|
"ENGELSK SALT"
(Indsendt fra Henr. Wergeland, i Anledning af Morgenbladets og
Granskerens Angreb paa denne Farce.)
Christiania Intelligentssedler 18. febr. 1841.
Man vil engang erkjende, at jeg, som Digter og Menneske,
er bleven ilde nok behandlet af mine Landsmænd. Idetmindste
behøves der ikke mere forat hærde et medfødt Had mod Neder-
drægtigheden og Lavheden, som jeg omtvivler har været saa
geskjæftig virksom mod nogen anden mig lignende Personlighed.
Jeg kunde anføre mærkelige Exempler paa hvilke Midler, man
ikke har ladet uforsøgte forat nedtrykke mig og forgifte Opinio-
nen om mig; men den Tid, jeg kan afsee til dette Forsvar, tages
ganske i Beslag af disse nyeste i Bladene Granskeren og Mor-
genbladet. Det Første vil jeg kun i Forbigaaende give mig af
med; thi det er ingen farligere Fiende end en Tyr, der gjør
Chok mod et rødt Klæde, og som man kan undgaae ved et Skridt
til Siden; men med Morgenbladet gaaer det ikke an at være
saa passiv for det store Publikums og den Anseelses Skyld, det
med saa liden Ret er i Besiddelse af. Jeg søgte derfor Plads
deri for et Tilsvar; men Sligt tilstedede ikke dets Redaktions
|
| d.III,b.3,s.487 |
"berømte Retfærdighed", saa jeg dog nok maa have havt Ret i
at paastaae i Farcen, at Smaalighed er en af Ingredienzerne i
denne. Det var mig om at gjøre at faae snart Plads for en Pro-
test imod Skjændselen af mit ærlige Navn, der skulde hente sin
Beviisstyrke fra selve Farcen; og jeg troede at kunne kræve det
efter en saadan Mishandling; men Redaktøren, denne Pressens
koldblodige Misbruger, der -- som han igaar stryger sig om
Kinden -- kalder sig en oprigtig Ven af det Fornuftige, Høihjer-
tede og Gode, negter mig Adgang til Bladet efterat jeg havde
givet ham Tilladelse til at anmærke hvad han ønskede forandret
og selv strøget over hvad jeg maatte troe især var ham imod
-- en Omstændighed, som harmonerer særdeles vel med hans
Anmærkning i Morgenbladet idag, at Aarsagen til Afslaget var,
at mit Tilsvar var et Smudsprodukt.
Dette Blad er da den eneste Udvej jeg har for et saa høiligen
paafordret Forsvar, hvor Corpus delicti (Farcen) kun kommer
i de Færrestes Hænder. Er det end min Hensigt, at anmode
nogle af Provindsialbladenes Redaktioner om at optage dette,
og vise de mig denne Godhed, vil dog altid en stor Deel af
Folket, som kun læser Morgenbladet, og Udlandet stedse for-
blive i den Tro, dette mig fiendske Blad nu har udbredt om mit
Arbeide og mig. Dette er at skjære Struben over paa Den, der
netop skal til at tale sin Sag, og en let, men lidet ærlig, Maade
at vinde sin egen paa.
17de Februar.
"Den Hund hyler, som rammes."
Dersom Forfatteren af ovennævnte Farce kunde paaregne et
Publikum, som i nogen Maade kunde maale sig med Morgen-
bladets, skulde ikke en Minut spildes med at besvare dette
Blads Udgydelser i Anledning af den. Ogsaa min Fritid tilhører
endnu en Virksomhed, der hverken kan afbrydes eller berøves
sin indre Løn selv af den Malice, der har saa store Midler til
sin Raadighed, som Morgenbladets Redaktion har og bruger.
Men jeg siger den og spaaer den, at den vil komme til at tage
sine skammelige Bagvaskelser i sig igjen. Jeg kunde tie; min
Konstitutionens Historie vil inden kort begrave dem alle under
|
| d.III,b.3,s.488 |
glødende Kul. Jeg vil derfor indskrænke mig til det Forsvar,
hint lille Arbeide fører for sig selv. Og efter nogle Citater troer
jeg mine Landsmænd ville erkjende, at der er saa langtfra noget
Spoer af Vendekaaberi deri, at det maaskee er det Arbeide fra
min Haand, som meest er gjennemtrængt af en Patriotisme, jeg
troer i alle Maader er baade saa reen og saa varm som Morgen-
bladets og dets Fætter Granskerens. Det Første kan være en
saameget slemmere Fiende, som det mod mig er ligesaa hensyns-
løst i at bruge Vaaben, som den Sidste er mandolm og bidsk;
men alligevel har jeg dog den Tro, at man vil tilstaae mig, at
jeg kun lidet fortjente den Roes, Morgenbladet engang tillagde
mig for politiskt Mod, dersom jeg, af Frygt for hine Kræfter,
undlod at gjøre Mit til for at rette paa den menneskehadske,
skumle, grinende, mistænkelige Eensidighed, som karakteriserer
den nærværende Oppositionspresse eller idetmindste dens For-
spids eller Sviinfylking.
Citater.
"Jeg vil lære ham, at der gives Mennesker, som ikke kunne
bedrage, og at dersom Patriotisme og Liberalisme ikke have
ligesaa venlige Hjerter og aabne Aasyn som de andre Dyder,
ere de ikke et Nummer af Nella værd."
Dette Citat indeholder den ganske Farces Moral. Og kan vel
noget fornuftigt, veltænkende, ikke spleensygt Menneske have
noget derimod? Eller imod den, saaledes som den gjengives i
Slutningen:
"Pokker ivold med baade den (Anglomanien) og Mistænke-
ligheden! Den første Betingelse ved en Patriot er at være ærlig,
den anden ikke at være nogen Nar, den tredie at troe, at andre
Patrioter ogsaa ere ærlige og ingen Narre. Men skulde Mistæn-
kelighed endog anklage En, hvis hele foregaaende Liv vidner
om Ærlighed og Hengivenhed for den fælleds Sag, da -- recipe
Engelsk Salt."
(Fortsættes.)1
1 tilbake Dersom Morgenbladet indlader sig paa at citere, vil Afbrydelse skee i
denne Opsats. Jeg forlanger ikke meer, da Farcen forsvarer sig selv. |
| BLA BAKOVER |