HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

PRÆLIMINARIER TIL EN MOTION PAA NÆSTE
STORTHING AF INDGRIBENDE VIGTIGHED
Morgenbladet 4. jan. 1841.

   Undertegnede beslutter sig til at forelægge Almeenheden
følgende Skrivelse:
"Til Kommissionen for det almindelige Under-
viisningsvæsens Reform!
   For den ærede Kommissions oplyste og erfarne Medlemmer
vil det være overflødigt at bemærke, at en Mængde udmærkede
Anlæg forblive uopdagede, ubenyttede, tabte for sig selv, for
Staten og Menneskeheden, i Almuens Masse. Af de mere for-
muende Stænders Ungdom, saaledes som denne iflæng sendes
gjennem de højere Underviisningsværker ind paa Embedsbanen,
maa Staten søge sin Repræsentation rekruteret. Ofte med lidet
Held nok. Fordringerne mangle ikke, Ulykkerne inden eget Bryst
over at være skuffet og utjenliggjort i en falsk Retning af Kaste-
opdragelsen udeblive heller ikke hos Mange, og dog er det
Synd at sige, at Staten altid i de Lykkeligere har faaet noget
Udmærket. Saa burde det dog være, mens der dog er en Masse
at tage af, hvori Skaberen ligesaavel som over hiin mindre Frak-
tion af et Folk har nedsaaet Aandens Lys, og da i forholdsviis
rigere Maal. Havet er ikke maalløsere og bundløsere end den
Masse af aandig Kraft, et Folk besidder; hver Generation er en
ny Udstrømning deraf. Men hvad sees af Havet? De toppende
Bølger, Overfladens skummende Leeg. Mere træder heller ikke
iøinefaldende frem af hint Lyshav end Tinderne af Samfundets
glindsende Overflade, et ubetydeligt Skum af det Hele, mens
Dybets herlige Vover aldrig væltes op derover i Dagen.

d.III,b.3,s.483      Dette er et umaadeligt offentligt Tab. Det er rimeligt og na-
turligt, at Formuen og Rangen opdrager sine Børn til Formue
og Rang; men Staten bør være Geniets Moder og Fader, naar
det ingen forsorgsmægtige Forældre har, og opdrage det for sig.
Det bør fortrinsviis være Folkets Barn. Det fødes, som man
veed, og er sjeldent; men det fødes uden Hensyn til om under
et Tag af Steen eller af Straa. Det er blot Spørgsmaal om at
opdage det. Men jeg vil vise at dette er lettere end det synes,
og saa simpelt som nogetsomhelst af de offentlige Foretagender.

   Ved Konfirmationen spændes der medeet et Net over en heel
af Folkets Generationer. Hvert Individ stikker i sin Maske.
Præsten veed nøje hvad der er ved hvert. Opdager han nu et
udmærket, skulde han gjøre Provsten, ved den aarlige Visitats,
opmærksom derpaa, som da, efter nøjere Prøvelse, skulde ind-
stille til Regjeringen gjennem Biskoppen, at Drengen N. N. i
N. N. Præstegjæld, for en Deel eller ganske, om han var ufor-
muende, skulde gives videnskabelig Opdragelse paa offentlig
Bekostning.
Et Fond maatte da naturligviis hertil, efter For-
slag, bevilges, og her staaer da vel Oplysningsvæsenets allerede
forhaanden havende tilraade.

   Dannede man en egen Skole af disse -- hvilket ikke troes
anvendeligt -- hvilken Skole af udmærkede Disciple! hvilken
Stamme for dygtige Embedsmænd, der vilde kaste Glands over
Staten! Men i vedkommende Stifts Skoler vil den nødvendige
Opdragelse jo kunne bibringes.

   Muligheden af at opdage de Kvalificerede er saaledes allerede
givet i bestaaende Indretninger; og de gjentagne Prøver sikkre
mod Misbruget af det offentlige Beneficium. Kun udmærkede
Anlæg, virkelig udmærkede, men da ogsaa, om de ere eensidige,
f. Ex. mekaniske, skulde kunne tilstedes dette; og de ere sjeldne.
Tør jeg omnævne egen ringe Erfaring, da forekom det mig i de
4 -- 5 Aar jeg jevnligen katekiserede Konfirmationsungdommen
i Eidsvold, somom der næsten aarlig af en 80 -- 100 Drenge kun
var 1, 2 eller 3, som viste i den Grad opvakte Sjeleevner, at der
kunde for en Præst være Spørgsmaal om at nævne nogen for
sin Superior. Og da maatte ny Prøve, hvorved Mange vilde falde
igjennem. Det var foran en saadan Dreng jeg fattede disse
Ideer, dybt rystet ved Tanken om hvormange Talenter, der
d.III,b.3,s.484   igjen synke tilbage i Massen, uden nogensinde at dukke frem
med Hoveder -- en Gammelgræker vilde sige Minerva havde
kysset i Vuggen, og over de mange sørgelige Forrykkelser, som
finde Sted i Menneskenes Liv. Men man bør ære Himlens Gaver
og Guds Fingerpeg. Man bør gjøre Friheden frugtbar for Folket
og realisere Ligheden hvor den kan realiseres og det med en
saa uhyre Fordeel. Thi hvad vilde en Stamme af udmærkede
Elever blive uden siden i Livet en Udgrening af udmærkede
Mænd: Statstjenere og Kunstnere i alle Retninger? Der gjøres
overalt saa overordentlig lidet for Folkets store Fleerhed. Der-
for er der ikke den, som jubler over Konstitutionerne. Man bør
dog gjøre Noget, først fordi det er Pligt af Menneskelighed og
Retfærdighed, og dernæst ogsaa fordi det er Nytte. Den Sæd
vil betale sig. Den ærede Kommission for Oplysningsvæsenets
Reform vil ikke negte, at Underviisning og Reform pleje at
bære Frugt.
   Jeg vil antage, at der forlanges for det Første anviist af næste
Storthing paa Oplysningsvæsenets Fond 50 Stipendier "til fat-
tige haabefulde Drenges videnskabelige Opdragelse". Den om-
trentlige Sum for de tre følgende Skatteaar vilde lade sig be-
regne.1 Og det tør vel antages, at Thinget eller Folket ikke kan
have noget imod denne Omhu for dets egne Børn.

   Til den ærede Kommissions bedre Omdømme anbefales nær-
værende ærbødige Meddelelse, med Anmodning om, saafremt
Sagen billiges i Ideen, at den da i sit Navn vil fremsætte For-
slag derom paa behørige Steder.

   Kristiania, den 14de November 1840.
Ærbødigst
Henr. Wergeland."



   Den 19de November referedes denne Skrivelse i Kommis-
sionen af Rektor Fr. Bugge, og den vedtog at ville tage samme
under Behandling naar passende Anledning dertil gives. Med
denne ubestemte Anstand i en Kommision af saa lange Udsigter,
at noget Resultat af dens Forhandlinger neppe er at vente til
førstkommende Storthing, har jeg ikke troet Sagen tjent; jeg
indanker den derfor for Almeenheden, forat den inden da kan
d.III,b.3,s.485   have været Gjenstand for sammes Omdømme. Den fortjener
Folkets og Regjeringens Opmærksomhed. Yttre flere vægtige
Stemmer og navnlig fra Geistligheden sig til Fordeel for den,
turde maaskee Regjeringen finde Materie for en af sine ære-
fuldeste Propositioner. Undertegnede, som midlertidig maa staa
i Spidsen for Anliggendet, vil idetmindste forsøge at interessere
den for samme ved at samle og i sin Tid meddele den de Be-
tænkninger, som Landsmænd maatte vise mig den Ære at ville
tilstille mig, eller som maatte fremkomme i Landets Tidender.
Jeg anholder om at see Sagen saaledes forberedt fra Folkets
Side.
   Kristiania, den 30te November 1840.
Henr. Wergeland.

1  tilbake Jeg antager 200 Spd. for hver, 10,000 Spd. hvert af de tre Skatteaar.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE