|
PROTEST
Morgenbladet 20. nov. 1840.
Det er muligt det lykkes den ærede Indsender af Prome-
moria'et i Dagens Morgenblad til den Constitutionelles Redak-
tion, ved sine Komplimenter for den Omhyggelighed for Pres-
sens Reenhed, denne skal have udviist, at bringe den til en
pyntelig Afbigt for Optagelsen af det skandaløse Brev om
Rektor Fr. Bugge; men disse Lovord ere i saa høj Grad ufor-
|
| d.III,b.3,s.474 |
tjente, at de bør protesteres. Det vil være godt, om Publikum
har overseet eller glemt endeel Usædelighed, f. Ex. den om
Grækerinden, der ikke lader sig yderligere paapege; men alle
de Personligheder og Aanden deri, som have vanziret denne
Reenhed, kunne ikke være ganske ude af Publikums Erindring.
Mit Navn er saaledes ikke det eneste, som disse Herrer have
besudlet fra den Intelligenzens Bel-Etage i Samfundet, de gjøre
sig saa til af at beboe; men de idelig gjentagne Angreb, jeg har
maattet lide af denne Reenhedens Presse, have været af en
Uretfærdighed, af et saa nøgent Had og ond Tendenz imod min
Person, mit Navn og min Velfærd, at de maae have og har op-
rørt den almindelige Følelse. Og jeg appellerer her ikke til
Venner af min Person eller Idrætter, men til ethvert Menneske
med Retfærdighed og Billighed, ja til DHrr. Redaktørers egen
Samvittighed. Thi det er umuligt, at ikke Tendenzen og maaskee
Nytten af min Virksomhed, Oprigtigheden og Varmen i min
Patriotisme, Uafhængigheden i min Tænkemaade og, om man
ogsaa vil det, min uforandrede Hengivenhed for Kongen, i
Flyvebladsdagene som nu, da han er bleven min Velgjører, og
endelig min haardtopdragne Muses pletløse Karakteer ikke
skulde ogsaa hos disse koldhjertede Misbrugere af Pressen imod
mig vække Erkjendelsen deraf, om ikke før, saa, hvis de over-
leve mig -- da. Det vil engang angre dem, at de ikke have be-
handlet mig hverken som et Menneske af nogen Dannelse eller
Talent, ja ikke engang som et retskaffent Menneske. Jeg idet-
mindste kan ikke bekvemme mig til saadan Sandhedens og Sel-
vets Fornegtelse. Skriver Welhaven nogle vakkre Vers, siger
jeg med Fornøjelse de ere vakkre, og om Schweigaard troer
jeg at han er et af de nyttigste Individer for Fædrelandet.
Fordi nu disse Herrer, uagtet disse egne Forseelser, oftere
have skreget paa Overholdelsen af Pressens Reenhed, og fordi
de ere Professorer, bør man ikke indrømme dem noget Privi-
legium paa at skeje saameget ud i dette Punkt, som de behage
og finde tjenligt for Hensigten, uden at de derfor skulle være
hjemfaldne den offentlige Misbilligelse og Bebreidelse. Men
slige ufortjente Lovord, som de her protesterede, gjøre saavel
Angjældende selv blinde for sine egne Udskejelser og kaadere
i sine Misbrug, og det Publikums Opinion, som staaer For-
|
| d.III,b.3,s.475 |
holdene nærmere og kjender Sandheden bedre, kommer derved
kun forfalsket til dets ydre Periferier.
Den 18de November 1840.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |