|
SVENSK AVISPOLEMIK
Tønsbergs Merkur 8. okt. 1840.
Svenske og Normænd kjende, efter 26 Aars Forening, endnu
paafaldende lidet til hinandens gjensidige Forhold. Det er kun
uvist at sige paa hvis Side Ubekjendtskabet er størst. Og dog
finder dette Sted ikke af Mangel paa gjensidig Interesse for
hinanden af de respektive Nationer, men fordi disse blive i
denne Henseende slet betjente af de Agenter, som det paaligger
at fremme den aandige Forbindelse og det gjensidige Bekjendt-
skab imellem dem, uden at derfor nogen Amalgamation kan
befrygtes at ville avancere et eneste Skridt. Disse uvirksomme
Personer ere DHrr. Boghandlere og Journalister i begge Lande,
idet de Første hverken fremme nogen gjensidig Boghandel og
Literaturvexel og de Sidste yderst sparsomt meddele Efterret-
ninger fra det andet Unionsrige uden netop de tørre Rigsdags-
eller Storthingsforhandlinger. Men af hvad Nytte for vor egen
parlamentariske Veltalenhed vilde f. Ex. ikke Leveringen af en
Anckarsvärdsk, Petréesk eller Janssonsk Tale kunne være? og
hvor interessant ikke Sammenligningen mellem disse og nogle
bekjendte av vore egne Storthingstaleres Udgydelser. Ikke en-
gang Bonden Bengt Gudmundssons mærkelige Addresse til Kon-
gen, hvori Misnøjet med de aftaklede ministerielle Raadgivere
og Regjeringssystemet aabent skulde tilkjendegives, har man
seet i noget norskt Blad, uagtet det ikke mangler paa dem, der
omtrent maa være deran som Manden, der havde to Maal Jord
at tilsaae og kun 19 Ærter i Saaløben.
Et Fænomen i Naboriget, som fortjener vor Opmærksomhed,
er den Overlegenhed i Talent, som dets Bladredaktioner lægge
for Dagen. Især udmærker Aftonbladet imellem Hovedstadens
og Østgøthakorrespondenten sig imellem Provindsstædernes
Tidender, den første redigeret af den listige L. Joh. Hjerta, den
sidste af den vittige Palmær og Ridderstad. Aftonbladet regje-
|
| d.III,b.3,s.459 |
rer imidlertid som Tyran, og har i den senere Tid tiltrukket
sig et mægtigt Had hos forskjellige af de mindre Blade. Da vi
Normænd ere saa publicistisk uskyldige, at vi ofte synes at selv
Naalestikkene imellem Nella, Morgenbladet, Christianssands-
posten og Tiden ere frygtelige Attentater paa Ære, Liv og
Gods, vil det maaskee ikke være hensigtsløst, deels til en Be-
tegnen af Temperaturen inden den svenske nærværende Jour-
nalistik, og deels for at nedstemme vor egen overdrevne Pirre-
lighed og Ærbødighed for udvortes Anseelse, at meddele et
Par Prøver paa svensk Avispolemik, nemlig først Upsala Tid-
ning og Østgøthakorrespondenten om Aftonbladet, og dernæst
en Irettesættelse til Biskop Hedrén, fordi han ikke var tilstede
ved Skolelærerforeningens Stiftelse i Juli Maaned d. A. Man
har neppe maalt den Soelvoldske Statsborger saa fuld en
Skjeppe som Aftonbladet her maales, og skrev man saa her om
en af Rigets Høiærværdigheder (iberegnet Stiftsprovst Munch)
vilde Haarene reise sig paa vore Hoveder og intet Spørgsmaal
være om Exkommunikation, men desmere om ikke Landet vilde
times en Ulykke paa sin Velfærd for slig Ugudelighed.
[Her følger en artikkel oversatt fra svensk. I det følgende nr. av Tøns-
bergs Merkur (11. okt.) følger artikkelen mot biskop Hedrén. Her er tillagt:]
"Er dette, maae nok vi Normænd spørge, at tale til en Biskop,
han vise end nok saa liden Iver for sit Kalds Pligter?"
|
| BLA BAKOVER |