|
CHRISTIANIA, DEN 21DE SEPTBR.
Tønsbergs Merkur 24. sept. 1840.
Igaar holdt Missionær Knudsen en Tale i Faderen Knudsens
Maadeholdsselskab i Asyllokalet paa Grønland. Det Hele havde
Farve og Udseende af at være en herrnhutisk Propaganda eller
Proselytanstalt. Missionæren, bekjendt af sine Prækener paa
Vestlandet, havde lidet henrivende i Personlighed, Organ og
Tale. Han begyndte paa sin Herrnhutisk ved i en slæbende
Tone at recitere to Vers af Indhold:
at Verden er en Ørk,
"der er saa kold og suur og mørk,"
hvilke bleve gjentagne af de "Udvalgte" blandt de Tilstede-
værende. Efterat Psalmen saaledes var vel endt begyndte han
sin Præken, som for en stor Deel bestod i Recitationen af en
Beskrivelse over Brændevinets Skadelighed og de Lidelser,
Drankeren paadrager sig.
-- Ifølge Beretninger fra Stedet er det af et engelsk Kom-
pagni drevne Kobberværk i Alten Talvig eller Kaafjorden i
Finmarken allerede af en betydeligere Produktion end Røraas.
Den faste Arbeidsstok er over 600 Mand.
-- Mellem de flere Exempler i den senere Tid paa en ret-
færdig Uddeling af Hæderstegn til fortjente Medborgere af
Almuklassen fortjener Gaven af et Sølvbæger af Værdi 15 Spd.
til hver af 4 navngivne Fiskere fra Bjørnøer i det Trondhjemske
for med overordentlig Anstrengelse, Mod og øiensynlig Livs-
fare at have reddet 2 Mand fra at drukne 1 1/2 Miil fra Land
i Stormen den 7de Marts d. A., især Opmærksomhed ved den
detaillerede Skildring af de frygtelige Omstændigheder, hvor-
under de udførte sin ædle Daad, der leveres af Rigstidenden
og Morgenbladet.
|
| d.III,b.3,s.454 |
-- "Sveriges sidste Kamp" hedder en i Sort med hvide Titel-
bogstaver og Göthalejonvignet udstyret og indbunden Brochure
af Magister G. H. Mellin i Stockholm, som synes at have fundet
Publikum modtageligt for sig, siden 2det Oplag allerede gives.
Den gaaer ud paa at opflamme Patriotismen og navnligen "Rys-
sehatet." Man seer deri Stockholm og Sverige indtages efter
en rasende Storm af Russerne; Datids unge svenske Konge
"stupar" ligesom ogsaa Storfyrsten knuses af den fra Slotsvin-
duerne nedskudte Gustav-Adolphsstaty. Norge, som "skulde
anses förenadt" med Sverige var kun "til liden stöd," og saa-
ledes herske da Russerne ved en Generalguvernør over Sverige,
medens de kun generes af en Guerillakrig i Skovegnene. Flere
Patrioter forene sig imidlertid om at befrie Landet; en Tollin
(en nu levende Mechanikus og Forfatterens Ven ligesom de
flere, som nævnes) opfinder i England nogle altødelæggende
Maskiner, som tilintetgjøre de russiske Fæstningsværker i Stock-
holm, da endelig Oprøret bryder løs under Keiserens egen Nær-
værelse paa hans Navndagsfest. Keiseren dræbes midt i sin
Leir paa Ladugaardsgärdet Natten efter Uddrivelsen af Stock-
holm. En Carlén, Høvding for den dødindviede Skare, skyder
ham for Panden, da han ikke troer den Ordre ret til at indstille
Fiendtlighederne, som han aftvinger ham. Midtunder Reisnin-
gen er en ung altid sortklædt Prinds, Søn af den "stupade unga
kungen," kommen paa Scenen efter at have opholdt sig imellem
sine "Skogströfvare," og i Rigssalen bestiger han nu Thronen
efter at være bleven tiltalt af en gammel Bonde omtrent som
Oluf Skotkonung af Thorgny Lagmand. Som sagt, det Hele
aander et rasende Had imod Russerne, og gaaer kun ud paa
at opilde dette.
|
| BLA BAKOVER |