HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

CHRISTIANIA, DEN 1STE SEPTBR.
Tønsbergs Merkur 3. sept. 1840.

   Der fortælles fra Kjøbenhavn af Reisende, at Stemningen
dernede er, netop hvad Massen eller Fleertallet betræffer,
ganske anderledes end man skulde slutte af Fleerheden af de
servile Blade. Inden Hovedstadens Borgerskab skal den især
være spændt. 12 -- 1400 af Samme have leiet et Huus, hvor de
samles og hvor der skal være holdt Taler i en Aand, der har
givet dette politiske Samfund Navn af Jakobinerklubben. (
Ah!
ça ira! ca ira! ca ira!
) Man venter i Publikum, at Udkast til
en Forfatning skal blive Kongen forelagt af de saakaldte Stæn-
der som et Ultimatum af Folkets Villie, hvis Forkastelse vil
kunne have de allerfarligste Følger for Kongen selv. Saa be-
rette Reisende. Referenten gjør sig ikke saa store Tanker om
dansk Kraft. Christian Frederiks Regjering vil dog neppe vare
længe. Uden at have øvet nogen stor Handling vil den sand-
synligviis, efter et godt Aftensmaaltid, ende bradt med en
Apoplexi, og nok en navnløs Oldenborger vil have regjeret. Det
stod i hans Magt, at sætte sit Navn høiest i Rækken af Dan-
marks Konger; med en mærkelig Mangel paa Forfængelighed
har han foretrukket Nedsynkningen i Mindets Skaaler til Nullet.
   -- Professor Hjelm søger et Forsvar for sit desperate Lov-
forslag om Separatister i at opstille endeel gruopvækkende
Exempler paa Handlinger af det rene og pure Vanvid. Men
dette hører, som bekjendt, under Sygeindretningers Korrektiv,
ikke under Slaveriet, hvormed Professoren vil have Secterisme
belagt.

   -- Efter en langvarig Sygdom, der omsider gik over til Bryst-
d.III,b.3,s.446   vattersot, afgik i Fredags Morges Hovedstadens retskafne Stor-
thingsmand, Høiesteretsassessor P. Holst, ved Døden. Morgen-
bladet berettede dette i Løverdags i en i Sort indfattet Paren-
tation. Næst paa hans Familie vil dette sørgelige Dødsfald gjøre
et nedslaaende Indtryk paa hans Hjertensven Sognepræst Hes-
selberg, med hvem han deelte religiøse og politiske Anskuelser
og næsten daglig omgikkes. Gid Landet talte mange saa op-
rigtige, grundærlige Patrioter!
   -- Det gaaer med det Lorangske Fornøielseskompagnie som
med Guldbergs og Winthers i Forlagsveien: -- idelige Kryds-
ninger, idelige Rivaliseringer. Neppe hører Nic. Caspary paa
Klingenberg, at det gaaer for Lorange & Sanne med Harzmusik-
verein i Frimurerlogen for 12 &bmskilling; Entrée, saa faar han en norsk
Musikverein istand for 8 &bmskilling; paa sit Landsted, og denne skal
gjøre sine Sager godt. Og neppe har han havt det et Par Af-
tener, saa kommer der en Hr. Schmahr, der reiser om med
Malerier, og annoncerer baade disse med Eclairering ved Dags-
lys og Talglys og Blikmusik (?) i det Frie paa Bellevue, indtil
Strygemusiken begynder i et Værelse naar Lysene tændes.

   -- Kongens Tilbagekomst til Christiania, der sagdes at skulle
skee medio d. M., truer med at udsættes længer, da man seer,
at Rigsdagen ikke vil kunne blive færdig paa denne Side Juul.

   -- Et Fabrikat, som i de senere Aar har erholdt Vigtighet,
er de saakaldte Stearinlys. Man iagttager største Hemmelighed
med Tilvirkningen i Fabrikerne i Paris, hvor den især drives i
det Store, og i Stockholm, hvor to finde Sted. Eierne af Muus's
forrige Mølle, DHrr. Glad, Aall & Herlofsen, spekulere nu paa
en saadan Fabrik ved deres Vandfald, hvorved Hr. Thaulow,
Lector i Chemien d. e. den Videnskab, man skylder Stearin-
tilvirkningen, har været dem til Veiledning. Kopiister i Departe-
menterne ville komme til at mangle en behagelig Tidsfordriv,
dersom Stearinlys, som ikke behøve at pudses, blive indførte der.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE