|
|
| d.III,b.3,s.438 |
TIL HOVEDSTADENS PUBLIKUM
Den Constitutionelle 18. aug. 1840.
Uagtet Undertegnede, ved en Trudsel inden Theaterdirek-
tionen, at samme vilde ved at "nedsætte os i Publikums Øine
gjennem Bladene", revengere sig for vor Negtelse, efter hvad
der var passeret, at assistere ved en igjentagen Forestilling af
Balletten "Søvngjængersken", til Bedste for den problematiske
saakaldte Theaterpensionskasse, kunde ansee sig forberedede
paa en egenartet Publikation, troede vi dog, at burde henregne
denne paafaldende Yttring, ligesom den, at ville "lukke The-
atret", til en af de vise Forholdsregler, hvorved Direktionen
sørger for Theatrets Tarv, og lægger for Dagen, at den kjender
sit sande Forhold til det, dets Personale, dets Eiere og til Publi-
kum. Men idag have vi i den Constitutionelle faaet en smerte-
ligere, skjønt sandere, Tro ihænde, nemlig den, at det virkelig
kun gjælder, at see sin Trudsel iværksat, at det gjælder Os, at
see vort Forhold til Publikum forstyrret, kort kun det -- at
sætte os i "Bladet"; og efter en saadan Advarsel forbauser det
os kun, at Direktionen udfører den paa en Maade, der trænger
til saamange Berigtigelser.
Det skulde glædet os, om Hovedstadens Theaterpersonale
kunde stile dem til en større Almeenhed. Det har idetmindste
intet varmere Ønske, end at kunne afbetale sin Gjæld til sit nye
gjæstevenlige Fædreland ved paa det beredvilligste at under-
støtte og imødegaae enhver Forholdsregel, som maatte tilsigte
at nærme Theatret i Norges Hovedstad, hvor vi ere blevne hvad
et overbærende Publikum tillægger os at være, til de nationale
og naturlige Sympathier og saaledes at give denne Institution
et forhøjet Værd og sin egentlige Betydning. Men disse For-
holdsregler ere udeblevne, og vi ere saaledes med vore Anlig-
gender kun satte i Rapport til den Deel af det store Publikum,
vi her med en retfærdig Sags Tillid have appelleret til. Og vi
have havt formange Beviser paa dets Godhed og Yndest til at
vi ikke skulde ansee det for vor Pligt at vedligeholde idet-
mindste dets Agtelse.
Det glæder os imidlertid, at kunne bedække Vedkommendes
Indolence med Hensyn til Theatrets Udvikling til National-
|
| d.III,b.3,s.439 |
institution med et, i Forbindelse med nærværende Sag staaende
Træk, af en Raskhed hos Direktionen, som det var at ønske
maatte blive anvendt paa noget Bedre end til dristige Anticipa-
tioner af Publikums Vilje. Det er nemlig Tilfældet, at Direc-
tionen selv forlangte Balletten "Søvngjængersken" gjentagen
"efter Publikums Ønske" før dens Opførelse. Der er da enten
"Publikum" reduceret til et Koteri, eller det virkelige Publikum
har faaet sig nogle Formyndere, som det bør være ligesaa taal-
modige ved som vi, siden de maae være forudseende og kunne
læse i Viljerne længe før de faae Anledning til at bevæges, d. e.
i dette Tilfælde, før der kunde være nogen Mening om hvorvidt
Udførelsen vilde behage eller ei.
Men er Direktionen stærkt fremsynt, saa seer den kun slet
hvad der ligger i det nys Passeredes Bunke, og dog er det netop
Dette hvorover den nu snubler saa slemt. Den maa nemlig gan-
ske vel vide, at Aarsagen til vor Negtelse af Assistence ved en
ny Forestilling af "Søvngjængersken" ligger langtfra i nogen
Utjenstvillighed fra vor Side, men 1) i den Omstændighed, at
Hr. Bournonville fandt det passende at regalere det Personale,
ved hvis Hjælp han, under dets Ferier, havde med glimrende
Udbytte givet sine 6 Forestillinger, med at forlange 30 pCt., det
er paa det nærmeste l/3 af Indtægten, for at assistere ved en
Benefice for dette; 2) i at Skuespillerpersonalet ingen synderlig
Interesse kan have for en Pensionskasse, der fremdeles tilhører
hovedsagelig Ideernes Verden, idet det hverken veed, hvor
denne Kasse er, hvorledes dermed omgaaes, eller kjender nogen
Garanti for sammes Urørlighed, uafhængig af Theatrets Skjæbne.
Direktionen tør, med Hensyn til egen Interesse for denne Kasse,
maaskee erindre, at det hedte, at Aarsagen hvorfor ingen Fore-
stilling i Løbet af hele afvigte Vinter var given for Pensions-
kassen, var, at ingen af den Mængde nye Oversættelser, The-
atret har betalt for, havde givet et saadant Udbytte, at den
havde anseet det overeensstemmende med Pensionskassens Tarv,
at give den for samme. Og den behage nu at tage Indtægts-
budgettet for "det ubekjendte Mesterværk" og "Lyoneserinden"
i Haanden. Publikum vil dog nok finde, at videre Modbeviis
gjøres ikke behov. Men man kan ogsaa glemme en Ting for-
medelst Opmærksomhedens altfor store Stadighed, det er:
|
| d.III,b.3,s.440 |
Holden paa samme Punkt. Og at dette Punkt ikke kan være
langt fra Frysepunktet, synes klart af, at endog En af Direk-
tionens Medlemmer, efter Rygtet, skal have yttret, at Pensions-
kassen er en Uting, der burde afskaffes. Af denne Mening ere
rigtig nok ikke Vi, naar Direktionen blot vilde gjøre noget for
den, eller ialfald gjøre dette anderledes end ved dette Bene-
ficeprojekt. Man skulde rigtignok ogsaa kunne slutte, at det
heller ikke har været saa oprigtigt meent med dette, siden Direk-
tionen havde forglemt at sikkre sig Mad. Mancinis Assistence,
som vel maatte ansees nødvendig til Ballettens Opførelse, men
som neppe gjentagende kunde erholdes uden Godtgjørelse, især
siden Hr. Bournonville veed at holde sin Kunst i saa høi en Priis.
At Skuespillerpersonalet afslog en Benefice, der skulde deles
med Orchesteret og saaledes undergaae en Divideren med om-
trent 60, og det efter et 6 Gange fuldt Huus og efterat Publi-
kums Opmærksomhed var henledet paa, at det havde Søvn-
gjængersken ivente, kan kun Den finde ude af sin Orden, for
hvem den bogstavelige Skilling er lige kjær. Undertegnede fandt
det idetmindste mere passende at renoncere paa sine Brøkdele,
og udbad sig kun, at maatte komme i Betragtning ved en anden
Anledning. Dette troede vi, naar Hr. Bournonville havde villet
gaae os anderledes imøde, kunde have skeet imorgen, Mandag:
men hvorfor Publikum baade efter denne Plan og efter Direk-
tionens, der tilsigtede Pensionskassens Tarv, er gaaet Glip af
en Fornøjelse, som det skal have ønsket gjentaget før det endu
har smagt den, troe vi nu at have udviklet tilfredsstillende
for det.
Christiania den 16de August 1840.
Skuespillerpersonalet
ved det offentlige Theater.
|
| BLA BAKOVER |