HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

d.III,b.3,s.433  
POLITISK REVUE
Tønsbergs Merkur 10. aug. 1840.

   Vort i politisk Henseende saa frie Norge fremstiller en Viden-
skabsmand, der anbefaler hiin religiøse Trældom, fra hvilken
Christendommens guddommelige Stifter befriede Menneskeslæg-
ten og den drabelige Luther Kirken; og hvad der er det mærke-
ligste, saa er denne Nutidens Torquemada ei nogen fanatisk
Theolog, men en nymodens Philosoph og en til Lovgivningsarbei-
der udkaaren juridisk Professor, ved Navn Hjelm. Et saadant
Monstrum har vort Frederiks Universitet udklækket. Univer-
siteterne i Lund, Upsala og Helsingfors have aldrig udsendt slige
afgjorte Hierarker, hvisaarsag da ogsaa Sverige gjør beundrings-
værdige Fremskridt; og den danske Grundtvigs Opfordring til
sin reisende Konge, ikke at give Slip paa Enevoldsmagten, men
at haandhæve den som en christelig Monark, kan nu ingen Fri-
sindet mere bebreide ham for, da en saadan Myndighed nok kan
forenes med den evangeliske Frihed, der hverken kjender Kjet-
tere eller Separatister.
   Den anglikanske Kirke er i Begreb med at slutte et mere in-
derligt Forbund med Separatisterne eller Dissidenterne, fordi
Lovgivningen attraaer det. Da disse tildeels vægre sig ved Eeds-
aflæggelse, skal der kun affordres dem en skriftlig Erklæring,
som ikke strider mod deres Samvittighed. Prinds Albert er be-
stemt til dette frie Lands Regent, hvor man ikke forfølges for
sine religiøse Meninger. Vi maae beklage, at den ædle Lord
Durham, denne Emancipationens kraftfulde Forfegter, er afgaaet
ved Døden.

   I Frankrige tiltager Sædeligheden, siden ingen Kirke er-
kjendes som den herskende. Thiers, Nutidens store Mand, sigter
til intet Slags Undertrykkelse, og har for Øieblikket især sit
lyse Blik fæstet paa den Qvadrupelalliants, som Storbritannien,
Rusland, Østerrige og Preussen synes at ville slutte, for at
styrte den gamle Mehemed Ali, der ligeledes, hvilken rettroende
Muselmand han end maatte være, dog aldrig har banlyst nogen
Anderledestænkende. Insurrectionen i Syrien, der gjør ham saa-
meget Bryderi, reiser sig heller ikke af nogen religiøs, men ene
og alene af en militærdespotisk Undertrykkelse, hvilket det er
d.III,b.3,s.434   Muhamedanere og Christne lige meget om at gjøre at faae
standset.
   Hierarkiets blodbestænkte Forfegtere, med Don Carlos i
Spidsen, holdes, ligesom vilde Dyr, indespærrede i Frankrige.
Der lyser en skjøn Tid for Borgerstanden i Spanien, til hvilken
altid og overalt den frie og christeligsindede Geistlighed slutter
sig. Men den gamle Ayuntiamento-Indretning, ved hvilken
Communernes Uafhængighed sikkredes, har faaet et farligt
Knæk. Dronning-Regentinden har sanctioneret en skadelig Cor-
tesbeslutning. Imod denne reiser sig Barcelonas Befolkning, og
den gamle Seiershertug Espartero tager dets Parti paa en saa
eftertrykkelig Maade, at Dronning-Regentinden maa give efter.

   Tscherkesserne meldes at gjøre Fremskridt endog hiinsides
Cubanfloden. Disse ere ivrige Muhamedanere, der alligevel
ansee de evangeliske Englændere, de katholske Polakker og
Franskmænd, endog de græskkatholske Russere, der kæmpe i
deres Rækker, for Brødre. Selve Keiser Nikolaus, der vil gjøre
hele Verden til russisk, lader sine Embedsmænd bekjende sig
til hvilken religiøs Forening de ville, og om hans Gemalinde,
der for Tiden opholder sig i Badet Ems,
[berettes, at hun]
om-
gaaes meget Herrnhutere. I Keiserens Øine er kun den en Se-
paratist, der complotterer imod ham, og en saadan sendes da
almindeligviis som gemeen Soldat til Kaukasus; men hans hele
Separatisme ophører saasnart, det er lykkets ham at desertere
til Tscherkesserne.

   Ungarns sidste Rigsforsamling udtalede sig for Religions-
frihed. Til Trods for det i Baiern overhaandtagende Munke-
væsen befriede dog Kongen endelig sine separatistiske Soldater
for den almindelige Knæbøining. Under den nu afdøde Konge
af Preussens Scepter hørtes rigtignok om Forfølgelser imod de
saakaldte Gamle-Lutheranere og Pietisterne, hvisaarsag da en
Deel af disse Separatister maatte vandre ud til Australien; men
som Grund anførtes bestandig hines imod Politianordningerne
stridige Handlinger, ingenlunde deres Meninger; i alt Fald er
der under den nuværende Konges Regjering ei mere Tale om
denne Sag, og han har endog venligen modtaget en Deputation
af sine jødiske Undersaattere. De værste Nutidens Separatister
ere Thetotalitterne, som endog vægre sig ved i en Kreds af
d.III,b.3,s.435   Venner at tømme et Glas for Borger- og Religionsfrihed paa hele
Jorden, men derimod i al Stilhed lade Keiseren af China leve,
der lod afslagte en Deel Tempeltjenere, fordi de havde ladet
Ildløs opkomme i det dem anbetroede Gudernes Huus.
   Kort sagt, vort Aarhundrede er saa lidet oplagt til at modtage
den omtalte norske Professors Lov, at den kun fortjener at frem-
hæves som en Curiositet.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE