|
BEKJENDTGJØRELSE
[OM BLADET
"FOR FATTIGMAND"]
Morgenbladet 26. nov. 1839.
Der er Symptomer paa en Fordærvelse inden vor laveste
Klasse tilstede, som opfordre til at modvirke den paa enhver
hensigtsmæssig Maade. Den er isandhed bleven frygtelig og
foruroligende imellem den Klasses Ældre og Yngre, indtil de
smaa Børn, som næsten aldrig hører et Gudsord, fordi de ere
for fillede til at vise sig i Kirken, aldrig læser en Tidende eller
en Bog, om den end er skreven for den, og sjelden vises anden
Deeltagelse end Embedstilsynets og Rodemesterens flygtige og
aftvungne. I faa Aar er Kristiania i sine Udkanter bleven, ufor-
holdsmæssig mod sin Adgang til Næring, overfyldt med en
Fattigmængde, som i Liderlighed og Forvorpenhed, og navnlig
i alle de grovere Arter af Tyveri, ikke giver betydeligere og i
denne Henseende berygtede Hovedstæders Pøbel noget efter, ja
Skuet er saameget rædsommere som det hyppigen er ganske
unge Børn, der vise sig befængte med denne mangeartede For-
dærvelse. Det er lige saarende for Kristen-, Menneske- og Na-
tionalfølelsen, at maatte tilstaae det, men -- en bundløs Uærlig-
hed, en næsten bevidst Forening af alle Elendighedens lumske
Kræfter og af alt dens Had imod de bedre Kaar, et Forbrydel-
sens Frimureri har udbredt sig; og vel paa faa Steder fører
Armoden sin evige Krig imod Formuen med frækkere Tøilesløs-
hed, eller fordyber Elendigheden sig mere i alskens, med den
forvandt, Fordærvelse, end her i Ærlighedens Lands Hovedstad.
Var det end ikke, som jeg troer det er, at de primære Aar-
sager hertil ere ligesaa mange Undskyldninger -- og saadanne
ere f. Ex. Armoden selv, liidt Udsugelse og Uret, knap og oftest
kun tilfældig Adgang til Arbeide, men derimod desto sikkrere
og lettere til Brændeviin, mens Bespisningsanstalter og andre
Indretninger i den Fattiges Interesse mangle, slette Lejebopæle,
|
| d.III,b.3,s.414 |
Exempler, liden Omhu fra Arbeidsherrernes Side for Arbeiderne
i deres Hjemly, og et, meest fordi Kræfterne ikke strække til,
mindre specielt Politi- og Pastoraltilsyn o. m. a. -- var det end
ikke saa: man maa dog, om end selv af blot Klogskab, ikke
slaae Haanden af Jammeren, om den er bleven forbryderisk,
ikke støde Elendigheden dybere ud i sit Morads, hærde For-
vorpenheden ved Ligegyldighed med Mangelen, give Nødens
Syndsbegjær ved Haardhed Fortvivlelsens Retsskin, og fortsætte
Krigen kun ved Lovenes Repressalier uden Forsøg paa at mildne,
hjælpe og forsone.
Men hvorledes dette? Ingen, ja næsten udelukkende ingen,
Meddelelse af Oplysning og Moralitet skeer til denne Klasse,
Folkebærmen, denne store Klasse, som jeg mener. Uagtet Kristi
Forjettelse til Fattigdommen, rækker Præstens Tale ikke til de
Øren, og man tager feil, om man troer, at de saakaldte Folke-
skrifter, Skillingsskrifterne, trænge ned i denne Masse. Den
er utilgjængelig som et Morads, afsluttet i sig selv som en Kugle,
der hverken er let at faae fat i eller trænge ind i. Dens Læs-
ning er nogle elendige Viser om Forbrydelser og Ulykkestil-
fælde, dens Religion og sædelige Begreber en usammenhængende
Tradition, gjennemsøndret af bittre og skjærende Sammenlig-
ninger, dens Livs Skuepladse ere Kroen eller et hjemligt Helvede
af Smuds, Mangel og ægteskabelig Tvist, dets Opgave saalænge
som muligt at undgaae Mangelsgaarden og Straffeanstalterne,
som slutte dets Perspektiv.
Under en saadan Tilstand i sit Indre og under en saa total
Mangel paa sædelige Incitamenter og moralsk Hjælp fra uden
af, er det kun lidet at undre sig over, om der kun er faa Motiver
inden denne Masse selv, som drive den til at forbedre sin Til-
stand ved andet end Forbrydelser, og til selv at arbeide paa
at gjøre Fattigdommen taalelig. Ikke vant til Kjærlighed, mod-
tog den selv Asylernes Velgjerning med en Studsen; Mange for-
stode den ikke, holdt den for et Damedilettanteri, og Mange
ynde til Datum ikke, at Børnene saaledes gives med ABC-
Kringlen en Afsmag for Betlerstien, der ligeledes skaffer "Barna
væk", og ovenikjøbet bringer Noget hjem. Elendigheden er sløv,
Fordærvelsen mistroisk. Mangelen har et hemmeligt Had imod
den Foragt, som vises den aabenbare. Den er saa ofte bleven
|
| d.III,b.3,s.415 |
forurettet, at Velviljen kun vanskeligen forstaaes. Den bærer
Forbrydelsens Dragt, og den seer ingen Grund, mens den dog
skal skjæres over een Kam med denne, hvorfor den ikke skal
friste at nyde dennes Tilfredsstillelser.
Men hvorledes trænge igjennem her? En af Hovedaarsagerne
til denne Tilstand i den laveste Masse, ja vel dens vigtigste, er
jo, at ingen Meddelelse af Oplysning og Sædelighed, ingen Trøst
for Fattigdommen, ingen aabenhjertig og kraftig Tiltale trænger
til dens Øren, fordi denne Klasse, som sagt, hverken søger
Kirken eller skaffer sig anden Oplysning, om der end skulde
findes nogen for den passende. Nu, det forekom mig da muligt,
og overalt et Forsøg værd, at tilveiebringe nogen, og at paa-
trænge den Samme ved Gavens Magt. Mindre hensigtsmæssig
hvor man vil virke paa Folk, som dog have en Skilling tilovers,
troer jeg, at Gave er den eneste Meddelelsesmaade hos Folk,
som hverken have Skillingen eller Begreb om at kjøbe noget til
"Lærdom" derfor.
Det er derfor min Hensigt, under mit Navn, fordi Almeen-
mand troer, at jeg vil ham vel, at udgive til ubestemte Tider
et Blad
"For Fattigmand",
som igjennem Fattigbestyrelsen, paa hvis Bistand jeg gjør Reg-
ning, skal distribueres til den fattige Klasses Huse i Forstæ-
derne, og hvori jeg da vil sige den min Hjertens Mening i de
Punkter, hvori denne kan være til nogen Nytte. For at anføre
noget enkelt Godt, som maaskee vil flyde deraf, troer jeg at
kunne stille de saa ofte molesterede offentlige Træplantninger
o. a. d. under "Fattigmandens" Garanti.
Det første No. vil jeg udgive paa egen Bekostning. Siden
haaber jeg, at Selskabet for Kristiania Byes Vel eller Private
ville hjelpe "Fattigmanden" frem, saa ofte han finder det for-
nødent at vise sig. Skulle Andre her eller andetstedsfra ønske
Expl., udenfor det bestemte Oplag, til Uddeling, da vil der sør-
ges for at Saadant kan erholdes af Bogtrykkeren for en Ube-
tydelighed. Bidrag fra skjønsomme Medborgere af passende
Indhold modtages erkjendtligst af
Kristiania i November 1839.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |