|
KONTRABILLEDER FRA CHRISTIANIA
(Indsendt.)
Morgenbladet 23. aug. 1839.
Regnveir.
Fredag den ottende dennes
Regned det her i Staden.
Skræddermadamen og hendes
Datter spadsered paa Gaden.
Sønnen vandred ved Siden
Klagede over sin Støvle;
Sagde den var for liden,
Lise forbød ham at vrøvle.
|
d.III,b.3,s.402 |
Nu begyndte for Alvor
Regnen at strømme i Byen,
Moder og Lise samt Halvor
Ængstelig saae mod Skyen.
Draaberne vare først fine
Dernæst mere storslagne,
Lises og Mutters Mine
Viste de vare bedragne
Af den lyseblaae Himmel
Som det nys havde været
Og af den store Vrimmel
Som vilde og havde spadseret.
Lises og Mutters Hjerter
Banked som varme Plader.
Regnen faldt som Ærter
Ned paa de brolagte Gader.
Nu det regnede dygtig,
Regnede heel standhaftig,
Regnen var først lidt flygtig
Dernæst lidt mere kraftig.
Kritici aabnede Munden,
Tungen ud de strakte,
Vilde vide i Grunden,
Hvorledes Regnen smagte.
Regnen, som havde varet
Henimod tyve Minutter,
Standsed og Himlen klared,
"Nu har vi godt Veir" sa'e Mutter.
|
| BLA BAKOVER |