HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

d.III,b.3,s.400  
[OM DEN UNDERSTØTTELSE WERGELAND FIKK
AV KONGENS PRIVATKASSE]
Morgenbladet 12. april 1839.

   Saavel Form som Indhold af den inkompetente Opfordring
til mig i Morgenbladet af 10de dennes skulde afholde mig fra
at tage nogensomhelst Notice deraf, dersom den ikke forøvrigt
var egnet til at gjøre Publikum, forsaavidt det virkelig for Tiden
skulde være sysselsat med et saa uvigtigt Rygte som ommeldt,
usikkert i sin Dom over et Forhold, som ikke trænger til dets
Overbærelse eller nogen anden Benefice end Sandheden. Re-
daktørens besynderlige Adfærd, vel forud personlig at indhente
bedre Underretning, men ikke at ledsage Opfordringen dermed,
naar denne desuagtet endelig skulde ind, lader mig, i Forbin-
delse med Retningen i denne, rimeligen slutte, at det angivne
Rygte var bestemt til at overlades sin egen fri Fart og vilde
Vegetation. Under saa mislig Veiledning bliver det Pligt imod
den Deel af Publikum, som det er om Sandhed at gjøre, naar
dets Opmærksomhed engang er fremkaldt for en Sag, at afgive
et Svar af lignende Indhold, som jeg meddeelte Redaktøren med
en Artighed, jeg nu mærker var overflødig, saasom jeg ikke
kunde troe, at han, ifølge sin offentlige Stilling og Udrustning
med Opfordringen, alene spurgte sig for af privat Nysgjerrighed,
men forat kunne hjælpe paa den offentlige. Hjalp nu ikke jeg,
saa var denne forgjæves irriteret, som den nu er bleven; thi det
vilde tage sig ilde ud, og nytte lidet, om en Redaktionsartikel
viste sig en Tid efter af omtrent saadant Indhold: "Siden W.
ikke svarer paa en Opfordring i vort Blad av 10de dennes, og
denne dog kan have givet Anledning til Rygter i det større
Publikum" (hvilket ved Hjælp af visse svenske Tidender upaa-
tvivlelig ogsaa vil skee) "troer Redaktionen at burde erklære,
at den forud personlig havde indhentet Oplysninger, som, om
den havde meddeelt disse jevnsides den ubesvarede Opfordring,
vilde befriet ham fra een Lidelse og Verden fra en heel Deel
Løgne mindre.
Hony soit qui mal y pense! Men (og saa er
jeg vis paa, Redaktionen vilde ende) den Profit, som kom seent
er o. s. v."
d.III,b.3,s.401      Mit Svar er:
   Jeg har tilforn, og tildeels med Opofrelse ikke blot af Tid,
udgivet endeel Almueskrivter, hvis ikke afsluttede Række det
altid har været min Agt at fortsætte, naar jeg kunde faae friere
Hænder og fæste Hu til at virke i geistlig Retning. Hs. M.
Kongen, hvis særegne Opmærksomhed for Almueoplysnings-
værket vel er ligesaa erkjendt som hans Hjælpsomhed imod
Behovet, har heller ikke unddraget mig hverken den ene eller
den anden, og havt den særdeles Godhed for mig, at tilstaae
mig den angivne Sum hverken som "Pension, Løn eller Gave,"
men som Understøttelse, eller Honorar, om man vil, i et Par
Aar til at fortsætte hiin Virksomhed, og opført med udtrykkeligt
Tilkjendegivende herom under Conto for "literære Arbeider".
Jeg agter ogsaa at benytte denne til et saa almeennyttigt Øje-
med bestemte Hjælp, og at løse denne Forpligtelse, men ingen
af Pligtens eller Erkjendtlighedens Baand.

   Med denne Erklæring troer jeg Enhver, som ikke maatte nære
desstørre Interesse for min private Økonomi, eller være i Be-
siddelse af en endnu mere extraordinær Kontrol med Hans
Majestæts private Kasse, kan være fornøjet indtil jeg maatte
vise mig enten svigfuld eller utaknemmelig.

Henrik Wergeland.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE