|
BRUDSTYKKE AF ET BREV
(Indsendt.)
Christiania Intelligentssedler 26. okt.
og Fædrelandsvennen 28. okt. 1838.
-- -- Valgene tiltrække sig her almindelig Opmærksomhed
ved enkelte Navne, som have hamlet op til et større Antal Stem-
mer, end man skulde troe, endog med tilbørlig Betragtning af
Borgerskabets bekjendte mageløse Godmodighed, af Departe-
mentsstemmernes Conformitet, af Aanden i det nuværende saa-
kaldte Norske Selskab, og af visse andre mere enkeltinfluerende
Potentzer. Mellem hine Navne deler du vist Forbauselsen over
Stiftamtmand Petersens med Enhver, der endnu ikke ganske har
trukket Nathuen ned over baade Øine og Øren. Snille Folk!
overmaade snille, ikke snilde, men godmodige, fromme, godtro-
ende Folk, der ikke have lang Hukommelse! Imidlertid frygter
jeg ikke for, at Han skal bidrage Noget til, at ikke vore fire
Forrige, uden mindste Nyrekrutering, blive valgte. I saa Hense-
ende er der en liden hvid Juste-milieu, som man synes at vælge
alene fordi han tilbyder sig nær ved Haanden i Alphabetet, ved
hvem der er større Betænkelighed, saasom han, endog før sit
Valg, har erklæret ikke at ville vælge paa den Repræsentant,
der udmærkede sig saa ved sit strenge økonomiske System.
Petersen derimod vil upaatvivleligen føle, at han skylder sine
Vælgere den Erkjendtlighed for sit uforskyldte Valg, for denne
extraordinaire Artighed, at gaae Fleerhedens Ønske imøde i
sit Valg. Men jeg venter ogsaa ganske vist, at han vil faae
|
| d.III,b.3,s.395 |
Stemmer til Storthingsmand. Næst Baron Wedel er der for
Tiden neppe nogen populærere Mand end Rigsretsdefensoren,
der tog Storthing og Folk saa dygtigt i Skole, og følte saa inder-
ligen personlig dettes sjunkne og opløste Tilstand.
Regjeringsadvocat Stang synes ogsaa at skulle blive Valg-
mand; og det er vist et høist politisk Valg af dem, som ville
have vore fire forrige Repræsentanter i Veien igjen. Han er
især bleven Publicum bekjendt som en af Anførerne for Piberne
i Campbellerslaget. De gode Borgermænd fik sig formodentlig
en Kop Thee med guul Fløde i ovenpaa Ærgrelsen at gaae tabt
af en Theateraften, og at see sine og Koners og Børns Liv i
Fare, og saa tænkte de nok: det maa være en desperat Ultra,
som tør gjøre sligt paa Kongens høie Navnedag, og Dagen efter
gaae i Høiesteret. Paa Valglisten træffer denne Helt imidlertid
noksaa fredelig sammen med en Mand, af hvem han den Aften
gjerne under Massakren kunde faaet en banket Trøie eller en
Dank i Snuden. Det er Herr Garvermester (for vor Skrøbelig-
heds Skyld almindelig benævnt Major) Ytteborg, Ridder af den
kongl. svenske Vasaorden, der hiin Aften ikke var at spøge med
for Spektakelmagerne. Dette Valg er ultrademokratiskt med
Hensyn til Kundskaber. Men nu kunde det være paatide, at
man søgte Demokrater med saamange Kundskaber som muligt.
Thi ellers -- og det er min alvorlige Mening -- gaaer Norge,
Grundlov og Nationalitet under, og kun vore illiberale, egoisti-
ske, upatriotiske Genier svømme ovenpaa.
Din o. s. v.
P. S. Rigsretsdefensuren, Theaterslaget og den forlangte Nat-
hue skal jeg sende dig med første Leilighed.
|
| BLA BAKOVER |