HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

d.III,b.3,s.368  
OVERSIGT AF DE POLITISKE BEGIVENHEDER
Statsborgeren 17. des. 1837.

   Kun England og Belgien yde et behageligt Hvilepunkt for
Øjet. Den unge Dronning fortjener sin Popularitet, hvorpaa
hun har modtaget saa mange Beviser under sit saakaldte Indtog
i City, hvorefter hun deeltog i Borgernes Festmaaltid paa Raad-
huset, og hvergang hun har viist sig i Theatrene. Parlamentet
opløstes i August, og de nye Valg faldt mere ud end nogen-
sinde før i Ministeriets Interesse, med en beklagelig Forbi-
gaaelse af flere af det radikale Parties Høvdinger. Dronningen
har endnu ikke bestemt sig til noget ægteskabeligt Valg; men
man nævner en ung Prinds af Sachsen Coburg som den Lykke-
lige, det vil falde paa.
   Belgien er især interessant ved Tilvæxten i Industrie og Stor-
heden og Mangfoldigheden af de Jernbaner, som anlægges. I
Frankrig har man nylig valgt Deputerede med lignende Udfald
som i England. Banqvieren Laffitte, som ved Oprettelsen af en
privat Actiebank har igjen sat sin, for Julikongedømmet med
saa liden Tak bortødslede, Formue paa fast Fod, blev endogsaa
forbigaaet i det af Parises Valgdistrikter, hvori han traadte op
som Valgkandidat ved Siden af en erklæret Ministeriel. Kon-
stantineh blev endelig indtaget med Storm af General, nu Mar-
schal, Vallee efter den kommanderende General Damremonts
og Gen. Perregaurs Fald. Det lader til, at Franskmændene
ville sætte sig fast i denne By, der efter nogle Beretninger er
ligesaa betydelig som Algier. Achmed Bey skal imidlertid nu
tilbyde Fred paa enhver Betingelse. Vallees Indberetning om-
taler med Berømmelse den for sin politiske Illiberalitet be-
kjendte franske Kongesøn Hertugen af Nemours, hvis Brigade
var den stormende.

   I Portugal søgte Saldanha og Villaflor med Vaaben at kuld-
kaste Korteskonstitutionen og indføre Don Pedros Chart. Disse
saakaldte Chartister, hvem Dronningen og Hoffet troedes at
staae i hemmelig Forbindelse med, bleve dog siden faae Uger
bragte til Lydighed af den kjække og frisindede Sa da Ban-
deira uden at noget Blod var flydt. Deres Høvdinger maatte
gaae i Landflygtighed. Nationalgarden i Lissabon bevogtede
d.III,b.3,s.369   imidlertid Hoffet, og efterat Roligheden var gjenoprettet, vendte
Kortes's Uvilje sig mod den engelske Minister Howard de Wal-
den, der troedes at have havt sine Fingre i Opstanden.
   I Oktbr. nedkom den unge Dronning af Portugal med en Kron-
prinds, og denne Begivenhed synes at have været Signalet for
Hofpartiet til at sende Chartisterne i Marken, men Borger-
aanden i Hovedstaden og i Oporto vaagede over Kortes og Kon-
stitutionsværket, som har modtaget mange demokratiske Be-
stemmelser under Indflydelsen af de ikke faa ultraliberale Med-
lemmer, hvormed denne Forsamling er ligesaa udmærket som
den spanske, hvor det har lykkets dette Partie at drive Ting
igjennem, som man skulde holde umulige i et Land med et saa
vældigt og fanatisk-katholsk Præsteskab, i hvor øjensynligt de
end paakrævedes af det almindelige Bedste. Herimellem hører
især det overflødige Kirkegodses Inddragning og Salg, Geistlig-
hedens Beskatning og Ansættelse paa fast Gage og flere andre
Bestemmelser i Religionsvæsenet, der gjør Spanien til katholsk-
reformeret og protestantiskt imod Papismens Uvæsen. Af den
portugisiske Konstitution maa især, som mærkeligt i et Land
med saa fornem og anmassende Adel, fremhæves, at Pairs- eller
Adelskammeret er ophævet. I de nysvalgte spanske Kortes er
det ultraliberale Parti bleven mindre stærkt. Regentinden har
nylig aabnet dem med en Tale, hvori hun yttrer mindre Be-
tænkeligheder over Borgerkrigen end over Finanzerne, og er-
klærer sig tilfreds med den Strenghed, hvormed Espartero
haandhæver Disciplinen og har straffet de Soldater, der myr-
dede Sarsfield.

   Med Grækenland gaaer det langtsomt fremad under dets paa-
tvungne Konge og den økonomiske Afhængighed af andre
Magter, hvori Laanene fra Befrielseskrigen og under Landets
Organisation til Stat holder det. Den, som egentlig regjerer,
er Premierministeren Bayreren Rudhart. Grækenland er ellers,
ligesom ogsaa Tyrkiet, bleven besøgt af flere tydske Prindser paa
deres Hjemreise fra den store russiske Leir ved Wosnesensk,
en By i Ukræne. Sultanen lod til at finde sig smigret ved dette
Besøg og behandlede dem paa det galanteste. Denne tyrkiske
Peter Czars Europiseren af Tyrkerne gaaer fremdeles fremad.

   Ruslands utaalelige Aag over de tilgrændsende Folk viste sig
d.III,b.3,s.370   i Wallachiet, hvor Hospodaren, paa den russiske Residents Re-
qvisition, jog Stænderforsamlingen, uagtet dens Protest, ifra
hinanden med Militærmagt. Ligesaa erklærede Petersborger-
hoffet i Forbindelse med dem i Wien og Konstantinopel, at det
ikke hastede med Opfyldelsen af den gamle Fyrst Milosch's
Løfte til sit Folk Serbierne, at give dem en Konstitution.
   I Spanien er Don Karlos, efter en vidtløftig Udflugt til Kata-
lonien og Kastilien, der endog førte ham i Nærheden af Madrid,
gjennet tilbage i det udpinte Navarras Dale. En af hans Bander
huserer dog endnu i Kongeriget Valencia. Espartero, Kristiner-
nes Højstkommanderende, benyttede sin Nærmelse til Madrid i
Spidsen for 65 af sine Officerer til at kuldkaste Kalatraves og
Mendizavals Ministerium og at gjøre sig selv til Ministerpræsi-
dent. Men dette varede kun et Par Dage til Kortes vare komne
sig af Forskrækkelsen, og havde faaet nok Samling til at irette-
sætte Espartero og hans 65 Officerer, hvis vigtigste Motiv var
intet andet end Lyst til at forblive i Madrid istedetfor at deel-
tage i Klapjagten efter D. Karlos. I Italien vakte Koleras Øde-
læggelser voldsomme Pøbeluroligheder i Siciliens anseeligste
Stæder. Den neapolitanske Politimester Carretto didsendtes
med Tropper og Fuldmagt til at straffe. En Mængde Henret-
telser og Siciliens Erklæren til en Provinds af Neapel havde
hidtil været Følgerne. Denne sidste Magthandling er saameget
mærkeligere som den synes at staae i en Harmoni med Kong
Ernst af Hannovers forhen i vort Blad omtalte Bedrivt, at kuld-
kaste sit Lands Grundlov.

   Rusland vedbliver at underkue Polen paa det skrækkeligste,
at bortskjænke polskt Gods til Russer, hvormed Landet op-
fyldes, og at arbeide paa de Befæstninger ved Warschau og
Modlin, der skal gjøre Undertrykkelsen varigere. Der berettes,
at 6000 unge Piger vare, paa Keiserens Befaling, reqvirerede
fra polsk Volhynien til den uhyre Høstleier ved Wosnesensk,
hvor Vanærelse ligesaameget var deres Bestemmelse som andre
Tjenester, og at denne Kontribution skaffedes tilveje ved mili-
tær Voldsomhed mod de Ulykkelige og deres Frænder og na-
turlige Forsvarere, som satte sig til Modværge. Denne Historie
er vel i en af Rusland afhængig Frankfurtertidende bleven be-
negtet som usandsynlig med Hensyn til Keiserens personlige
d.III,b.3,s.371   Karakteer om ikke til det russiske Despoties Væsen; men fra
Petersborg har ingen Benegtelse viist sig, og den er i de mest
anseede franske og engelske Tidender og af engelske Talere
bleven omtalt som Faktum. Fra Wosnesensk besøgte Keiseren
Krigsskuepladsen i Cirkassien, hvor det lille Bjergfolk frem-
deles forsvarer sin Uafhængighed med Held, uden anden Un-
derstøttelse end af enkelte private Englændere. Der ymtes om
en ny Militærrevolution i det Indre af Rusland; men som skal
være bleven qvalt i Fødselen. Som Hovedmand nævnes Oberst
Murawiew, Broder til en af de fornemste Hoveder for Op-
standen efter Alexanders Død. Engang vil det vel lykkes, og
da oprinder en Dag for flere Folk end Polakkerne. Leiren ved
Wosnesensk skal ellers for fremmede Iagttagere have afgivet
ligesaa mange Beviser som den ved Kalisch paa hvor "krankt
det er inden i al denne Blankhed" (af Bajonetter.) -- I Tydsk-
land
har 7 Professorer i Gøttingen protesteret imod det forhen
omtalte Patent, hvorved deres Konge, Ernst af Hannover, er-
klærer Grundloven ophævet. Imellem dem savner man Heerens
Navn, og med endnu større Usselhed har Universitetet ved en
Deputation tilkjendegivet sin Misbilligelse af deres Kollegaers
Skridt. Magistrat og Borgerskab ligesaa. Bayerns Stænder have
fremdeles lagt den samme elendige Magtesløshed for Dagen; og
Sachsens har ikke udmærket sig mere. Despotiet i Bayern karak-
teriserer sig bedst ved de mange Aktioner for Majestætsfor-
brydelse og den endnu ikke saa sjeldent anvendte orientalsk-
artede Straf, at gjøre Afbigt for Kongens Billede. -- I Dan-
mark har Frederik den 6te gjort sin Regjering endnu mere
glandsfuld ved nye Indskrænkninger af Trykkefriheden. Det er
ligegyldigt for Verden og Landet selv, at vide, om de intetbe-
tydende Provincialstænder ere sammenkaldte eller ikke. I
Sverrig har Kongens, forhen i vort Blad fortalte, Reise været
den eneste Begivenhed af nogen Interesse. Det blev ellers med
Misbilligelse bemærket som et Tegn paa Kulde i Følelserne for
svensk Nationalitet og Folkets historiske Storhed og paa en
overdreven, en vis Afhængighed røbende, Opmærksomhed for
Rusland, at en høi Officer blev sendt officielt til Pettersborg
ved Afslørelsen af Alexanderstøtten, medens kun Tilfældet lod
en svensk Lieutenant være tilstede ved Afdækkelsen af et Jern-
d.III,b.3,s.372   minde for Gustav Adolf, som ved Sammenskud er reist paa
Slagmarken ved Lützen. At der intet er skeet i Norge af poli-
tisk Vigtighed, vide vi Alle. Det skulde da være, at et Par
Skibe har, uden alt andet Uheld end at vække svenske Minervas
Mishag, begyndt at vise det norske Flag i Middelhavet. Det
vil for Eftertiden blive betragtet for en Skam at undlade at
gjøre det.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE