HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

NORGE
Statsborgeren 28. sept. 1837.

   -- Morgenbl. No. 264, 21 Septbr. d. A., indeholder følgende
mærkelige Annonce:
   [Derpå meddeles efter Morgenbladet to kongelige resolusjoner; den ene
skal uttale misbilligelse av for skånsom behandling av en foged med kasse-
mangel, den andre skal forlange oplyst hvad der er foretatt i anledning av
"den Mislighed ved Postens Behandling" som blev vist av postkontoret i
Kristiania ved postrøveriet i porten til postmester Løvenskiold.]

   -- Ved kgl. Resolution af 10de d. er Stiftsprovst Edvard
Munch
i Kristiania, ifølge underdanigst Ansøgning, naadigst fri-
taget for i Fremtiden aarligt at svare til Universitetet 2 Spd.
60 Sk., hvortil han i sin Tid ved den almindelige Subskription
d.III,b.3,s.282   havde forpligtet sig. Dette Træk af En, som sidder inde med
det største Kald i Landet, næst Trondhjems Bispestol, har na-
turligviis vakt en Opmærksomhed, som ikke geraader Manden
til Fordeel, og som efter al Rimelighed vil gjøre ham mere end
de Par Daler fattigere. Man finder det medrette forunderligt,
at han ikke har kunnet beqvemme sig til andre Indskrænkninger
som vilde støde mindre hos vor bedst aflagte Prælat, der des-
uden har flere Sønner ved Universitetet og derimellem en som
Lektor; og man kan endnu mindre, uden at antage noget ufor-
deelagtigt om Provsten, forklare sig hvorledes han i sine uende-
ligt knappere Kaar dengang Universitetet grundlagdes kunde
finde Raad til at forskrive sig til og yde det, som nu falder ham
for svært, end Regjeringens Ret til saaledes at tilintetgjøre
Gjældsforhold. Desuden bliver vistnok en god Deel af Menig-
heden enig i, at denne Hr. Stiftsprovstens yderlige Indskrænk-
ning i sine Udgifter, antyder en saa radikal Reform i det Øko-
nomiske, at det vilde være Synd imod den patriarkalske Nøi-
somhed, som mere af Princip end Trang har iværksat den, at
forstyrre dette hæderlige Indknibningssystem ved den gamle
Ødselhed i Offer og andre Betalinger til Præsten. Medens et
Universitet aldrig, efter sin Beskaffenhed, kan faa formeget, er
det klart, at Stiftsprovsten, efter den økonomiske Fod, hvorpaa
han nu maa have sat sig, altid maa have nok, om han for Efter-
tiden kun faaer Skillinger for Dalere. Stakkels Mand! -- vil
Gjerrigheden sige, som aldrig faaer nok -- hvorfor skal du tabe
260 Daler og mere til om Aaret for de 2 Daler og 60 Skill. om
Aaret? Men den Fornuftige vil sige: Pyt! hvad er Subskrip-
tion, Forskrivning og Æresgjeld, naar der gaaer om nogle Aar?
Pyt! hvorfor betale, om det var en Skilling, naar man kan
slippe? Og trænger Universitetet til Stiftsprovstens 2 Daler og
60, naar det tages 5 Daler i Indskrivningspenge som en Kop-
skat paa Riig og Fattig, og som selv den, der er meget fattig
saa han ikke har 5 Skilling at afsee, blues ved at indlevere
Ansøgning om at fritages for?
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE