|
SVENSKE SAGER
(Indsendt.)
Statsborgeren 10. sept. 1837.
Paa en Tid, da de "Norrske Sakerne" spille en saa stor
Rolle idetmindste i Minervas og dagligt Allehandas Spalter,
|
| d.III,b.3,s.271 |
turde det ei være afveien ogsaa hos os at komme frem med
noget Lignende; og -- see her er det:
Der gives nemlig et ikke ubetydeligt Partie her i Norge, som
er af den urokkelige Formening, at Norges Forening med Sve-
rige er En eller Anden i dette sidste Rige til Hinder, idet han
funderer paa Planer for Fremtiden.
Projectmagere og urolige Hoveder findes der nok af i ethvert
Land, og jeg gad nok seet den Forfatning og den Tingenes Or-
den, som ikke En skulde være misfornøiet med. Altsaa: der
maa i Sverige findes Misfornøiede; ja der maa vel findes, om
ei Flere, saa dog idetmindste Een, hvem det forekommer mindre
end rigtigt at den saakaldte Prinds af Vasa skal undgjelde for
hvad Hans Fader forgik sig i. Findes der nu hos denne Person,
tilligemed Sværmerie, et afgjort Had mod alle fri Institutioner,
hvo kan da fortænke ham i, at han giver sin Galde Luft imod
Norge, saa ofte den mindste Anledning findes; thi dette Land
var ham forhadt allerede i det Øieblik han begyndte at føle
denne Medynk med den saakaldte Prinds af Vasa. Norbaggen,
der endog holdt med Christian den Onde til det Yderste, hvad
godt skal man kunne vente sig af ham, om der endog lod sig
nære Forhaabninger fra anden Kant.
Dette som en Mundsmag for Minerva og dagligt Allehanda.
|
| BLA BAKOVER |