|
|
| d.III,b.3,s.263 |
NORGE
Statsborgeren 7. sept. 1837.
Flere tydske Aviser skulle, efter "Rhin- og Mosel-Tidenden,"
indeholde følgende Artikel: "Efterretningerne fra Sverige vinde
en Betydenhed, der foranlediger alvorlige Betragtninger over
dette Lands Fremtid; Kongens for dødelig anseete Sygdom,
udbreder megen Uro blandt hans Families Venner. Man for-
tæller, at der er sendt en overordentlig Koureer til Prinds
Oscar, hans Søn, som for Tiden opholder sig i Tydskland. Hele
Sveriges Adel lægger aldeles aabenlyst sin Sympathie for Vasa-
dynastiet for Dagen. Folket bliver ikke rolig Tilskuer under
denne Gemytternes Spænding. Upsalas Bergfolk have, efter
Rygtet, proklameret deres forrige Souverains Søn. Kongens
Raad synes at betragte denne Demonstration uden stort Anti-
patie. Kongen har, uagtet hans Svaghed, og uagtet Dødens
Nærmelse, dog givet Ordre til, at den hele svenske Flaade
skulle forsamles i Stockholms Bugt." -- Om dette Produkt
siger "Den Constitutionelle": "Det er Avisløgne tilgavns;" og
det forekommer os, somom Produktet er ei saa uligt dem
Minerva og dagligt Allhanda opvarte med, naar Norge skal
skildres.
-- Den herlige, men -- beklageligt nok -- ikke udførte, Idee,
som Bladene engang berettede, at Baron Wedel, Generallieute-
nanten m. m. engang nærede, nemlig at gaae i russisk Tjeneste,
er bleven udført af en af hans Sønner Sølieutenant Herman
Wedel; han er da ogsaa strax bleven anvendt efter sin Races
Duelighed nemlig i Undertvingelseskrigen mod de fri og uaf-
hængige Cirkassiere. Der fortælles da vidunderlige Ting om
den unge Helt, som allerede har kunnet sende Beretning hjem
om Bedrivter, der mere skulle ligne en Rolands og Holger
Danskes end en ung Officeers i vore Tider. Saaledes skal vor
Wedel ved en Landgang, som gjordes yderst besværlig og farlig
af Cirkassierne, der saa tæt som Sand bedækte Kysten, have
kastet sig først i Vandet, og med Kaarden i Munden (Bravo!)
have jaget Cirkassierne tre Miil op i Landet (Bravo! Bravo!)
Paa Landstigningspunkten skal anlægges et Kastel, som skal
hedde Wedelsborg. (Bravo! Bravo!!) Saa fortælles der, og
han skal selv have skrevet det. Men vore Krigsmænd sanke
|
| d.III,b.3,s.264 |
nu saa faa Laurbær, at det var at ønske at man fik nogen
officiel Efterretning om hvorledes det egentlig hænger sammen
med dem, som denne unge Sjøløve siges saa djærveligen at have
sprunget oppaa Caukasus efter.
|
| BLA BAKOVER |