|
[OM WERGELANDS POLITISKE TENKEMÅTE OG HANS
REISE TIL STOCKHOLM 1830]
Morgenbladet 30. aug. 1837.
Den Constitutionelles Redaktion forekaster mig i Anledning
af min Erklæring i dette Blad, at jeg især har ladet mig motivere
dertil af de Personligheder, man har anvendt imod mig, mens
jeg skal lade det egentlige Stridspunkt uændset, ihvor ofte det
holdes mig under Øjne. Formodes rigtigt, saa menes med dette
egentlige Stridspunkt de forskjellige Angreb paa mit Unions-
sind, som først vaktes ved en hadsk Fortolkning herhjemme af
et Par løsrevne Kommata eller især af en enkelt afbrudt Tanke-
gang i et af Flyvebladene, og som siden utrætteligen ere fort-
satte af nogle Partisaner i visse svenske Blade, hvis Sindelag
mod Unionen, Norge og alt hvad norskt er ikke mere er blot
fordægtigt, men aabenbare fiendskt. Men i saa Tilfælde har jeg
|
| d.III,b.3,s.248 |
sandelig gode Grunde for at holdes for undskyldt, om jeg i
Feider, der ere saa udtværede og modbydeliggjorte ved alskens
uvittige Personalier, Bagvaskelser og vitterlige Fordreielser,
undgaaer al saadan unødvendig Vidtløftighed, som at gjentage
Forklaringer, der allerede forlængst ere afgivne. Dette er nem-
lig skeet i dette Blad omtrent ved sidste Juletid, da Flyvebla-
dene tjente til ene Vehikel for Udgydelserne. Og dette er min
første Grund, hvorfor jeg ikke indlader mig paa videre For-
klaringer over de grundløse Anker over min politiske Tænke-
maade, ihvor ofte de end holdes mig under Øine. Jeg mener
dernæst oprigtigt med min engang fremsatte Mening om at man
her i Norge ikke bør gjøre Spændingen stærkere og gjøre Uni-
onen og den gode Forligelse imellem begge Folk det saa ilde
som man virkelig gjør det ved saa beredvilligen at repetere i
vore Aviser disse Opæggelser fra svensk Side, som saa ideligen
gjentages forat faae de slagne Saar til at bolne. Og dette er nu
min anden Grund til ikke at indlade mig paa de ubeføiede
Provokationer, ihvor ofte de end holdes mig under Øinene. At
de saa ofte holdes mig under Øinene, er min tredie Grund. Og
hermed Punktum, naar jeg kun faaer tillagt det ved en fore-
gaaende Erklæring i Statsborgeren rigtignok overflødiggjorte, at
Stockholmsfarerens Forfatters egen Reise til Stockholm i 1830
havde ikke engang det Supplikationsmeed at anholde om ikke
at maatte nægtes Adgang til at søge. Jeg havde dengang ikke
paa tre Aar nær Ansøgningsalderen, og har ikke meldt mig til
noget Embede før denne var naaet. Den Constitutionelles Re-
daktører havde dog ikke forsmaaet, uagtet saadant maatte
kunne været dem bekjendt, at ville gjøre min Reise til Stock-
holm mistænkelig. Det forekommer mig som om Stockholms-
farerens Forfatter netop bør have været i Stockholm, og det
tør hende, at han som Saadan heller ikke har været der for
intet. Forresten har den Const.s Redaktører Uret i at sige, at
jeg har hensat dem i Smygernes "hæderlige" Race eller stilet
Carrikaturer paa deres eller nogen Andens Personlighed. Den
Uretfærdighed, hvormed jeg er bleven behandlet af dem, den
umaadelige Hadskhed, hvormed de have villet frakjende mig
endog sund Fornuft og skjænde mit Navn, har vel ladet mig
forsvare mig endog ved at angribe deres publicistiske Færd
|
| d.III,b.3,s.249 |
med Heftighed, men den skal ikke friste mig til noget, jeg hos
mig selv maatte tilstaa var, om ikke meer end Gjengjeldelse,
saa dog ikke retfærdigt.
Den 28de August.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |