|
NORGE
Statsborgeren 3. aug. 1837.
Baron Wedels Visitationsreiser som Høistkommanderende
have havt mere tilfælleds med en elsket Konges Eriksgata end
med en upopulær, selv af Militærets Fleerhed ikke afholdt, Be-
falingsmands Ærinder i et Embede, hvortil den almindelige Vilje
skulde ville kalde ham sidst af Alle. Kapitainer og Lieutenanter
have maattet vise Saale op (som Heste, hvis Sko skulle efter-
sees) forat H. H. kunde overtyde sig om de vigtige Stropper
vare i sin Orden. Og vee dem, som manglede disse vel for mange
ubeqvemme, men ikkedestomindre uundgaaelig nødvendige Ap-
pertinentser til Uniformen og Manden som Militær. I Kristian-
sand hilsedes han af Pøbelen med Hurraraab, som det kun med
Møje lykkedes en Officeer at stagge i det enthusiastiske Frem-
brud. Geheimekommerceraad Reinhardt gav naturligviis i Over-
eensstemmelse med denne Enthusiasme et Æresgjestebud og
Skarer af Nysgjerrige -- vi ville haabe mest Gadegutter i ejen-
dommeligt Kostum -- omgave altid den berømte Feldtherre,
som saaledes her nød nogle af sine skjønneste Triumfer, hvad-
enten han gik igjennem Gaderne, steg af Baade, sad tilbords,
eller var at see i Vinduerne i det særdeles passende Logis, H. H.
havde faaet i Justitssekretær Chr. Rasmus Hanssons, ifølge en
lykkelig Stockholmsfart, acqvirerede store Huus. Det er ellers
beklageligt, at den samme Kristiansandspøbel, som den ene
|
| d.III,b.3,s.226 |
Aften ogsaa viste den sidste svenske Statholder, Grev Platen,
den Opmærksomhed at hilse ham med Hurraer, hvor han viste
sig, paa det taktløseste berøvede sine Bifaldsyttringer endeel
af Værdien ved Dagen efter at pibe og være uartig paa flere
Maader udenfor den fornemme Svenskers Bolig. Baronen har
derfor upaatvivlelig havt Grund til med vedbørlig Foragt at be-
tvivle om hine afbrudte Vivatraab har været noget andet end
Udbrud af Pøbelens naturlige Lystighed. Hvis ikke, da er det
endnu uvissere, om ikke denne en glad og naturlig Ungdoms
Hilsen kan maale sig i Værd for det Wedelske Hjerte med den,
som Kristiania adstadige Borgerskab ifjor Høst udbragte dels
for ikke at sætte den afholdte Chef, som fik denne besynderlige
Idee, blot, dels fordi Nogle tænkte "jo galere jo bedre", og dels
fordi Nogle slet ikke tænkte.
-- H. M. har resolveret Oparbeidning og Klassifikation som
Hovedveje af Veje fra Kongsberg til Timmebro, hvor den støder
sammen med Hovedvejen fra Eidstaaen i Nissedal til Skien,
samt fra Brunkebjerg Kirke i Bradsberg Amt vestover gjennem
Vinje til Skiftet Gregaarden (Grugaarden?) i Haukali Stifts-
grændse. Dertil er anviist efterhaanden i Løbet af 3 -- 4 Aar
"omtrent" 30,000 Spd. hvilke gjenrefunderes Statskassen ved
Ligning paa hele Rigets Matrikulskyld. Arbeidet skal forsøges
bortliciteret eller bortaccorderet, og i manglende Fald skee ved
lejede Arbeidere.
-- Danzigerskipperen, der mistænktes for at have havt Cholera
ombord, er fritagen for videre Qvarantaine.
-- Ogsaa paa Lillehammer udkommer nu en "Oplandstidende."
|
| BLA BAKOVER |