|
|
| d.III,b.3,s.208 |
NORGE
Statsborgeren 13. juli 1837.
Man skulde troe, at de konstitutionelle -- laa godt til i
Naadens Solskin. Men vi have deels tilforn paapeget, deels
kjende vi til andre jammerlige Skryderier fra Redaktionen over
hvorlunde den for sin uforfalskede Patriotismes Skyld maa times
ondt i Skyggen. Tænk, det ene af dem, Fougstad, føler sig til-
sidesat, som ikke engang har klaret for sig i sine pensa ved
Universitetet, og blev, efter en maadelig juridisk Examen,
Kopist strax uden at kunne skrive læseligt engang, og saa inden
kort Fuldmægtig i det Departement, han havde kloret nogle
Ark fordærvet for. Det andet af dem har for store Indbild-
ninger til nogensinde at kunne blive tilfredsstillet, og da det
tredie -- et Hverdagssubjekt, hvis Flid altid har faaet sin Løn
-- ikke strax ved første Leilighed avancerer omtrent 100 Spd.
opad paa Gage- og et Skridt paa Ranglisten, saa røres Himmel
og Jord over denne Uretfærdighed, de ere i Vredens Skygge,
ikke i Naadens Solvæg, og de lære Fædrelandet Patriotismens
Uegennyttighed fordi Catilina ikke alt er dragen til Perugia,
men holder endnu ud i Rom.
Men vi troe Solen maa stege dem dygtigt, siden de saa ofte
rode sig ned i den dybeste Søle. Det sprøiter om dem og
Yngelen hvergang de snue paa sig, og det skeer almindeligviis
eengang hver ottende Dag, naar de have faaet noget Affald i
sig fra Stockholm. Igaar indtraf saaledes atter denne vigtige
Aktus i deres Liv, da det lykkes dem at fugte sine tørre Sider,
trykke Sandheden ned, og at smudse Folk til, som staae dem
for nær. Siden de Constitutionelle satte Henr. Wergeland, der
stundom har kastet Perler for dem, i Spidsen for Smudspressen,
har man ikke havt Anledning til at iagttage saa livlige Be-
vægelser hos det hele skidne Personale. Men hvad er det, det
vil dermed og med disse ækle Indskubninger paa Andre? Vil
Flokken kløes? Eller er der ikke noget i Truget, som, saalænge
Dagen varer hænges ud udenfore Expeditionen? Den offentlige
Barmhjertighed maa ikke være saa knap. Vi skulle betænke
dem ved Leilighed.
-- Sidste Søndags Eftermiddag løb Tyrifjord-Dampbaaden af
Stabelen ved Hønefossen i mangfoldige jublende Menneskers
|
| d.III,b.3,s.209 |
Paasyn. Den venter kun paa Maskineriet (af 10 Hestes Kraft
kun) forat sættes i den tiltænkte Virksomhed, som Bugseer- og
Transportfartøj. Den døbtes med det fra Egnens Historie pas-
sende hentede Navn "Ring," ligesom Randsfjord-Baaden skal
hedde Halfdan -- efter Halfdan hin Svarte. Med den paa
Mjøsen Projekterede er det stilt. Man hører intet om den Pri-
vatmand i Kristiania, som nævntes i Bladene som Entreprenør,
vil udføre denne saa hensigtsmæssige Idee; men hvorfor lægger
da ikke Omegnen ivejen med Dannelsen af et Aktieselskab?
Alt Industrielt skal gaae trægt og seent hertillands. Derfor
staaer ogsaa den forlængst færdige Diligence i Hr. Haugans
Remisse i Drammen. Vognmændenes Laugsaand har nemlig sat
sig i Bevægelse derimod.
-- Subskriptionen paa Aalls Snorro skeer med den Interesse
man kunde vente sig.
|
| BLA BAKOVER |