HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

d.III,b.3,s.196  
[ANMERKNINGER TIL "SVENSKE AFTONBLADS
KRITIK OVER STOCKHOLMSFAREREN"]
Statsborgeren 25. juni 1837.

   [Til ordet "berygtede Skuespil" er anmerket:]

   Det maa være ved Indsvenskeriet i den svenske "Constitu-
tionelle", Dagligt Allehanda og Svensknorskeriet i den Cst.nelle,
vor Allehanda, hvis Redaktørers Sindelag mod Forfatteren er
for bekjendt til at Udgydelsen deraf kan have nogen anden Ind-
flydelse paa den fornuftige Deel af Publikum end at vække en
Modbydelighed, som staaer i Forhold til Lumpenheden og Ufor-
skammetheden eftersom den viser sig ufordulgt deri. Den over-
gik sig dog selv i Frækhed, da den forleden Dag endte et Til-
svar til en Apostrofe fra Aftonbladet, som maatte skjære den i
Sjelen, med at paastaae, at Henr. Wergeland nok selv følte
Vægten af dens Irettesættelser. Har han endnu ikke nok over-
beviist dem om Oprigtigheden af sin Ringeagt?

   [Til ordet "Kaalrødder", som Sv.Aftonbl. sier Wergeland serverer sammen med "Blomster", er anmerket:]

   Kunne æsthetiske Sviin fodres med noget bedre? Der gives
Festrimere, som slippe dem paa Skoven.

   [Til en uttalelse om at Wergeland "hader Svecismerne", er anmerket:]
   Forsvenskelse, Svenskeri i Norge og i Sverrig fanatisk Svensk-
hed, svenskt Overmod og "Anspråk" paa Norge.

   [Aftonbladet gjengir "Stockholmsfareren" slik: "De, som bukke for Omni-
potensen, maa reise til Stockholm, men de som bukke for Omnipotenser ere
ikke Patrioter, ergo ere Stockholmsfarerne ikke Patrioter. Denne Syllogisme
maatte nøje indskjærpes, og at det lykkes maae ikke vække Forundring."
Wergeland anmerker om denne "Syllogisme":]

   Og den bliver rigtig naar man i foregaaende Punktum ind-
skyder paa rette Sted "og som forbigaa ad Gjenvejen til Stock-
holm -- Hovedstaden i Skandinavien -- den af Konstitutionen
anviiste Ansøgningsvej igjennem den norske Regjering, og saa-
ledes handle uretfærdigt og forfordele bedre berettigede Med-
borgere, beskjæmme sit Fædreland og ødelægge dets borgerlige
Moralitet." Se Stockholmsfareren Pag. 11, 2den Kolonne og
Pag. 15. Dette Stykke tør ellers, og især ved den Opmærksom-
hed det har vakt, bevirke, at Normænd for Eftertiden ikke med
saa let Hjerte ad hiin Lykkens Gjenvei fare til Stockholm. De
d.III,b.3,s.197   turde vel af og til faa høre "Haanskrattet" af en mere ufor-
dækt Foragt end hidtil, og Bemærkningen: "Der er ta mig
Djævflen en Stockholmsfarare!" Det maa dog genere, om ikke
Alle, saa dog Nogle.
   [Til tanken om at "Norges Lykkesøgere" heller vilde "færdes til Kri-
stiania end til Stockholm", bemerker Wergeland:]

   Man fortæller dog om bergensiske Stockholmsfarere, at de
ogsaa have betjent sig af det kraftige Argument, at de havde
gjennemreist Tverlinien af "Skandinavien". Om Lykken i Kri-
stiania gjør man sig ikke store Begreber. Man drømmer ikke
om noget Lykkenstempel der.

   [Aftonbladet sier: "Giv Norge et Hof med sin "Allah og sin Omnipotens",
som W. udtrykker sig." Wergeland sier om "Omnipotens":]

   Skal være "Profet" Pag. 13.
   [Aftonbladet hevder at da vilde lykkesøkerne "ikke gaae ud af Landet."
Wergeland legger til:]

   Skaden er kun, at de komme tilbage, og det som nedenfor
beskrives.

   [Aftonbladet omtaler "den bekjendte Udpibningshistorie paa Kristiania
Theater den 4de Novbr. 1827." Dette avsnitt blir gjengitt her med Wergelands
noter til: "Denne Piben var ogsaa en Følge af paa den Tid allerede existe-
rende Forhold, men Regjeringen og dens publicistiske Organer1skyede in-
gen Anstrængelse forat hæve den til en Aarsag, som ganske rigtigt ikke
blev uden stor Virkning. Det Efterspil af Politikommissioner og af Under-
danighed skjælvende Avisopsatser2 som Regjeringen da opførte, gav den
endnu unge 17de Mai Næring,3 og det var Regjeringens Evolutioner paa
Kristiania Torv 1829, som gjød den første Galde deri."4

d.III,b.3,s.198      [Aftonbladet advarer svenske mot å streve efter "den Ære, at hilses som
«den svenske Wergeland»," Wergeland anmerker:]

   Saafremt dette skal, som rimeligt, betyde en Ivrer for Natio-
naliteten, da tiltrænges ikke Saadanne i Sverige, hvis Nationali-
tet det ikke falder Nogen ind at krænke. Det er anderledes i
Norge, og -- det maa blive anderledes!

   [Til ordene "i personlige Anfald har han ellers sin Force" sier Werge-
land:]

   Især, naar man gjør sig den Umage at udfylde hans Masker
med Personer, han aldrig har tænkt paa. Saaledes som f. Ex.
Tilfældet er med Fogden i Stockholmsfareren og med unge
Smyg, til hvis Karakteer ellers den Constitutionelles Opklæk-
ninger og Medarbeidere og en god Deel af den Race, som er
indblæst Aanden i Norges Dæmring, nøiagtigen passer.

   [Til en bemerkning om at leseren i stykket finner "den 17de Mai og
atter den 17de Mai," sier Wergeland:]


   Ikke oftere end nødvendigt for et Stykke, der skildrer en
Families Ulykke paa Grund af et af deres Medlemmers Deel-
tagelse i 17de Maifesten.

(Forts.)
1  tilbakeDen norske Presse er i saa Henseende fri. Svensken Ewer-
løf,
af en mystisk Funktion hertillands, har derimod uomtvivlede
Fortjenester af Tingen.

2
  tilbakeSaalidet vi kunne negte, at vi ved flere Leiligheder savne
det mandige Sprog, som anstaar et norskt Kongeraad, og i hvor
bitter Erindring end Statsraad Vogts Indstilling i 17de Maisagen
1829 fortjener at opbevares, holde vi dog denne Beskyldning
imod Regjeringen for overdreven i sine Udtryk.

3
  tilbake"En god Ting aldrig fik en Sol saa varm
som den, der gløder i en Stormands Harm."
4  tilbakeEnd Generalprokurør Falsens Optøjer mod Selskabet i Kri-
stiania 1827 og Kundgjørelsen af 17de Mai 1828?
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE