|
ADVARSEL TIL PUBLIKUM!
(Indsendt.)
Statsborgeren 22. juni 1837.
Den Constitutionelles Expedition har ogsaa ladet sig i den
senere Tid betegne ved en udenfor (NB. kun om Dagen) op-
hængt Kasse, bestemt til at optage indsendte Opsatser, hvis
Anonymitet ønskes bevaret for selve Redaktionen -- et Ønske
som kan være rimeligt nok ved en Redaktion, der vel har sine
tre Hoveder oppe i Lyset, men hvis rastløse Tunge er Sladder-
boden, hvis Svands strækker sig i Dunkelheden af de wedelske
Koterier, og hvis genitive og Udførsels-Organer er Dæmringer-
nes og Smygernes nøje sammenhængende Legio. Man høre nu
hvorledes denne Anonymitet respekteres, og ved samme Leilig-
hed hvorvidt den Cst.nelles som Morgenbladets Redaktioner
have drevet det i Liberalitet imod Indsendere og Upartiskhed,
hvor der endog er Tale om et Forsvar for en haardeligen An-
greben, der saaledes negtes at blive forsvaret hvor et Forsvar
hensigtsmæsigen kunde blive anbragt! En Person, som forøvrigt
ikke staaer i nogen Forbindelse med Henr. Wergeland, fandt
sig, som Tilfældet tør siges at være med Alle, der ikke ere for-
blindede af personligt Had, oprørt over den Constitutionelles
Uforskammetheder og løgnfulde Imputationer imod denne For-
fatter i dens første Remarqver i Anledning af Dagligt Alle-
handas over Stockholmsfareren, som de hidtil med ynkeligt
Storsnuderi ganske havde ignoreret, og beføjet til at skrive et
Forsvar for den Angrebne, som han anonymt tilstillede den
Cst.nelles Redaktion. Stykket negtedes Optagelse, og skulde til-
bage i Indsenderens Hænder; men denne Leilighed til at faa
Forfatterens Navn at vide forsømtes ikke i Expeditionen -- men
af hvem navnligen vides ikke -- idet Afhenteren, en troskyldig
"Arv," udexamineredes desangaaende paa det omhyggeligste
indtil man havde hvad man vilde.
Fy! siger man. Ja, det sige vi med. Men hvad siger man om,
|
| d.III,b.3,s.195 |
at hiint Forsvar heller ikke kunde komme ind i Morgenbladet
uden at Forfatteren tillod Redaktionen at forandre efter eget
Tykke? Og uagtet dette tillodes, kan det dog endnu ikke komme
ind! Saaledes kan man nu sagte gjøre med Folk hvad man vil;
og endda skal Mbldt. hedde en agtværdig Tidende og dets Re-
daktør, Fuldmægtig Stabell, en liberal Mand? At smøre tykt
paa med Roes, saa fremmede Tidender tage det efter, over en
saa ganske almindelig Embedsmand som Lektor Motzfeldt, kan
være en Artighed mod de Constitutionelle, som af disse over-
modige Personer kun slet blev paaskjønnet, og derfor godmodigt
nok, om det end er mindre retfærdigt. Men uretfærdigt er det
(og Retfærdighed maa vel være det første ved et liberalt Blad),
at nægte en fra alle Sider Angreben, hvis Anskuelser man kun
med Sandhedens og egen feige Fornegtelse siger man ikke deler,
det Forsvar, en Medborger vil yde ham, og at udestænge ham
fra det større Felt i Morgenbladet, hvor et Forsvar alene kan
nytte, mens man selv benytter det til idelige Excerpter af de
svenske Angreb, saaledes uddragne og ledsagede med saadanne
Bemærkninger, som gjøre Uddragene kun lidt forskjellige fra
egne Angreb.
|
| BLA BAKOVER |