|
OM DET THEOL. FAKULTETS KARAKTERER
VED EMBEDSEXAMEN
(Indsendt.)
Statsborgeren 28. mai 1837.
En af mine Venner spurgte mig forleden Dag, hvad Betyd-
ning han egentlig skulde forbinde med "imprimis ob specimen
scriptum", som det theologiske Fakultet undertiden finder for-
godt at tilføje de bestemte Karakterer. Er en Karakteer med
dette Tillæg bedre eller slettere end den hvor dette mangler?
Skriftlig, ganske overladt til sig selv, at kunne behandle en Op-
gave godt synes at røbe større Dygtighed end ved den mundt-
lige Examination at kunne klare sig taaligt, da man her, om
man er paaveje til at skeie ud, modtager Tilrettevisning og af
enkelte ledende yttringer kan slutte sig til det Rette. Fra denne
Side betragtet kunde det synes som dette Atpaaslæng skulde
forbedre Karakteren; men det Modsatte er ikke destomindre
Tilfældet. Universitets-Fundatsen kjender kun trende Karak-
terer, nemlig: Laudabilis, haudillaudabilis og non contemnendus
og jeg kan ei indse med hvilken Ret det theologiske Fakultet
kan gaa udenfor dens Bestemmelser, og give Karakterer, der
intetsteds ere hjemlede. Vil man videre betragte Omstændig-
hederne, hvorunder de gives, vil det Mislige derved blive end
mere iøinefaldende. Staar en Kandidat i det Skriftlige lidt over
en vis Karakteer, men i det Mundtlige lidt under, faaer han sit
imprimis. Træffer det sig derimod saa, at Kandidaten i det
Skriftlige staar lidt under en Karakteer, og han saa er konse-
qvent nok til at staa paa samme Point i det muntlige, faaer
han sin rene Karakteer uden nogen Hale. Hvilken Mislighed,
ja hvilken Uretfærdighed medfører ei en slig Fremgangsmaade!
Man skal Intet kunne indvende mod det her Paapegede, thi
daglig Erfaring maa dog vel være fuldgyldigt Beviis. Under
Nedskrivningen heraf har Indsenderen især et Par Tilfælde for
Øje, der ei kunne andet end opvække Indignation.
|