|
OM UDVANDRINGEN TIL AMERIKA
(Indsendt.)
Statsborgeren 16. april 1837.
Amerika, til Amerika "hvor Arbejderen faar saa høj
Dagløn, og hvor den let erholdelige Jord, saa villig lønner Dyr-
kerens Sved" -- saa skal det lyde fra Bygd til Bygd paa Sta-
vangerkanten, og omtrent 100 Personer skulle være færdige til
Udvandring. Flere af disse have Gaarde og solgt dem. Ogsaa
paa Østlandet, selv fra Hovedstaden skulle Flere staa i Begreb
med at begive sig til dette alle Forjettelsers Land. Denne Ud-
vandringslyst er en "Smitte," der alt videre udbreder sig, og
hvem kan vide, naar den omsider vil standse? De sørgelige
Beretninger, som man har erholdt om endeel, der før have ud-
vandret, synes ikke at formaa i nogen Maade at standse dette
Raseri. Vi burde have Grund til at antage, at Præsterne med
fornuftige Forestillinger kunde bringe de Forvildede til Besin-
delse; men det tør maaskee hænde, at Vanskelighederne derved
ere større end man vel kan forestille sig, og i Særdeleshed kunne
de muligens være at søge deri, at de ikke noksom eje Menig-
hedens Tillid. Det Eventyrlige, det fjernt Vinkende, det dun-
kelt Anede har ogsaa noget saa tillokkende, i Særdeleshed for
den lidet Oplyste. Der ligger ogsaa nogen Sandhed i Beret-
ningen. Daglønnen er visselig i Amerika meget høj, og Jord-
bunden rig og frugtbar. Men hvad hjelper det, at Daglønnen
er meget høj, naar Livets Ophold koster i Forhold endnu mere.
Naar jeg i Norge tjener 24 &bmskilling; om Dagen og kan leve for 12 &bmskilling;,
er jeg bedre tjent, end om jeg i Amerika tjener 1 Spd. daglig
og det daglige Brød ogsaa koster mig 1 Spd., eller om det ogsaa
blot kostede mig 3 à 4 Ort. Thi det Ene staar i Forhold til det
Andet. Landet er frugtbart; men hvad kan det hjælpe mig, naar
jeg ikke ejer en betydelig Driftskapital; thi uden denne kan jeg
|
| d.III,b.3,s.155 |
ikke have nogen Nytte af at jeg vandrer paa den rige Jord.
Overalt, den, som har noget at tabe, burde ikke letfærdigt sætte
det paa Spil ved et saa voveligt Eventyr, som Udvandringen
til Amerika fra et Fædreland, som med Sorg og Beklagelse
skuer sine bortdragende Sønner.
Betragter man imidlertid dette Fænomen noget nærmere for
at opdage dets dybeste Grund, da maa vi udentvivl tilstaa, at
Nordamerikas Frihed og vort eget Lands endnu i saa mange
Henseender ufri Lovgivning er det egentlige Motiv. Havde
vi fri Religionsøvelse, og fri Næringsdrivt, saa vilde Udvan-
dringslysten uden Tvivl ophøre af sig selv. Der kom da i vort
hele Liv et andet Sving, og Frihedslysten skulde ikke skue
udover Atlanterhavet forat finde sig tilfredsstillet. Men med
denne forønskede Tingenes Orden har det lange Udsigter. Selv
den -- vist ikke for liberale -- Haandværkslov har jo af egen-
nyttige, lave, interesserede Hensyn fundet en Modstand der i
høj Grad skal have bidraget til, at den ikke erholdt Sanktion.
I, som stode i Spidsen for hin navnkundige Adresse, I kunne
fortælle os det, -- og Fædrelandet vil udentvivl velsigne Eder!
|
| BLA BAKOVER |