|
SVERIGE
Statsborgeren 6. april 1837.
Den berygtede Hof- og Adelstidende Svenska Minerva har i
denne Tid atter leveret Beviis for, at politisk Fordærvethed er
forenet og eet med den moralske -- en Sætning, hvis almindelige
Rigtighed en enkelt Undtagelse imellem hundrede Tilfælde ikke
kan svække, og som bliver en Erfaringssandhed, uanseet at de
Constitutionelle finde sin Regning i at benegte den, baade i An-
grebene paa Hr. Hesselberg og i det, de nylig iværksatte paa
Morgenbladet til Fordeel for Advokat Petersen:
-- en af de Guder, de i Stilhed dyrke:
en Gud, som de opdagede i Kjødet,
og som vil lønne dem, naar i sin Himmel
han kommer -- . . . .
|
| d.III,b.3,s.143 |
Hør! Historien om den svenske Adelsmand og Niding, Oberst
og Ridder Herzenhjelms utrolige Tilsidesættelse af al Menne-
skepligt mod sin i 30 Aar indspærrede sindssvage Hustro, som
endelig sidstleden 11te Januar bukkede under for sine Lidelser
og blev funden i sit uopildede, med det forfærdeligste Smuds
bedækkede, Hul, paa et Pjalteleje, strax opgnavet af Rotterne,
som hun i levende Live havde havt meget ondt ved at værne
sig selv og sin usle Føde imod, mens hendes Mand paa samme
Gods, og hendes, med en Major gifte, Datter paa et i Nær-
heden levede i standsmæssig Herlighed -- denne oprørende
Historie, hvis Afskyelighed bliver i denne Tid forøget med den
overmodige Frækhed, Forbryderen, en Gubbe paa 82 Aar og 5
Maaneder, viser under Forhørene, som endelig ved Kronofog-
dens Angivelse foranledigedes, er vel de færreste af vore Læ-
sere ubekjendt. Men forsaavidt den er det, vil Enhver i dette
Omrids af Begivenheden have nok for sin Følelse til at oprøres
over og bryde Staven over de moralske Uhyrer, Ægtefællen og
Datteren med samt hendes Mand. Og heri ere ogsaa alle
svenske Tidender, der tillige henlede den almindelige Uvilje
mod den saalænge uvirksomme Øvrighed, enige, undtagen --
Minerva . . . undtagen Minerva. Til Fuldstændigheden af en
saadan Individualitet maatte høre et saadant Hjertelag. Det er
en Reflexion over Sagen, hvori Tilbøjeligheden viser sig at tage
hiint adelige Uhyre, saavidt det paa nogen Maade lader sig
gjøre, i Forsvar. Kronfogdens Angivelser fremstilles som over-
drevne, men -- hvor fortvivlet! -- mens de udførlige Referater
af Forhørerne netop i Detalljerne paa det nøjeste bekræfte dem.
Og samtidig med disse Gemytsudbrud slaa andre ligesaa ædle
Flammer ud af Minervas Indre, og fremstille hendes hele Per-
sonlighed i den fuldstændigste Belysning, nemlig i den slet-
dulgte Ærgrelse over at den høitfortjente Ordensbiskop Wallin
er bleven Erkebiskop, med Forbigaaelse af Biskop Wingård, der
havde vundet sig Minervas beskjæmmende Patronat ved sin ser-
vile Adfærd og det Talent for Rigsdagsintriger, han havde lagt
for Dagen. Det er Intensiteten af Slethed, som lader Opmærk-
somheden her og i Sverige af og til fæste sig ved dette, det
fordærvede svenske Aristokraties, Blad; i sit Udvortes -- af
volumen som vore mindste Provindsaviser -- viser det den
|
| d.III,b.3,s.144 |
kummerlige Tilværelse, hvortil det er fordømt, og som kun ejer
Kraft til togange om Ugen at fremtræde in publico. Det har
saaledes megen Liighed med de Naturens Særsyn, som under-
tiden forfærde os i de ulyksalige Skabninger, hvor en diabolisk
Ondskab parer sig med og udtrykker sig i fysisk Vantrivsel og
Misfosteragtighed.
-- Spegeln og Allehanda erklære i højeste Maade urimeligt,
at man i Norge kan troe, at den Eskadre, som skal afgaae fra
de forenede Riger, skulde ogsaa kunne omslutte den Hensigt at
indvirke til Fordeel for det norske Handelsflags Anerkjendelse
navnlig af Marokko. Vi have aldrig ventet saa ædel Klogskab
af Unionspolitikken med Hensyn til det Land, som, overladt til
sig selv, ganske vist skulde vide at hævde sin Ære og Interesse
paa Kyster, hvor dets egne Konger engang med Staalet have
indpræget dets Navn. Vi antage blot bona fide Muligheden af,
at man kunde ville vise Unionen den Omhu og Norge den Op-
mærksomhed, siden baade svenske og norske Orlogsskibe nu
skulle vise sig paa hine uvenskabelige Højder, at give Barba-
rerne Anledning til at tyde Toget som en Henpegning paa de
vægtige Argumenter, de forenede Rigers Flag dækker, om de
skulde ville gjøre Vanskeligheder med Anerkjendelsen af Norges
særegne. Om den svenske Deel af Flaaden vilde holde sig til-
bage, kunde den norske Korvet f. Ex. vise sig paa Tangers eller
Salées Rhed sammen med et norskt Koffardiskib, som førte det
norske Flag, og saaledes lære Marokkanerne, hvad Svenskerne
troe de vanskelig ville begribe, at det er een og den samme
Nations Skibe, som kunne føre Unionsflagget og det trefarvede.
Med den fornærmende Overlegenhed, som den svenske Eskadre-
deel før i de Farvande har lagt for Dagen mod den norske, tør
vi ogsaa haabe det vil have en Ende. Af deres Eendrægtighed
ville de Fremmede ogsaa forstaa, at der er to Magter om at
forsvare det norske Handelsflag. De Svenske Blades Trudsel,
om at denne Sag alene maa drives igjennem af Norge og alt
Fælleds i Konsulaterne ophæves, er især mærkelig derved, at
den henleder Opmærksomheden paa, at paa det allernærmeste
alle Konsulater ere besatte med Svenske forsaavidt de ikke ere
det med andre Fremmede.
|
| BLA BAKOVER |