HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


OM OBERST HALS

(Indsendt.)

Statsborgeren 5. mars 1837.

   Man siger, Hans Majestæt Kongen har ikke villet indlade
sig paa at give Toldinspektøren ved Kristiania Toldsted en Kon-
trollør ved Siden, men derimod udladt sig med, at Domstolen
burde søges i en Sag som denne. Er da Qvæstionen om "be or
not to be".1 Det vilde være haardt for en Mand, som veed at
klare sig i saamange Vanskeligheder, hvorimellem den ikke er
den mindste, at han ikke kan skrive to Linier uden de vrimle
af slige Menings- og Sprogfeil, som sal. Ola Gogstad og ditto
Sogn skulde skamme sig ved. Skjøndt Staten og enhver Ved-
kommende maatte finde sig i at faae det som det kom fra en
Mand, der roser sig af at staae sig saa godt hos Kongen, saa
viser det dog en særdeles Opmærksomhed, som bør paaskjøn-
nes med al Overbærelse, at Hr. Hals skaffer sig Hjælpere, der
endogsaa kunne soutinere høi Tone, og at han selv ikke for-
smaaer Koncepter til en over tusinde Gange idetmindste forhen
skrevet, et Par Linier stor, Expedition. Men forsøg hvem som
vil, at udtrykke sig paa Otaheitisk! Det blev nok omtrent som
naar Hals skriver Norsk. Der har været store Mænd, som meget
vel have hjulpet sig med et Kors eller et Bomærke, og der er
d.III,b.3,s.115   ingen Tvivl om at Hr. Hals i de Tider, som herligst have straalet
over Norge, nemlig de gamle Hakoners, vilde have været et Lys,
om ikke i naturlig raa og vild, Forstand, saa i Skrivekunsten,
hvoraf nu Peblinger paa otte Aar gjøre sig til med megen Ufor-
skammethed paa gamle Militæres og Embedsmænds Bekostning.
Imod en saadan jammerlig materiel Færdighed kan Hr. Hals
sætte en Egenskab, som imellem alle Aandens indtager den
første Rang, nemlig Opfindsomhedens. Thi Ingen, idetmindste
ingen Toldinspektør, skal, selv i den blotte Imagination af Mu-
ligheden deraf, kunne naae ham i at opfinde Anledning til at
faae skabt og virkeligen at skabe den Slags Mellemting af virk-
somme Mennesker og Dagdrivere, som man kalder konstituerede
Toldbetjente. Medens al Skaberkraft slumrer, nemlig om Vin-
teren, til hvilken Tid der ogsaa er fast intet at gjøre, er netop
denne Hr. Halses forunderlige Evne i fuldest Virksomhed. I
1835 opløb Udgivterne for deslige vilkaarlige Konstitutioner til
omtrent 800 Spd. og uagtet Departementets Notabene om at
dette var noget svært, voxede de i 1836 til 1100 Spd. I inde-
værende Vinter har to Konstitutioner gjort ham Toldpersonalet
endmere forbundet; thi det kunde gjerne lagt sig til Isen
brød op.
   Isen vil ogsaa gaae op af Regjeringens Taalmodighed, og da
vil man see et vredladent Hav, hvori selv Marsviin kunne for-
lise, og Isen vil ogsaa gaa op i Toldinspektørens Hoved, og da
vil der vise sig aabent Vand, hvori smaa Marsviin befinde sig
vel, og der vil blive et Slags uventet Foraar, hvor store Egen-
skaber ville bryde frem som Tælegrøp, der vælte Jordens Ind-
hold frem, og miskjendte og ukjendte Dyder ville spire som
blege Vaarblomster, og netop der hvor Møgklattene laae, og
speile sig i Vandet. Men Skrivefærdigheden? Den hører ikke til
dem. Den er ingen Dyd. Der er ingen Ære ved den siden den
blev almindelig, og ingen Lykke siden den har været mange
Menneskers Ulykke. Og hvem kan tænke sig en Pen til Blomst?
og saaledes maatte den dog see ud, mens Sandhedskjærlig-
heden, -- Sandhedskjærligheden, siger jeg -- den reneste og
prunkløseste af alle Dyder ganske vel taaler Billedet af den
beskjedne Primula hvis rene Sødme er den Honning, hvoraf Vaa-
ren lever i sine første Glædesdage.



1
  tilbake"Være eller ikke være."
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE