HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


OM SLAVISK TITULATUR ETC.

(Indsendt.)

Statsborgeren 2. mars 1837.

   Det er vel saa, at vore østlige Naboer overgaa os i slaviske
Titulaturer, i Underdanigheds- og Høfligheds-Udtryk; men fordi
de deri have et lidet ærefuldt Fortrin fremfor de fleste andre
d.III,b.3,s.113   Nationer, og maaskee kunne hamle op med selve Chineserne,
bør vi ikke dølge for os selv, at det i denne ikke uvigtige Hen-
seende er kleint nok bevænt hos os selv.
   Paa sidste Thing vakte den throndhjemske Repræsentant Gram
Motion om at faae det af Grundloven ikke anerkjendte, og i en
Stat, hvori Magterne ere lige fordelte imellem Konge og Folk,
upassende, Udtryk "Undersaat" i Toldloven ombyttet med
"norsk Borger," og dette var nok til at reise Hexebørsterne om
svenske Minervas Læber, især fordi en lignende Motion var i
1831 i det franske Kammer bleven vakt, og med Levningen av
Julifyrigheden dreven igjennem, og der altsaa lod sig slutte til
samme "revolutionære" Tendenz hos Throndhjemmeren og i
Thinget, hvor saadant kunde fremsættes og optages vel, som hos
den Deputerede af den yderste venstre Side, der foreslog hiin
Redaktion ved Franskmændenes Benævnelse. Toldlovens bekla-
gelige Skjebne er bekjendt. Med dens Henlæggelse indtil videre
have Minervas Børster lagt sig. Og formodentlig er det med
Grund, under nærværende reformsky Styrelse, at hiin Motion,
som en Extravagance af "Norskhedsiveren," har forskrækket
med et af Motiverne til Ikkesanktionen. Men der er Saameget,
Normændene have at vente af Tiden, skjøndt de vel ogsaa burde
vente noget af sig Selv. Og hvorfor da ikke Forbedringer ved
en slaviskklingende Titulatur?

   Omendskjøndt vore svenske Naboer heller ikke i det Punkt
lade os vederfares Retfærdighed, at det staaer værre til med
denne Skrøbelighed hos dem end hos os, idet vi nyligt derifra
ere blevne tillagte en Titel- og Rangsyge, som langt overgaaer
den, som de selv vedkjende sig, saa maa dog denne Bebreidelse,
skjøndt det ikke kan undgaae os, at den er fremhentet under
Bristen paa nogen bedre i den Tvist, som nu er opkommen mel-
lem begge Rigers Tidender, tjene til endmere at vende Opmærk-
somheden hen paa hiin Feil. Titel- og Rangsyge? Og med denne
staaer Overdrivelserne i Underdanighedsudtryk i nøieste For-
bindelse. Nu! I Folkets Karakteer ligger Saadant sandelig ikke.
Det er noget fremmed og indpodet: i gamle Dage fra Danmark;
i disse -- der i Modsætning til hine kaldes gode -- fra det Land,
hvis "blåa band," Gøthakanalen er, og hvor selve Poesien søger
sin Pragt i Rangspersonernes Garderobe og Dekorationer,

d.III,b.3,s.114  

           och af hvis höga andes fläkt
förskingradt blev vor låghets dimma,
vor nakenhet med blåfärgd ull,
vor arma mull
med Wasagrönt och regn af gull,
vort moln med stjernor blev betäckt --
med stjernor -- ack, hur ljumt de glimma!
och samma ande har udsträckt
en rangförordnings Mjölkvägsstrimma,
och lärt min penna oförskräckt
på svenskt at rimma.

   NB. (I dette Øjeblik indtriner en
"åsna och en riddare" i egen
Person, hvorfor -- fortsættes).


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE