HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


NORGE
Statsborgeren 19. jan. 1837.

   Kristiania. Regjeringen har, forat tilvejebringe en "pas-
sende" Adgang til Kongeboligen, kjøbt den saakaldte Ruseløkke
for 16,000 Spd. Det er muligt, at en stor Deel af denne bety-
delige Sum igjen kan indkomme for Salg af Tomter paa be-
meldte Grund; men vi forudsee en svær Række af Appendix-
udgivter til Kongeboligen, der ikke saasnart ville tage Ende. Var
nu ikke den bredslagne Ruseløkvej nok beqvem og passende
Adgang til en norsk Kongebolig, saa vil vel ogsaa Nærheden af
de mange uanseelige Huse paa Ruseløkbakken, der fra Fjorden
af yde en høist ubehagelig Kontrast med Palladset, som synes
at kneise som et Kasauba just lige over dette Algier, falde saa
d.III,b.3,s.88   generende, at de maa væk -- naturligviis for enhver Priis --
hvorved da en skjøn Anledning gives til nogle Versailliske eller
Wilhelmshøh'iske Terrasser eller babylonske hængende Haver.
Det er kostbart at have et Hof, og derfor skye de Nationer, som
have været de klogeste, en Institution, som betinger en uendelig
Række af Bekostninger, er unødvendig i sig selv, og som demo-
raliserer Folket. Men vi see alt i Steentryk, hvor prægtigt et
Sexspand, nogle Spradebasser, Damer & og en buntet Mængde
af Uniformer vil tage sig ud paa den vordende Slotsplan,


                 "hvor Bjerg er gjort til Dal,
           og Dalen fyldt med gode Sølvspecier uden Tal."

   Det seer meget smukt og Petersborgsk ud, og de som glæde
sig overvættes denne Rojalismens Triumftid imøde, tænke ikke
paa, at den rette Aand i vor Statsforfatning afskyer alt hvad
der tilhører de gamle og nye Hoffer og kun kan elske hvad der
stemmer med og hylder en sig udviklende Frihed og Nationens
Ære og sande Gavn, og at den fra den øde Slotstomt sørgende
speider efter Universitetsbygningernes og Nationalpalladsets
Tinder dernede i den privilegieindklemte By, og seer de fattige
Hytter som en ækel Vegetation af uhyre Sopper at kline sig
ind paa Kongedommets Herlighed.

   -- -- Fra Kongsberg meldes under 10de d: En ny og vigtig
Udsigt til længere Varighed af vor Grubedrivts Held er aabnet,
idet Qverslaget til Nord fra Gesænket i Drivten paa Kongens
Grubes søndre Gang har Natten imellem Søndag og Mandag
den 7de og 8de d. naaet Kongens Grubes nordre Gang i ædel
Tilstand. De udbrudte Stykker holde lidt Middelerts, men me-
gen og rig Scheiderts, og selve Klippen paa Sydsiden holder
Sølv indsprængt.

   -- -- At slutte efter de Æresmaaltider, som ere givne forrige
Stiftamtmand, nuværende Statsraad, Schouboe i Kristiansand og
Mandal, maa Stiftet i ham lide et ganske uerstatteligt Tab. Man
har forgjæves søgt Trøst i Kalaser og ved hinandens Hjerter.
Taarerne flød omkaps med Vinen. Hulken og Smadsken blan-
dede sin behagelige Lyd i sammen. Man læste Smerte og Mæt-
telse i hverandres Ansigter. Nok det er nu ganske afgjort, at
Hr. Schouboe er den meest udmærkede Mand i Norge, og langt-
d.III,b.3,s.89   ifra skikket til at være nogen blot gentilhomme de chambre hos
Excellenzen Løvenskiold. Man gjør Uret i at imaginere sig ham
puddret og meest passende kostymert i en gammeldags Aristo-
krats violette Stivkjole fra nogle og 80; men derimod kommer
man Sandheden nærmere, om man tænker sig en gammel Romer,
af Kraft og Storhed uden Forbrydelser, med det ædle, (som der
staaer i Visen1), bekrandsede, allerede graanende, stærkthaarede,
kortlokkede, noget bucefaliske Hoved kjækt tilbagekastet som
forat overskue det mylrende forum, Togaen opsnippet over
Skuldrene under den ædle Holdning, Haanden halv udstrakt,
somom han allerede engang havde udtalt: "Qvirites!" og nu blot
venter paa Taushed. -- Der har viist sig Stykker, som berettige
til de højeste Forventninger, og Publikum skal betale Tilintet-
gjørelsen af det gamle Ordsprog, at Den, som er slaaet til en
Skilling blier aldrig en Daler, med Fornøjelsen at høre de Con-
stitutionelle, som allerede have iværksat et Par Retirader for Hr.
Schouboe, med stor Upartiskhed udbrede sig om hvor galt det
er at dømme Nogen forud, og hvorledes en Necker let kunde
tages for en almindelig bruunkjolet Genfer-Spidsborger før han
blev Minister eller før han blev en Necker.
   Hvad mere er, Hr. Schouboe skal besidde den vigtigste Be-
tingelse forat kunne være en god konservativ Minister, nemlig
den, at han tilforn har været Republikaner, Republikaner med
Liv og Sjel. Og det tro vi, alle Mennesker have været engang
i sit Liv, idetmindste i et enkelt Øjeblik, nemlig i det lyseste
og meest himmelske. Og ligesom man siger, at den Dødes An-
sigt kortefter det sidste Suk antager sin skjønneste Form, idet
Trækkene vise sig saaledes som de vare i den Afsjeledes bedste
og lykkeligste Øieblik, saa troe vi ogsaa, at Enhver paa sit Sidste
bliver Republikaner igjen og farer heden med den Tro, misfor-
nøjet med hele det Mellemrum hvori han praktiserede en gan-
ske anden. Menneskets Indre viser sig paa sit Sidste, ligesom
Ansigtet efter Døden, saa tækkeligt som det kan. Men For-
raadnelsen har ingen Barmhjertighed med de sødt isammen-
svømmede Træk, og Fordærveren ikke med de søde Miner af
d.III,b.3,s.90   en Sjel, der kun var, hvad den burde være, i to Momenter af
sit Liv.
   Men det var om Gjæstebudet i Kristiansand eller om Kristi-
ansands uerstattelige Tab. . . Ja, de gode Mænd ere at ligne med
dem, der "give op," lægge Aarerne op, give sig over og lade
Ulykken raade. Beretningen i Morgenbladet af 2den Januar er
fast rystende at læse. Det lader til at have været en Slags
Liigfærd over Byen. Men den var prægtig . . . .


           "I Glands gik Sorgen frem, men Verden kjendte
                 dens Huulblik grant igjen -- "

   Der var over 100 Stykker fede og magre. En Christian Hansson
var Gjæstebudsbarde . . .


           "Og Harpens gyldne Taarer faldt."

Og Byfoged Thesen var der med det samme Ansigt hvormed
han skrev Dommen over Storthinget. Man fandt, at det var dog
godt, at der var nogen Trøst, og Christian Hansson (adskiller sig
fra Christen Hansson ved Tøjlesløshed i Imaginationen, fra
Mikkel Hansson ved friere Versifikation, fra Jochum Hansson
ved større Gediegenhed i Geniet, fra Kasper Hansson ved Sati-
rens Blodtørstighed, fra Hans Hansson ved større poetisk Høj-
hed og fra alle Verdens Hanssonner ved større prosaisk Drøj-
hed) -- og Christian Hansson, sige vi, han stemmede sin mæg-
tige Harpe, og som Orfeus fik han Ikkemælende til at synge paa
Melodien "det gamle Gøthalejon hviler," og "Tidens vilde Bølge"
fik han til at loggre, og over den sendte han "de rørte Sjeles
Farvel," de rørte Sjeles Farvel.

   Deputationen fra Mandal, bestaaende af 7 Stykker, ankom
bekvemt nok til at kunne være Vidne baade til de rørte Sjeles
og det rørte Smørs Farvel. De fik Hr. Statsraaden afsted de 5
Miil til et Pikkenik af omtrent saamange Mennesker som Retter.
Og der vankede da atter Mad og Graad. Og om Vejen var
belagt de 5 -- 6 Miil med Skarlagen, maa det have taget sig
deiligt ud. Og saaledes havde vi ogsaa en liden Lord-Greys-
Reise.



1
  tilbake"Held Schouboe, Dig! -- Den Krands, som vinder
Sig om din Pande, er Du værd."
Christian Hansson.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE