|
[OM "DEN CONSTITUTIONELLE"S ØIEBJELKER]
Statsborgeren 15. jan. 1837.
NB! Til en Opsats i forrige No., hvor den Constitutionelles
Forglemmelse af egne Øjebjelker noteres, kunne vi lægge Føl-
gende: En Inds. i samme Blad, som ellers er for kjendt til, at
Nogen skulde kunne frakjende ham al human Dannelse, og som
netop, som Regjeringens Forsvarer, anbefaler Moderation, giver
selv et godt Exempel paa denne Dyd i denne Dom om Dhrr.
Advokat Sørenssen og Sorenskriver Falsen, at disse Repræsen-
tanters Bebreidelser mod Regjeringen røbe "dog en Hadskhed
og Dadlesyge, hvis Udbrud ethvert tænkende Menneske af sig
selv maa mistroe, ligesom den Hovmester-Tone og brammende
Overlegenhed, hvormed den fremsættes, hos den, der forstaaer
at vurdere dens ringe Gehalt, og som veed, hvad der stikker
under Løvehuden, kun vækker en uvilkaarlig Lyst til Retorsion."
Men hvad er det nu som efter Fabelen stak under Løvehuden?
Som Enhver veed et -- Asen. Dette er en smuk Maade at faa to
af vore bedste Repræsentanter udskjældte for Asener, og et Be-
viis paa hvor ofte og hvor vidt man kan gaa i Selvforglemmelse,
naar man vil fordømme Andre. Var det tænkeligt, at Saadant
kunde være skeet i Statsborgeren -- ja da Gud bevares da var
der bleven opløftet et Skrig af de Cst.nelle, som nu anmærk-
ningsløst lader Persiflagen passere.
|