HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


d.III,b.3,s.50  
TANKER DEN 4DE NOVEMBER

(Indsendt.)

Statsborgeren 6. nov. 1836.

Kristiania den 4de November.
   -- -- Jeg er idag i et sandt 4de November-Humør, og det er
ikke langtfra at jeg vil holde mig tilsengs uden just egentlig at
mangle noget. Idetmindste tør mit Lune nok bringe mig til at
holde mig i Kakkelovnskrogen uden at tænde Lys. Gjorde man
almindeligt saa, vilde Byen dog kunne troes bedre end hiint
Aar, da almindelig Illumination blev paabuden med Tilkjende-
givelse af at de, som ikke havde Raad til selv at bekoste Lysene,
kunde faa dem gratis paa Raadstuen. Selv den prægtige Illu-
mination fremkaldte ingen Glæde. Nogle Spadserende tog den i
Øjesyn under skosende Anmærkninger, og i Husene var alt
dobbelt stille og ulystigt imod ellers. Saavel hiin glimrende
Aften, som alle foregaaende og senere 4de Novembere frem-
kaldte hos Enhver Reflektioner over Forskjellen imellem Re-
gjeringens og Folkets Fest, hvor alting er saa meget anderledes.
Aarsagen hertil, har man endog hørt sige, ligger for en Deel i
Forskjellen mellem den muntre Mai og den uhyggelige Novem-
ber, saaledes at en fysisk Drivt til at give sin Glæde paa en raa
Maade Luft over den overstandne Vinter og gjenkomne Sommer
skulde være en Hovedingredienz i 17de Maifryden. Men vi
kjende saamange rare Forsøg paa at nedsætte vor Fest, at selv
denne fortvivlede Formening ikke kan vække nogen Forundring.
Jeg antager derimod for vist, at om vor Frihed daterede sig fra
4de Novbr. og Foreningen af 17de Mai, skulde ingen Uhyggelig-
hed ved Aarstiden eller Fattigdom hindre fra almindelig Illu-
mination og Lystighed paa 4de Novbr., ja Fattigfolk skulde en
dog gjerne ville spendere Lys paa Raadstuen, og den lifligste
Maisol skulde ikke gjøre det det mindste varmere om Hjerterne.

   Disse kjølige Anskuelser af Foreningens hidtilværende Nytte
og Behagelighed og fremtidige Hensigtsmæssighed ere hidsmit-
tede fra Sverig og udvikle sig jevnt med dem, der saa tydeligt
fremtræde i Dagen der. Før sang man der:
d.III,b.3,s.51  

           "Och göthiska kæmpen tryckte sæll
      den nordiska kæmpens hand,
och högljudt skallada Östanfjæll
och högljudt skallade Væstanfjæll:
      En Kung, ett Folk, ett Land!"

   Men nu er slig Tale ogsaa bleven afsmagelig i Sverig, hvor
man endelig er bleven overtydet om Usandheden af at saadanne
Ønsker nogensinde have "skallat" fra de norske Fjelde. Men
man er bleven overtydet derom med Misfornøjelse, og man seer
sig nødt til at kalde den "Spottgøk" en Viismand og Profet, som
ved Illuminationen i Anledning af den 4de Novbr. 1814, satte
en Praase bag et Oljepapiir med følgende passende Indskrivt:

           "Såsom föreningen ær,
                 så ljusas hær."

   Og tænder jeg Lys i Aften, saa tror jeg, jeg gjør det Samme.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE