|
[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 30. okt. 1836.
Norge. Den danske Regjering bedømte for rigtigt den Nytte,
den norske "Constitutionelle" maatte kunne afstedkomme i
Danmark til ikke at begunstige den ved et Privilegium paa For-
sendelse, som var dobbelt naadefuldt, da det blev skjænket kort-
efter at den havde ved en Resolution indskrænket Udsigterne
for enhver fremmed Tidende til at nyde Forsendelse i Danmark
mod modereret Porto. En af de absolutistiske Systemers bedste
Støtte er nemlig at stille Folket for Øje de Prostitutioner, som
overgaa Liberaliteten, politisk Konseqvenz og den oppositionelle
Presses Værdighed i Lande, der prale med større Frihed. Og i
den Henseende har vor Constitutionelle, trods sin Overflod paa
"personlig Vished," naar det kommer an paa at sluge sine Ord
med Skamme i sig igjen, været uforlignelig. Udskregen dernede
af trofaste Makkere, som naturligviis maa beundre den Færdig-
hed, hvormed disse tre ragede norske Bjørne springe ud fra den
|
| d.III,b.3,s. 48 |
Høide, hvorfra de ikke kunne hitte Vejen nedigjen, maatte den
faa Indpas hos et Folk, som idelig læres at fatte Kjærlighed for
Monarkiet ved odiøse Samstillinger med hvorledes man har det i
andre Lande; og det kunde da ikke slaa Feil, at ikke alene saa
jevnt fornuftige Folk som de gamle Urtekræmmeres Sønner
Groshandlerne, men selv nogle af Kjøbenhavnspostens unge
Partisaner af Jean de Francer maatte forvirres i Begrebet om
hvad en Oppositionstidende i et frit Land dog vil sige. Tanke-
gangen er nemlig denne simple: Oh! er det ikke andet end
Vindsakkerier og Kuldbøtter frem og tilbage, saa har vi det jo
ligesaagodt.
Men Nelles Frøikenstand i Danmark blev ganske kort. Bladet
er faldet i Unaade, og har mistet sin fri Adgang til Kongeriget
og Hertugdømmerne. Dette skede ikke for et af de sædvanlige
intermitterende Anfald af Kjækhed, som afvexle med denne
Fejghed og Flauhed, hvorom vi ere "personlig forvissede" om
at enhver er personlig forvisset om at Nat ikke kommer vissere
efter Dag end disse Slappelser efter hiine Raptusser; men fordi
den Cst.nelle havde bona fide oversat af et tydsk Blad en Ar-
tikel, hvori ymtedes om en mulig Forening mellem alle tre nor-
diske Riger med Udelukkelse af den danske Thronarving. At
de gode Venner i Kb.havnsposten have raabt Ak og Ve og kom-
plimenteret den arme landsforviste Cst.nelle er naturligt, og
tager sig ud som naar En bukker for sin egen Skygge. Morgen-
bladet gjør skyldigst omtrent det samme; men det er ikke for
sin egen Skygge; thi det synes, saafremt vi ikke tage feil, af
Frygten for den Cst.nelles grove Mund, i nogen Tid at befinde
sig i den Cst.nelles Skygge, eller idetmindste at indbilde sig at
være sat i denne, for vor journalistiske Aurora høist beklagelige,
Dunkelhed. Men denne imaginære Skygge bør ikke kunne for-
færde; thi vil man tænke sig den i en Form, saa behøver man
kun med en foldet Haand og to oprakte Fingre at gjøre en Hare
paa Væggen. Og for den bør intet Barn blive bange.
Men naar nu Fingrene med forunderlig Kunstfærdighed, nær-
mende og fjernende sig fra Lyset, hurtigere end Øjet kan følge
med, i voxende og formindskede Omrids, viser snart en uhyre
Goliathshjelm og snart en Hare, snart en Løves, snart et Asens
langørede Hoved? Endnu bedre. Det ligner den Cst.nelle opad
|
| d.III,b.3,s.49 |
Dage. Men endda bør man ikke blive bange for slige Løve-
hoveder eller for den Cst.nelle, naar den tager Goliathshjelmen
paa; thi ganske sikkert changerer det mandhaftige Gespenst, og
istedetfor en Landse eller Kjølle kommer et Hareøre eller andet
deslige Langøre stikkende frem.
-- Hr. Lieut. Prahl fra Bergen, der allerede siden flere Aar
dersteds har anlagt og drevet et Steentrykkeri, som efter vor
Mening har leveret de smukkeste Arbeider her i Landet, har
indbudet til Subskription paa en Skoleatlas, hvorom, hvad de
enkelte færdige Karter og navnligen Norges betræffer, Dhrr. Prof.
Hansteen og Overlærer Møller have afgivet de fordeelagtigste
offentlige Erklæringer. Vi glæde os over dette Foretagende og
anbefale det til vore Landsmænds Understøttelse, idet derved et
vigtigt Savn ved Underviisningen udfyldes ved egne Kræfter og
ophæves en af vore mange ikke ubetydelige Beskatninger til
Udlandet. Det holder vel haardt for en Normand at trænge
igjennem den danske Boghandels Agenturer her i Landet; men
en talrig Subskription vil sætte ham istand til at holde Priis
med disses Oplag. Hr. Prahl har ogsaa optaget under sit Op-
hold her Storthingssalen, som han vil lithografere saaledes som
den viser sig under Forhandlingerne. Ligesaa agter han at
levere et, med en Forestilling af Eidsvoll udstyret, smukkere
Plancheaftryk af Grundloven, end det hidtil udkomme. En
Række af mærkelige norske Prospekter kan ogsaa ventes fra
hans Presse, og, efter foregaaende Prøver, da saaledes at de
kunne vække Interessen for Landet og gjenvise de Reisendes
Erindring de Situationer, som vakte deres Beundring og gjorde
dem Norge uforglemmeligt. Hertil trænge vi mere nu end nogen-
sinde, da en forhenværende dansk Skuespiller, en Hr. Werg-
mann, under Navn af Landskabsmaler, skamhutler og prostitue-
rer os vort Land i en Mængde af gudsjammerlige Steentryk, som
han veed at udprangle over hele Landet. Især er hans sidste
Præstation, der i Planen synes at skulle ville bejle op med
Meyers Universum, og bærer det stolte Navn "Norge," ganske
egnet til at vække den almindelige Fortørnelse.
|
| BLA BAKOVER |