|
POLITISKE BEGIVENHEDER
Statsborgeren 20. okt. 1836.
Det vigtigste der er hændet Fædrelandet, siden Bladets for-
rige Hefte sluttedes er det 8de ordentlige Storthings pludselige
Opløsning den 8de Juli midt under dets almeengavnlige Virk-
somhed, og uden at det under en overordentlig Anstrengelse og
Arbeidsomhed havde faaet Budgettet færdigt. Hvor uventet end
Beslutningen maatte forekomme Storthinget, tabte det dog ikke
Besindelsen, men udfærdigede en værdig Addresse til Hs. Maje-
stæt, ligesom dets Odelsthing dekreterede Rigsrets Aktion mod
Statsminister Løvenskiold, for ikke at have raadet fra bemeldte
Beslutning. Vel lod denne Ret sig ikke forlede af det aristokra-
tiske Skraal til at erklære sig inhabil, men med de Bøder, hvortil
Statsministeren ved Dommens Udfald tilpligtedes, vare kun de
Færre tilfredse, udentvivl fordi de saae mere hen til Sagens
Gjenstand end Ansvarlighedslovens Ufuldkommenheder. Der-
imod kan man paa den anden Side ikke nægte, at det forekom-
mer paafaldende, at den, der domfældes, ikke dømmes til at
betale de formedelst Sagen opstaaede Omkostninger, og denne
Grund til Misnøie med Dommens Udfald synes at være fuld-
kommen hjemlet. Heller ikke kan man retfærdiggjøre vore Stor-
thing for stundom og vore Rigsretter overhoved for at have viist
et Moduleringssystem, der i Politiken, saasom en halv Foran-
staltning, er ofte værre end ingen. Disse Tildragelser frembragte
en Strid imellem norske og nogle svenske Publicister, af hvilke
Sidste der er gjort Nogle den Bebreidelse at staae i et vist Hof-
parties Sold eller under dets Bestyrelse, ja at endog vor Stats-
minister skal have Deel i svenske Minervas Udgivelse. Ihvorom
Alting end dreier sig, haaber dog det norske Folk, at dets lov-
givende Magt ingensinde vil give Slip paa nogensomhelst kon-
stitutionel og unionel Rettighed, men berede Efterslægten begge
|
| d.III,b.3,s.25 |
Dele lige rene og uforfalskede, dog, hvad de unionelle Rettig-
heder angaar, nøiagtigere ordnede og bestemte; thi en engang
tabt Ret vil blive vanskelig at erholde tilbage; og at nysmeldte
Magt vil lukke Øret til for en maaskee forarmet svensk Adels
Ønske, der formodentligen gjerne saa vor Grundlov, denne
Skranke for dens Indtrængen i Norge, omstyrtet, for at finde
her et Tilstød, som deres eget Fædreland ikke mægter i til-
strækkelig Grad at give den. Grev Wedels Udnævnelse til Stat-
holder -- som Nationen med mindre Fortrydelse erfarede -- var
en Følge af den stedfundne Katastrofe; men mindre tilfreds med
Statssekretær Bulls Udnævnelse til den i lang Tid vakante Ju-
stitiariipost i Høiesteret var Nationen saa meget mere som
"Svenska Minerva" har yttret, at denne Udnævnelse var et po-
litisk Verk.
I Spanien blev Ministeriet Mendizabal, som arbeidede paa at
ordne Statens Financer, afløst ved en Hofkabale af det under
Isturiz, hvorimod de spanske Kortes protesterede, der havde
deres Opløsning til Følge. At der vilde opstaa en Reaktion, var
let at forudsee, og den udeblev da heller ikke længe. Dronning
Regentinden blev af sin egen Garde i St. Ildefonso tvungen til
at antage Konstitutionen af 1812; Isturiz og hans Tilhængere
maatte flygte og Mendizabal kom atter til at bestyre Finantserne.
Den bedrøvelige Borgerkrig raser endnu i dette Land, hvor Don
Carlos's Partie dog ikke maa være synderlig stærkt, naar al
den Fordeel det har havt af Seieren ved Matillas og af de sted-
fundne Omveltninger indskrænker sig til et Par Banders Om-
streifen i Asturien, Galicien og Valencia; hvoraf den under
Gomez sagdes at være steget endog til 6000 Mand indtil den i
Provindsen Cuenza total blev slagen af den christinske General
Alaix. Ogsaa General Lebeau skal nylig i Navarra have i en
Skjærmydsel slaget Carlisterne, som søgte at trænge ind i
Castilien.
I Portugal, hvis Cortes Dronningen opløste, fordi de ikke vilde
erkjende Hendes Gemal som øverste Befalingsmand over Ar-
meen, er ogsaa udbrudt en Revolution, der har havt til Følge,
at den af Don Pedro givne Konstitution er afløst af Konstitu-
tionen af 23de Septbr. 1820, som Nationen havde givet sig selv.
Dronningen, nød til at give efter for Omstændighedernes Magt,
|
| d.III,b.3,s.26 |
beedigede paa Raadhuset sidstmeldte Konstitution den 10de
Septbr., hvorefter den proklameredes i Lisabon, og skal faa Dage
efter være proklameret i adskillige af Landets betydeligste Byer.
Et nyt Ministerium er ogsaa indsat, og hendes Gemal Prinds
Ferdinand har nedlagt Kommandoen over Armeen. Der skal
foretages et nyt Valg til Cortes efter Konstitutionen af 1820,
som skulde samles den 12 Novbr. førstkommende. Man seer
deraf, at Cortes's pludselige Opløsning i Spanien og Portugal
ikke er løbet saa roligt af, som Storthingets hos os. Tildragel-
serne kunne iøvrigt tjene som en herlig Advarsel for Regentere
til at undertrykke den herskesyge Stemme i deres Bryst, og ikke
at lytte til deres falske Venners og lave Smigreres uforskam-
mede Insinuationer, at trodse, haane, bagvaske og undertrykke
de Folk, som det er deres Pligt at beherske med Mildhed og
Retfærdighed; thi de kunne letteligen fremkalde politiske Storme,
hvori de kunne komme til at lide den fortjente Straf for deres
Laster og Forbrydelser.
Frankrigs lovgivende Forsamling opløstet noget sildigere (12
Juli) end ellers vilde skeet, da den var færdig med sine For-
handlinger, fordi dens Pairskammer havde dannet sig til en
Dommerret, for at dømme en politisk Sværmer, ved Navn
Alibaud, der havde skudt efter Kongen. Han guillotineredes
strax efter. Katastrofen i Spanien havde i dette Land til Følge,
at Ministeriet med Thiers i Spidsen opløstes, fordi denne Mini-
ster vilde, at Frankrig skulde intervenere i Spanien, hvortil
Kongen ikke vilde samtykke. Det holdt haardt at faae et nyt
Ministerium, endeligen har man faaet et af Doktrinære med
Molé i Spidsen, hvormed Nationen ikke synes at være synderlig
fornøiet. Dette Lands Regjering, understøttet af de absolutistiske
Regjeringer, har af Frygt for revolutionære Bevægelser ladet
sin Gesandt i Schweitz, Hertugen af Montebello, temmelig
plumpt vælte sig ind i dette Lands indre Anliggender for at
faae bortviist endeel fremmede Flygtninge, ikke fornøjet med
enkelte Cantoners Foranstaltninger i denne Henseende. Schweit-
zerne, som med Værdighed og Alvor afslog Forlangendet, vil
paa Grund af Frankrigs gjentagende og truende Fordring vel
nødes til at sammenkalde en Landdag, som maaskee bliver nød
til at give efter for Magten til Trods for Retten; dog skal den
|
| d.III,b.3,s.27 |
schweitzerske Gesandt i Paris have forlangt Passe for at ophæve
den diplomatiske Forbindelse.
Efter en uafbrudt Splid imellem Over- og Underhuset proro-
geredes det britiske Parlament under de gunstigste Handels-
Konjunkturer. Dette Lands Regjering holder sig, med Hensyn
til de spanske Anliggender, nøiagtig til Qvadrupelalliansens Bog-
stav, nemlig Don Carlos's Fordrivelse, Opretholdelsen af D. Isa-
bella den Andens Trone, og Dronning Christinas Regentskab.
Striden imellem Holland og Belgien angaaende Luxemburg
staaer endnu uafgjort. Der taltes nylig om, at Kongen af Hol-
land var til Sinds at lade sin Armee trænge ind i Belgien og
ende Striden.
Ægyptens mægtige Vicekonge Mehemed Ali opfører sig efter
Englands Befaling som Portens lydige Vasal. Hans Armee under
Sønnen Ibrahim Pascha staaer vedvarende i Syrien uden at ud-
rette Vicekongens Ønske at underlægge sig ganske dette Land.
Med Algerias Colonisering for Frankrig gaaer det ikke synder-
ligt fremad.
I Amerika kjæmper Texanerne og Mexikanerne mod hinanden.
Santa Cruz's Seier over Sabaterry har foranlediget, at en ny
Republik har dannet sig i Sydperu imellem Peru og Bolivia.
De nordamerikanske Fristaters Kongres har opløst sig selv,
ladende endeel Sager i uafgjorte. Statskassens betydelige Over-
skud har den deelt imellem Staterne. Nu existerer ingen lov-
givende Forsamling -- saavidt vides -- samlet uden den norske,
hvis høitidelige Aabning vil foretages i Dag den 20de Octbr.
Af de østerrigske Stater har kun Ungarn en Slags Konstitu-
tion. Dets langvarige Landdag er sluttet efter nogle uheldige
Reformforsøg. Det østerrigske Keiserpar er kronet i Bøhmens
Hovedstad Prag med megen Pragt som Bøhmens Konge og
Dronning.
Ruslands Selvhersker har udskrevet 15 0000 Mand Tropper
for -- efter Note til de udenlandske Hoffer -- at komplettere
sin Armee. Om den persiske Schacks Rustninger for at angribe
de brittiske Besiddelser i Ostindien, staaer i Forbindelse hermed
vil Tiden lære. Den brittiske Minister i Persien har paalagt
alle Englændere i den persiske Armee at tage Afskeed og for-
lade Landet, ligesom han og har gjort.
|
| d.III,b.3,s.28 |
Om Tyrkiet er ikke stort af Vigtighed at sige uden Silistrias
Rømning af Russerne. At Storsultanen elsker Billeder, som
Alkoranen forbyder, foraarsagede nogle Uroligheder i Konstan-
tinopel, som snart dæmpedes, og Dagen derpaa saaes en Mængde
Liig at flyde om i Bosporus. Den Eskadre Tyrkerne sendte til
Afrika, og hvoraf man ventede sig vigtige Tildragelser, ind-
skrænkede sig til at sende nogle Tropper i Land i Tripolis for
at befæste Sultanens Herredømme.
|
| BLA BAKOVER |