HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 16. okt. 1836.

   Norge. 14de d. afdækkedes paa Hovedtangen foran Kristi-
ania Borgerkorpses Front to Faner, som Hs. Kgl. Høihed Kron-
prindsen har foræret samme. De vare smaa, men saa jomfrue-
ligt skjønne ud, den ene i sit røde Silketøi med Rigsløven malt
derpaa, den anden af hvidt med Kristiania Byes Vaaben, nemlig
Retfærdighedsgudinden med Sværd og Vægtskaal, hvilket be-
tyder, at der altid falder retfærdige Domme paa Raadstuen og
at de væbnede Borgere baade veje paa det nøjeste naar de
skulle drage Sværdet og det Bifald de yttre i sine Hurraer un-
der Vaaben. Hs. Kgl. Høiheds kronte Navnetræk var anbragt
i Hjørnerne. Og det uhyggelige mørke Veirligt, en barsk Blæst,
der af og til legte vel ugenert med Fanerne, det traurige Agers-
huses gespenstagtige Taarne, den stærkt forkjølede Stadshaupt-
mands sande Gravrøst, dette og mange andre Smaaomstændig-
heder til frembragte idetmindste hos os en dunkel næsten ræd-
selfuld Følelse af en mystisk Forbindelse mellem Scenen og en
bitter Fremtid. Det var somom denne Dag var et for tidligt
d.III,b.3,s.16   Frembrud av dens mørke Række af Dage; og vi maatte ordentlig
ræsonnere med os selv over at General Wedels Nærvær var
ikke overraskende fordi han, under Indflydelsen af hine Ind-
tryk, forekom vor sygelige Indbildning som forlængst død og
tilhørende en anden Tid og Regimente, men fordi han virkelig
stod der med sit dumme evige Smiil og i sin fulde Pomp som
nærværende Regimentes og ulykkelige Tids Repræsentant, og
fordi han stod der hvor han intet havde at gjøre uden som
Størrelsen x i Stadshauptmandens Beregning.
   Men Stadshauptmanden havde jo udbedet sig den komman-
derende Generals Nærværelse? Ja, overmaade nydeligt gjort,
naar Denne var Helten fra 1829. Wedel takkede ogsaa i en
triumfklingende Tale (som Hauptmandens vælige Hest ledsagede
paastedet med baade tør og vaad Kritik) hvori Korpset, i Form
af Taksigelse, fik Skylden for Invitationen, hvortil man dog bør
tro, at neppe nogen Mand, om han var bleven spurgt, havde
givet sin Stemme. Men selv om Stadshauptmandens milde og
forsonlige Gemyt skulde have opfyldt Alle i Gelederne, saa
vilde dog den "Takt," som General Wedel indprægede aller-
sidst i sin Tale som en ypperlig Dyd for Borgere have forbudt
dem at glemme, at en Borger- eller National-Garde skal fjerne
sig istedetfor at nærme sig hvilkensomhelst Afhængighed eller
Skin af Afhængighed af Militæret, om Spørgsmaal end ikke var
om en Personlighed, der staar i det Forhold til Kristiania som
General Wedel. Og Kristiania Borgere raabte tregange Hurra
for General Wedel! tregange Hurra! tregange Hurra for Gene-
ral Baron Wedel! Bravo! Dersom Stadshauptmanden ikke
erindrede, at han er Hs. Excell. Rigsstatholderens Broder, saa
var hans Hukommelse ogsaa stærkt tilsnuet. Forøvrigt -- gid
der maatte være mindre Anledning til at faa de nye smukke
Faner brugte og derved kanske baade tilflekkede og sønderrevne
end der virkelig er! Og gid der maatte være mere Anledning
for Kristiania Borgere til at hylde Baron Wedel med enthusi-
astiske Hurraer!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE