HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


["DEN CONSTITUTIONELLE"S ANGREP PÅ "FOR
MENIGMAND".]
Morgenbladet 6. okt. 1836.

Vi tvivle ikke om at jo Publikum forstaaer dette
meget godt.
Den Const. for 3die Octbr.

   -- Ja, jeg haaber Publikum vil forstaa dette meget godt, at
enhver Ven af Pressens Frihed, og en nærmest, som anklages,
har Ret til at føre Klager over voldsomt Brud paa Anonymi-
teten. Jeg haaber, at det meget godt vil forstaa, at den Const.s
Redaktion, som i fuldeste Maade benytter sig af Anonymiteten,
burde bedst vide at respektere den hos Andre. Jeg haaber, at
det meget godt vil forstaa, at der i Undertegnedes Person ikke
var nogen snigende Landsforræder, nogen mod Folk og Konge
Ildesindet at opdage, hvorfor man skulde tillade sig et saadant
Brud paa Pressens Folkeret, der i intet ringere Tilfælde kan
d.III,b.3,s.7   undskyldes. Jeg haaber, at det meget godt vil forstaa, at "For
Menigmand" vel kunde være udkommet før, men ikke senere,
end det udkom, naar det, efter sin Prospektus, skulde meddele
hvad der var passeret og passerede; at der, efter den Const.s
No. for ilørdags, fra dennes Side ikke kan være Tale om hade-
fulde Insinuationer imod Statsministeren i noget andet Blad;
og at saadanne, endogsaa om Flyvebladene havde indeholdt No-
get, der stricte kunde gives denne Benævnelse, hverken muligt-
viis kunde været tilsigtede at virke paa Retten, eller kunne i
Heftighed og Massivitet maale sig med de Invektiver mod Folk
og Thing, der fra Statsministerens Side vare fremkomne og
maatte egge Den, der følte derved, til at svække dem ved sna-
rest mulige Retorsioner. Endog tillagte den Hensigt, at virke
paa Folket til Statsministerens Forkleinelse, haaber jeg at Publi-
kum meget godt vil forstaa, at intet egner sig mere dertil end
ovenpaapegede den Constitutionelles egen Artikel.
   Jeg haaber ogsaa, at Publikum meget godt vil forstaa, at
efter denne Sympathiseren i Meningen bliver der kun tilbage
imellem den Constitutionelles Redaktører og Undertegnede en
Tvist om Personer, som kun kan have liden Interesse for Publi-
kum, og hvorfra jeg skal fjerne mig hurtigst skee kan i den
alvorlige Overbeviisning, at jeg lader intet af mit gode Navn
tilbage i mine Fienders Hænder.

   Hertil haaber jeg ogsaa, at Publikum meget godt vil forstaa,
at jeg i den Const.s No. for idag har faaet fuldgyldig Grund,
naar det behager at jevnføre med dens Uddrag i Intimationen
til Aftonbladets Ræsonnement betræffende svenske Minervas
Optagelse af Flyvebladet følgende
ordrette Oversættelse af Aftonbladets Yttrende:

   "Sidst Mandag var svenske Minerva kommen over en sand
Lækkerbidsken i Tvisten om de norske Anliggender. Det er et
Slags Prospektus, eller det første No. af et Blad "For Menig-
mand", som udgives af en efter Minervas Opgivende "meget vel
bekjendt" Anonym i Norge. For en svensk Almeenhed, mener
Minerva, "kan det være af Vigtighed at gjøre Bekjendtskab med
dette nye Fænomen"; og enten det nu er i denne Hensigt eller
for at fylde en Spalte i Dagsnummeret, saa meddeles selve Pro-
spekten i Oversættelse. For at sætte Læserne lidt nærmere au
d.III,b.3,s.8   fait af Artikelen, uden at aftrykke den, tro vi, uden at træde
Delikatessen for nær, at kunne nævne, at vi have hørt berette,
at den velbekjendte Anonym er ingen anden end den velbe-
kjendte "snillrike men excentriske Poeten Henrik Wærgeland",
omendskjøndt den omhandlede Artikel ikke synes os skreven i
denne Forfatters sædvanlige billedrige Stiil. Den første Halvdel
deraf indbefatter i temmelig almindelige Udtryk en Fremstilling
af Trangen til Oplysning for menig Mand. I den sidste Deel
udbreder Forfatteren sig i en heftig og exalteret Tone om
Spørgsmaalet om den regjerende Konges Ordenstal og Rigs-
vaabenet, og det fornærmende deri for Norges Uafhængighed."
Forøvrigt den Const. efter Aftonbladet. Minerva har saaledes
ellers ikke, som det har behaget at fortælle, in extenso oversat
det første No. af Flyvebladet; men kun den deri indeholdte Ind-
ledning til den Række Flyveblade, som ville udkomme, naar Be-
givenhederne kræve det. Heller ikke har den, som man af den
Const. maa slutte, leveret det, den har oversat, uden Bemærk-
ning, somom Indholdet alene skulde fordømme sig selv. Under
Overskrift "Norge" indleder Minerva sit Referat saaledes: "En
meget vel bekjendt Anonym har nylig foretaget sig, i Norge at
udgive en Tidende "For Menigmand". Man tager ikke feil, om
man formoder, at dette Foretagende er foranlediget af og be-
regnet paa de nuværende politiske Forhold i Norge. Men be-
træffende hvorledes og i hvilke Øiemed, kan ingen bedre Oplys-
ning gives end ved at meddele den første Artikel i det første
No. af det nye Blad, en Artikel, som med sjelden Oprigtighed
gjør Rede baade for Et og Andet. For en svensk Almeenhed
kan det være af Vigtighed, at gjøre Bekjendtskab med dette nye
Fænomen."
   Jeg haaber endeligen, at Publikum, som meget godt maa for-
staa det Stænk af Haan, som skal ligge i den Const.s "frem-
hævede Fordreielse af dette, i Mening som i saadan Forbindelse
ikke i Aftonbladet existerende", "velbekjendte" "Poet Henrik
Wærgeland" -- en Titel jeg ellers tør vedkjende mig, trods den
Const.s fremtrukne poetiske Alumner, og det i den Grad, at jeg
ganske overseer alle Sidehug mod det Punkt -- om dette Publi-
kum er jeg vis paa, at det ogsaa vil meget godt forstaa, at jeg
har al Grund til at opgive en Strid med Fiender, der føre saa
d.III,b.3,s.9   uhæderlige Vaaben. Hertil er jeg forlængst opfordret ved den
Natur og Tone, Angrebene have været af, og endeligen desfor-
uden ved idag at erfare, at af hvad jeg af Hr. Fougstad siges
at have yttret til ham, kan Noget, alt efter Hensigten, benyttes
som yttret for Redaktionen, mens Andet holdes tilbage som kun
privat, dog saaledes, at det gives et fordægtigt Udseende. Jeg
haaber Publikum ogsaa vil forstaa dette meget godt, og holde
mig undskyldt, om jeg ikke provocerer yderligere et Menneske
af Hr. Fougstads Duplicitet. Kun det endnu, taalmodige Publi-
kum! jeg har ikke, som den Const. siger, erkjendt at have til-
budt den en Artikel. Jeg har ikke negtet Muligheden deraf.
Skrevet noget har jeg idetmindste ikke. Men jeg har for Men-
nesker, der trængte til en Fortjeneste, stundom og med Held
henvendt mig til forskjellige Tidendeudgivere, jeg stod i noget
Kjendskab til, hvilket disse vel vide. Og om saa var, at jeg
selv vilde udarbeide en Artikel for den Const., som kunde bøde
noget paa dens Synder, saa haaber jeg, at Publikum meget godt
forstaar, at det kan gaa op i op om jeg vilde skrive i den Const.
og Hr. Fougstad som bekjendt i Statsborgeren.
   Den 2den Octbr. 1836.
Henr. Wergeland.

   P. S. Efterat have faaet dette tilbage fra de Constitutionelle,
som naturligviis maatte ømme sig ved at see den smukke
Streg med Citatet af den svenske Avis opdaget, tilføies
endnu denne Bemærkning til den Constitutionelles Note
om den Overlast ved Sarkasmer i mit Sidste i Morgen-
bladet, som Hr. Johan Dahl skal have lidt: at de selv
have trukket ham ind i en Strid, som de og ingen Anden
fra først af have gjort det vanskeligt at komme fra uden
revet Skind. Samme Note indeholder ellers en af disse
usle fordulgte Bagvaskelser ("en velbekjendt Side i Hr.
W.s Charakteer"), som jeg haaber Publikum ikke meget
godt vil forstaa uden som et Beviis paa, at jeg i de Con-
stitutionelle har eller har havt at bestille med Folk, hos
hvem der er hverken Sæd eller Skik, da de friskt væk
benytte sig af den skumlende kun halv tydelige Angrebs-
maade, som de med Uret have gjort til en Hovedanke
imod mig.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE