HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833



[OM BYGDEMÅL I STORTHINGET]

(Indsendt.)

   Den, der i Morgenbladet fremsætter Storthingsforhandlingerne,
har i Beretningen om Talevexlingerne (Debatterne) om Skjøns-
Forretningerne saaledes bemærket, at en Odelsmand brugte Ud-
trykket "lye efter," at hans Hensigt at spotte dermed ikke lader
sig miskjende. Inds. siger dette ligefrem, saasom han, efter den
høifornemme Viis, hiin Herre neppe vil fornægte, ikke venter
d.III,b.1,s.455   Svar, om han med et Spørgsmaal vilde indlede sine Bebreidelser
desbetræffende. Det er en Kaadhed at ville gjøre en Bonde,
og dertil en Repræsentant, som er forbunden til at tale, naar
hans Overbeviisning driver ham, latterlig fordi han bruger sit
hjemlige Maal. Det er en Beskjæmmelse for den spottende An-
mærker selv, at han ikke kjender sit Modersmaal saameget, at
han ikke veed, at netop angjældende Udtryk er et af disse for-
træffelige eiendommelige, hvorpaa det er saa rigt, at det vel er
en af Perlerne for de Danske, -- men som Normændene, og
Han som Normand og det af Massen, bør vide at skatte. Det
er uædelt, og her er det farligt, at ville ydmyge; og i et Blad,
der hidtil med Tørhed og uden Luner har berettet Gangen i
Storthinget, er det upassende pludseligen at give et Stænk af
uretfærdig Spot. Der er Midler nok for et bedre Lune til at
trække den Bonde, der som Repræsentant skulde roe sig for
langt ud, pynteligen og uformærket iland igjen.
   Men det er ikke at roe sig for langt ud, om de ædle Odels-
mænd i det norske Storthing bruge norske Tunge.



                 Den Klang? O vel jeg kjender den!
           Den Klang? O lyt dog om igjen!
                 Hvor kom du, Klang, ifra?
           Kom du fra denne Mand?
           Kom du ifra mit Hjerte? da
           Dets Tunge har og Han.

   Det anstaaer dem vel; men om de skruede paa franske eller
om de jydskede, da maatte Latter og Knald af Spottens Svøbe
jage de taabelige, fordærvelige og forhadte Toner i Halsen igjen.
De taler det Fædrenes Bygdernes Maal, som kun bedærvede og
anstukne Landsmænd forhaane; og da bevæge de sine Sjele i
den lette Høiluft, hvori den opvakte Normands Tanker røre sig
livligst, og paa dette Lydhav, hvis Storhed og Dybde Fædrene-
landets Aander kjende og hvorhenover de fare og til hvis dybe
Klang de lytte med Rørelse og Fryd.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE