HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


FOLKEBLADET
No. 2. Tirsdag den 8de Januar 1833.

OM NORGES SELVSTÆNDIGHEDSTEGN

Fortsættelse f. f. No.
(Indsendt.)

   Paa vore Mynter og i kongelige Decreter læse vi Normænd
heller ikke vor Ære. Naar kjendte Norge nogen 9de, 10de, 11te,
12te Carl? Vel kunde vi uden synderligt Tab byttet dem med
Frederikkerne og Christianerne; men da vi dog ikke have havt
den Ære, saa forbyder Selvfølelsen og den Selvagtelse, der ikke
vil tillægge sig noget, man ei tilkommer, ligesom og den historiske
Sandhed, os Normænd at vedkjende os dem. Og dette maa vi
dog gjøre for at kunne vedblive at tælle Carl den 13de, Carl
den 14de, som vi med stor Uret gjøre. Vor Konge er med Gud
og Æren Sverriges 14de Carl; men med Gud og Æren og Sand-
heden er han kun den 2den Carl i Norge. Man har vel hørt
ham nævne som den 3die, men da regnes Carl Knudtzøn, hvilket
neppe er rigtigt, da han kun dertil kaaredes af et Partie. Vig-
d.III,b.1,s.420   tigere er den historiske Samlinie, man har trukket imellem Jacob
Stuart i England og Skotland, som den 1ste i hiint, den 5te i dette.
Herhen kan ogsaa ansees at høre, at Kongen benævnes i norske
Documenter "til Sverige og Norge", hvorimod det vel burde lyde
omvendt.
   Efter Dette, anmode Vi (thi det er visseligen flere Normænd,
som dele disse Tanker.) Hvilkensomhelst af det vordende Things
Mænd, som maatte heri være enig, om at søge følgende Forslag
til hine Uskikkers Ophævelse fremmede:



   1) Unionsflaget forandres saaledes, at det værdigere betegner
   Norges Plads i Foreningen.
2) H. M. Kongen benævnes paa de norske Mynter, i norske
   Documenter, fra Prædikestolene og ellers ved offentlige Hand-
   linger, som Carl IIden Johan.
3) H. M. anmodes i Adresse om at sætte dette i Kraft, samt
   om at ville skrive sig, hvor han handler som Norges Konge,
   først som Konge i dette Land, (eller maaskee saaledes: "Vi
   Norges grundlovmæssige Konge Carl den IIden Johan, Konge
   til Sverige, de Gothers og Venders, o. s.v.).



   Hvis man tør sætte Liid til Norske Skipperes Efterretninger,
saa skulle de Norsk-Svenske Consuler i de Middelhavske Havne
tillade sig at nedtage med Magt det Norske Koffardie Flag, saa-
fremt en Skipper har heiset samme. Forholder det sig saa, er
det heel besynderligt, at vedkommende Skipper ikke har klaget
til den Norske Regjering over en saadan Fornærmelse; thi ikke
nok at det -- formeentligen -- maa betragtes som Vold, saa er
det tillige en Fornærmelse imod Norges Lands Høihed, hvis lov-
mæssige Koffardie-Flag er det Trefarvede, imedens det saakaldte
Unions-Koffardieflag ingen Hjemmel har, hverken i Grundloven
eller i de borgerlige Love. Men saasom disse Consuler vel ikke
torde handle saa egenmægtigen paa egen Haand, saa er det
sandsynligt, at de maae have et Slags Hjemmel dertil, i en eller
anden Ordre fra den Svenske Regjering; thi vi kunne umuligen
troe, at vor egen Regjering kunde være svag nok, til at give sit
Samtykke til et for Nationen saa fornærmeligt Bud, der i Ud-
landene maa stemple Norge som en Provinds af Sverrig. Vi op-
d.III,b.1,s.421   fordre den eller de Skippere, som saadant skal være vederfaret,
at kundgjøre saadan Handling offentligen, og ere vi villige til at
modtage og lade trykke enhver saadan Kundgjørelse med eller
uden Navn, naar kun Vedkommende indestaaer for Sandheden.
Den, som ei maatte ville være sit Navn bekjendt, kan være for-
visset om den ubrødeligste Taushed fra Redactionens Side; thi
forsynede med historiske Beretninger, agte vi, i Trykken at op-
fordre den Norske Regjering til at sætte Grændser for saadan
fornærmelig Handlemaade.
   Vel var det om den Norske Regjering i Forbindelse med Stor-
thinget vilde foreslaae for den Rigsdag, som til næste Aar skal
samles i Sverig, et Unions-Orlogsflag, hvori Norge kom til at
spille en mere passende Rolle, end i det af Sverig eensidigen
og uden Fuldmagt fra Norsk Side bestemte, baade for at Unions-
Orlogsflaget maa vorde lovbestemt, og tillige, at Aarsagen til
Normandens billige Misfornøielse med og Fortrydelse over det
Nærværende maa ophøre, og denne Grund til Anke over Sverigs
Opførsel imod Norge, der ikke er gavnlig for Unionen, maa op-
hæves.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE