HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


IDYL TIL SKABNINGEN AF ÆDEL RACE PAA FORNEBOE

(Indsendt.)

Statsborgeren 18. nov. 1832.

   Manglefjeldets mørke Huldrer -- kommer I, der boe i de klin-
gende Furuer, som Elegierne bag Sangerens Paryk! Kommer I,
alvorlige Skovgudinder, med Kraakestrylokkerne og Næverluren
-- kommer, og tjener erkjendtligen uden Løn som Budeier hos
d.III,b.1,s.403   Eders store Ven den berømmelige Christian Forneboe! Thi Han
har ikke villet, at I skulde forstyrres af flittigtarbeidende Menne-
skers rastløse Larm, af Børns Skrigen og Plovens Klang: -- Han
vilde ikke, at den menneskelige Fattigdom skulde vove en Kamp
mod den vilde Naturs Rigdom, der udspredte sig i talløse, ufrugt-
bringende Skud til Glæde for Ham, der førstegang førte Menneske-
hedens høieste Stænder tilbage til Naturstanden: -- Han indsaae,
at Flid og mange, mangeaarig Besiddelse under svær Kamp mod
en uvenlig Natur, kun vare elendige Paaskud for at forurolige
Eder, I Skogens Fagre; forat forstyrre den graaskjæggede Myrs
Hang til Ørkesløshed; og forat kunne mætte en forbrydersk
Hævn mod den uskyldige Røslyng, der forgjæves knælede med
Dugg i sit rødgrædte Øie.
   Men da reiste Du dig, Naturens Kjæmper og ædle Repræsen-
tant: Myrenes Velgjører kom; Steenurenes Triumfator opstod
baunestraalende, Vildskogenes, Lynghedernes, Ødemarkernes
Libertador reiste sig med en Kraft, der atter lader Myrene
udrulle sig, Skogene spredes, Lyngen sammenflette sine smaae
Fænniker til en rødmende Seiersbue, og Steenrøsene hobe sig
til uforgjængelige Pyramider for Dig, der iværksatte Naturens
Restauration, Reaktionen mod Familiers hundreaarige Flid.

   Manglefjeldets Huldrer! læsker eder med den djærve Christen
Haakaaliens Taarer: med Hans, der vovede at sønderrive eders
Mosetag med den gjerrige Harv, og at give Klippen syv Børn
at die! beruser eder med den sidste Røg, som drev af den
Arne, der i 70 Aar haanede den mørke Tallskog med sit frem-
mede Lys! dandser i Familiens sidste Fodspoer over Agren, der
ilang Tid hvidnede som en hæslig Ringorm mellem Lyngens natur-
lige Rødme! lægger Luren afvexlende med den uskyldige Silju-
pibe til Læben til Hans Ære, der, tilforn from som den kollede
Koe, iførte sig vældige Horn for endogsaa at oprode Jordkøien,
hvorunder de 7 smaae Nøgne, og Moderen, og den fordrevne
Fader vilde skjule sig i vild Mark! Og lovsynger Livegenskabet,
og lærer i en Seiersang Liflands og Kurlands Barskoge at bøie
sig for Norges, hvori Christian Forneboe- (væ!) har øvet Meritier,
som en liflandsk Herremand maa misunde!

   Haakaaliens øde Arne er et smukt Sted at spille paa, I Huldrer!
Sukke hviske endnu i den sidste Aske, og Tomten skal hedde
Menneskelighedens Valplads og Barmhjertighedens Rettersted!
d.III,b.1,s.404   Der er et opmærksomt Stille, hvad enten I besynge den herlige
Green af en ædel Stamme, der beskygger Vornedboe, eller I
hærme efter de 7 Ungers Skrig og Moderens Hylen, da de
kastedes ud i den vilde Skog! Der er Stille, og der er en sørge-
lig Erindrings Majestæt paa dette Sted; -- sætter eder der da, I
Skovgudinder, og hilser Ham, eders milde Herre, om engang
Qvistene skulde rusle som om en Oxe brød sig igjennem og Han
skulde aabenbare sig paa dette sine Bedrivters Sted, herlig som
han gaar der paa Forneboes yndige Græsgange.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE