|
FOLKEBLADET
No. 45. Tirsdag den 6te November 1832.
Tyrannie er ingen Regjering --
det er Vilkaarligheden, som har indtaget Lovenes Plads.
[OM RELIGIØST SVERMERI PAA ØSTLANDET
OG VESTLANDET.]
(Indsendt.)
Paa Østlandet skal man ikke klage over formeget religiøst
Sværmerie. Om der end findes enkelte Steder, hvor enkelt Præst
eller enkelt Mand tør indlade sig paa at tælle de Frelste, saa er
det dog hverken meget udbredt, saaat disse frelste Hoveder eller
maaske rettere Høveder godt lade sig tælle, eller et mere rasende
end et andet almindeligt Hang, som gives slappe, men ikke løse
Tøiler. Man beriger Grøndahl og Monomotapakysten, kniber næste
Naboe, naar man kan, trækker paa Skuldrene ad et sultent eller
glat Ansigt, læser Missionsbladet med al Troe og Andægtighed,
kommer sammen forat præke over hvorledes den Helligaand
sidstleden Onsdag eller Torsdag besøgte den og den -- se det
er Alt. Den anden større Mængde derimod leer ad disse "Hellig-
mikkeler", uden at være et Haar bedre eller at vise mere For-
nuft. Her skulde tales mere om denne Classe, dersom Sløvheden
saa let kunde vækkes og alle dens gale Retninger hos de forskjel-
lige Hoveder i denne store Classe derved rettes ud mod det
|
| d.III,b.1,s.395 |
Sande og Rigtige, der sammenlodder Følelse og Fornuft til en
Magnet, som viser baade paa det bedste igjennem denne Verden
og paa det beneste ind i den bedre. Kun de Færreste betræde
den gyldne Middelvei, og forstaae at forene Gudsfrygt og For-
nuft sammen, saaat de med dette Klenod vandre uskadte mellem
de brændende, langfingrede Sværmere tilhøire og de kolde, værd-
løse Ligegyldige tilvenstre, der enten tage Alt eller Intet for godt
af det, der puttes i dem.
Paa Vestlandet, paa den skjønne Kyst, hvor den alvorlige Huus-
faer i Kredsen af sit Tyende og sine Børn med uforandret an-
dægtigt Alvor lægger Brillerne "i Jesu Navn" i Bogen efter Aften-
psalmen, (hvis sidste Vers rigtignok blev sjunget i et hurtigere
Tempo for visse Aarsagers Skyld, som vi skulle høre) og derpaa,
reisende sig med en Livlighed, man ikke skulde tiltroe disse graae
Haar og denne nys saa rolige, patriarchalske Majestæt, raaber
med Tordenstemme: "nu ud Gutter til Arbeide! Guds velsignede
Maane skinner saa passe! Og den ugudelige Tolder sidder ved
sin syndige Boston hos Fyrpasseren!" -- der, paa den Kyst, viser
hiin sværmerske Hang sig langt stærkere og stærkere og mere ud-
bredt. Der gaves ikke flere falske Propheter i Israel end der; og
Jernhornene mangle heller ikke, hvormed de kjerlighedsfuldt ud-
stange Skjeven af Næstens Øine. Der præke og smuggle og anfægtes
Haugianer, Methodister, Spødevoldianere (efter Propheten Knud
Spødevold), Bulowianere (efter en forløben, fra Stavanger forjaget
Metodistpræst og Baron i Haabet Bulow) Follandianere, Skjevlan-
dianere. Reisepræsten Paterson, der i Sommer reiste for det en-
gelske Bibelselskab, prækede ogsaa; Quækerne præke, alle Anerne
præke -- kort der er flere Prædikantere i de Egne end Tilhørere,
ja end Folk. Men der gives ingen Middelvei; thi for at skille
sig ifra alle de secteriske Hængehoveder maa man være næsten
ugudfrygtig i sin Tale, for at passere for en Mand, der ikke ligner
dem i Gjerning. Hvor usikker Middelveien er at finde, hvor
Menneskene vakle imellem Yderlighederne, sees mærkeligen af
den Erfaring, at en Secterers Søn bliver det modsatte i Troe og
udvortes Bekjendelse af sin Fader, men dennes Søn atter som
Bedstefaderen. Dette maa komme af, at hver Søn saae, at
Faderens Troe lidet frugtede, og tænker paa at prøve noget andet.
|
| BLA BAKOVER |