|
FOLKEBLADET
No. 25. Tirsdag den 19de Juni 1832.
SPRÆTT I VASFAD.
(En Fortælling).
(Slutning).
Triumfen paa Kirkevolden satte Alf i sligt Godlune at han
endnu var i et venligt Griin, da han tog i Klinken hjemme; --
men hvad saae og hørte han? Kari sad ved Væven, hvorpaa var
udspændt et Vestetøi til Ole af samme Farver, som Skriverkarlens,
og omarmet af Ole sang hun:
|
| d.III,b.1,s.363 |
"Og ikke gifter jeg mig med en Hat,
som meer end Hovedet man roser.
Og ikke Du naaer min Brudenat,
som gaaer paa Støvler uden Hoser.
Og ikke gifter jeg mig med en Knap,
med skiden Finger under Handske,
og ei med skjorteløs Kravelap
om norske Læber, som danske.
Og ikke gifter jeg mig med en Pink,
der knapt kan svinge mig i Valsen,
med søvnigt Øje og Røsten spink,
som sad en Kam ham i Halsen.
-- Men jeg vil ha'e mig et Hoved, som
er likgodt selv uden Hat paa,
en Læg, som ei lader Støvlen tom:
saa strikk' jeg Strømper deratpaa.
Men jeg vil ha'e mig et ærligt Sind;
men derfor ikke et som brænder;
med Alvorsbryn over Glædeskind,
og dygtig lattermilde Tænder.
Men jeg vil ha'e mig en Haand saa reen,
at den min Brudekjol tør røre,
saa stærk, at mig over Stok og Steen
den gjennem Livet kan føre.
Ja sligen Haand har jeg tidsnok faa'et,
Jeg med min egen den betaler.
Og naar den fryser, skal den faae en Vaatt,
men ingen Handsker til en Daler.
Men mange Gjenter ta'e kun Handsken fat
og holde Bryllup med en Kjole.
Men jeg tog Manden før jeg saae paa Hat:
lod Alfen gaae og tog 'en Ole."
|
| d.III,b.1,s.364 |
Og mellem hvert Vers faldt Ole ind:
"De røde Roser og de Øine blaae,
de norske Gjenter holder jeg utaf.
-- helst naar jeg faaer
Den, jeg vil ha'e,
saa er det Moro at leve!"
Det var intet Raad for. Spræke Alf hørte Sangen ud, mærkede
hvad Klokken var slagen, drejede sig om paa Hælen der han
stod, dinglede lidt med Glasklumperne i Uhrkjeden, tog saa Lomme-
flasken op, gik ud i Spisen, lavede en liden Dokter til sig og
Gamlekallen, talte en heel Deel om Laugsindretningerne, "hvilke
Mesteren selv siger ere Statens Grundpiller," paaberaabte sig
Ytteborgs Authoritet, talte om det skammelige Stykke i Skilderiet
af Christiania og Stockholm, der havde skjældt "Os Skræddere
for Snydere Allesammen saa godt som -- og det er dog for-
meget, siger Mester", drak Dokteren ud, sagde Kallen Farvel,
og listede sig ind i Byen igjen.
|
| BLA BAKOVER |