|
|
| d.III,b.1,s.349 |
FOLKEBLADET
No. 21. Tirsdag den 22de Mai 1832.
SEDDELMYNT SOM SMITMIDDEL
Vi ere vel langtfra selv at have noget overdrevet Begreb om
Cholerapestens Smittekraft eller at ville indrømme det Hensigts-
mæssige i skarpe Afsondringer indenrigs, om Soten hertil skulde
anlande, for -- hvad andet gjør denne sorte Straffens Engel?
-- at faae endeel røde Næser, der ikke gjør Landet Ære, til at
blegne, medens den foruden Fylderiet standser alskens andre
Farsoter. Imidlertid ville vi hidsætte svenske Argus's Formening
om et Smitmiddel, man hidtil næppe er bleven opmærksom paa.
"Hvad hjælpe alle Forsigtighedsmidler, alt Stængsel imellem
smittede og fri Huse, alle Pestkors paa Dørene, alle Udluftninger
og Røgninger af alskens Sager, saalænge vi have i uundgaaeligt
almeent Brug en Ting, som trænger sig frem overalt, som den
ene Time kan befinde sig i den døende Pestsyges Haand, og
der umiddelbart besvangres med Smitemnet, og Timen derpaa
indføres i den Riges Huus og ofte til hans umiddelbare Haand-
tering?. Denne Ting er -- vor Seddelmynt; men især de Smaa
med deres Peltser af graat Papiir d.e. Uld-papiir, deres Sammen-
fatinger med Silke-, Uld- og Bomulds-traad, og fremfor Alt med
deres giftigt-stinkende Indsmøringer af alle mulige Slags, men
dog meest af dyrisk Udspring. Dem kan man ei modtage i en
Skaal Vand, som klingende Mynt, for straks at skylle dem rene;
og hvad formaaer desuden Vand paa deres med Fedt indbarkede
Yte? Skulde de atter, Mand fra Mand, renses med Tilrøgning
eller Eddikebad, for ei at tale om Chlor: saa gjennemgik de ei
et Dusin slige Rensninger, førend de faldt sønder og sammen.
Det er derfor værd Enhvers Omtanke, jo før jo heller at faae
deslige Pengefiller udvexlede mod nye og rene Sedler, og vare
disse saa nøie som mueligt. Med nødvendige Forsigtighedsmidler
maatte Banken modtage de indstrømmende Penge, saaat ikke
Banken blev en Pestbeholdning, hvorifra Smitten med Lynets
Hast skulde kunne sprede sig rundt hele Landet. Da ingen saa
sørgelig Ting findes, at den ei skulde have sin latterlige Side,
saa kan man let forestille sig den indre Strid, som under nys-
|
| d.III,b.1,s.350 |
nævnte ulykkelige Forhold skulde opstaae hos mangen gammel
Aagerkarl, mellem Kjærligheden til Livet og Kjærligheden til
Pengene, naar en stakkars Skyldner præsenterede ham en saa-
dan smudsig mistænkelig Pakke til Betaling, kanskee med den
hemmelige Ondskab, ei at ville anskaffe noget Pynteligere. Med
hvilke Øine skulde ei den gamle Gjerrige betragte disse Sedler,
som han saa gjerne vilde eje, men som han nu ikke vover at
tælle, ja ikke engang røre eller nærme sig dem, af Frygt for
med det Samme at indkassere Vexel fra Døden; ja maaskee --
og med hvilken Kamp? -- skulde han formaae sig til at forsage
dette kanskee eneste Tilfælde, hvorved han kunde gjenfaae sin
Capital og sine Renter.
|
| BLA BAKOVER |