HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


[OM UNDERVISNING I JØDISK HISTORIE OG I
NORGES HISTORIE]

(Indsendt).

Statsborgeren 13. mai 1832.

   Det er vel neppe nærværende Indsender alene paafaldende, at
det jødiske Folks Historie, i de saakaldte Bibelhistorier, udeluk-
kende bruges til et Slags Dydespeil for Ungdommen. Uagtet det
gjerne indrømmes, at denne Exempelrække har faaet den hel-
digste Fremstiller i Professor Hersleb, og at flere af disse For-
tællinger indeholde skjøn Sædelære: saa indsees dog ikke hvorfor
man gaaer saa langt, og til et folk med fremmede Sæder, som
det falder Ungdommen tungt at sætte sig ind i, for at finde hvad
vor egen Historie tilbyder i rigeste Overmaal. Indsenderen paa-
beraaber sig her Mallings store og gode Handlinger, og paastaaer,
at alle Dyder finde ligesaa værdige Repræsentanter i vor Historie
som i Jødefolkets, uden at dog, hvor de feilede f. Ex. naar de
d.III,b.1,s.347   af            lode sig henrive, slige Afskyeligheder viste sig, som
flere af vore Troes Heroer f. Ex. Moses og Josva tillode sig --
bevægede dertil af Jehovahguden. Man pleier at udlede Interessen
for Bibelhistorien af det opløftende Skue af et Forsyn, som sær-
skilt skal lede sit saakaldte kaarne Folk; men -- seer hen til
det ulykkelige, af de Christne under Fødder traadte Jødefolk,
og seer da hvorledes den særegne Leden er beskaffen. Den
Gud, som styrer den hele Verden seer først nu med Glæde, at
hist og her den liberalere Politik, i Forening med den af alle
religieuse Systemer forhadte Tolerance, begynder at emancipere
hist og her disse i Aartusinder lige indtil Sjelen mishandlede.
Hvor modsigende er det da ikke, at den samme Tid, og samme
Folk, som piner og plager Jødefolket tilbeder dets afdøde histo-
riske Personer! Ja dette skeer jo og i Norge, hvor en Jøde ikke
maa drage norsk Luft, medens man lærer Børnene mere om
Nehemias, Zacharias o. s. v. end de vide om alle de store Nor-
mænd, som levede her fra Halfdan til Oluf. Lærer t. Ex. ikke
Stiklestadslaget, hvortil Religionsintolerants og voldsom Indførsel
af Nyt -- det være endogsaa Forbedringer -- fører? See vi ikke
i Magnus den Godes blussende Kinder, da han bød Kalf Arne-
søn paa Valpladsen at vise sig Faderens Banested, hvorledes
Lidenskabeligheden, vel begyndende fra os selv, med et farligt
Hang søger Næring af alle Omstændigheder, som dertil kunne
tjene? Og nu da han med mørkt Øie vendte sig fra ham, og
Kalf, ahnende Leidefreden ikke længer sikker, saae efter sine
Skibe, og da saa Magnus rasende om imellem Faderens Fiender
-- hvilket Exempel paa hvor let Lidenskaben, engang vakt, voxer
til Handling? Og Reidars Død af Trofasthed? Og Hakon den 6tes
Seier over Borgerkrigerne ikke saameget ved Sværdet, som ved
Forsonlighed og Mildhed? Og Birkebenernes Udholdenhed for
den gode Sag, -- en Dyd, som bragte dem, og bringer, Seieren
tilsidst? Og Letsindighedens, Forfængelighedens og Svagsindets
ulykkelige Følger, og denne sidste Egenskabs Hang til at over-
gaae til Slethed og nederdrægtige Handlinger -- hvor tegnes
dette skarpere end i Magnus Smeks Historie? Og endelig Løs-
agtighedens uberegnelige Følger -- hvilken Advarsel i de ræd-
somme hundredeaarige Borgerkrige, som havde deres Udspring
af Magnus Barfods uregelmæssige Levnet? Og hertil alle Exemp-
lene i vor Historie paa Retfærd, Tapperhed, Viisdom, Sagtmod
d.III,b.1,s.348   og de modsatte Laster! Kort -- hvori ligger da den jødiske Histo-
ries Fortrinlighed som Emne til praktisk Sædelære? Indsenderen
har hørt Folk udlede Interessen for Jøderne i dette Folks sær-
egne Lære om Guddommens Eenhed, mens alle Folkeslag vare
Afgudsdyrkere. Nu, den Troe holdt de maadelig nok ved og de
Christne skulle vogte sig for at rose sig formeget deraf. Kan
nogen Sekt gjøre det, saa er det Mahomedanernes.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE