HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


d.III,b.1,s.342  
FOLKEBLADET
No. 19. Tirsdag den 8de Mai 1832.

KIRKEMUSIK

   S
idste Langfredag opførtes i Store-Næskirke hiin Jesu-Grav-
sang, som i et foregaaende No. aftryktes, af et af unge Mænd,
Piger, Drenge bestaaende, indtil 20 Personer stærkt Vocal- og
Instrumental-chor, der anførtes af Ole Bøhn, en dygtig Musikus,
som havde sat Musiken, ordnet Alt dertil hørende, og førte Alt
udført paa det Punktligste. Gravsangen blev afsjungen før Præ-
diken, og i dens 2det Vers ved Ordene "Ja, Støvet maa tilbede
det" indfaldt alene Chorets unge Piger, forestillende Jesu Ven-
inder. Efter Prædiken opførtes Oratoriets 2den Deel, neden-
staaende trende "Halelujaer" der ikke indeholdes i "Skabelsen,
Mennesket og Messias
", men vare i den Anledning digtede. Da
Høitidschoret tillige sang til Messen, saa bleve de omtrent 1500
Mennesker, som i Kirken vare forsamlede, opbyggede ved en
meget skjøn d. e. hertillands en meget sjelden Gudstjeneste.


1ste Halelujah.

           Ham Ære være, Herren Gud hvis Naades Time slog
                 da Christ i Smertens Aag
                       Langfredagsukket drog.
                                   Haleluja!
                       Hans Godhed samler til en Gloria
                             de svages Graad.
                       Hans Viisdom hører Sukkets Raad.
           Han lod sin Almagts Ving slaae ud af en vemodig
                                         Qvindes Bøn
                       og bære ned sin Søn.
           at lære Jord fra Golgatha et himmelsk stort Halelujah!



2det.

           Ham Ære være, Christ, som, da den gamle Verden gled
                 i Synd og Taarer ned,
                       fra Bethlems Palmely
                             frembar en ny
                        -- ja paa sin Arm en Verd af Kjærlighed.
          
d.III,b.1,s.343                                Ak Armen brast!
                       Da Guddomsvingen slog han ud
           om Jorden som et Foraarsgry, og bar sit Seierværk
                                         med Hast
                       op til sin Fader Gud.
           Der om hans Throne bæres du af Jesus, frelste Jord, endnu.


3die.

           Priis Helligaanden være, Den, som, straalende fra Gud
                 i Sjelerækker ud,
                       i Høiserafens Skin
                             af Jubelsmiil,
                       i muldne Adamshjerte slører ind
                             sit Guddomsvil!
                       Ja Den, som allerherligst har
           i Friheds, Sandheds, Kjærligheds trefoldige Aand-eenhed klar
                       sig aabenbart i Christ!
           Straal i dit Tempel, Helligaand: i Englens som i Adams
                                   Bryst!


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE