|
FOLKEBLADET
No. 7. Tirsdag den 14de Februar 1832.
Lov værnes maa med samme Mod.
som Stad og Muur og Kronklenod.
FOLKE-OPLYSNING.
For dette vigtigste Anliggende er meget gjort i Finmarken af
Præsterne Rode og Stockfleth. Da vi maae beklage ikke Selv
at kjende noget nøiere til det Enkelte i disse sande Folkelæreres
Bestræbelser, anmode vi herved Enhver, som derom maatte være
bedre underrettet, om velvilligen at meddele vort Blad disse Efter-
|
| d.III,b.1,s.301 |
retninger. Vi vide kun, at begge disse Hædersembedsmænd strax
med Iver satte sig ind i det lappiske Sprog, forskaffede Bøger,
tog sig med Anstrengelse af Skolevæsenet, begyndende med
Skolelærernes Underviisning, pleiede Gudstjenesten samvittigheds-
fuldt i flere Sogne, fik nedsendt 3 unge Lapper til Christiania
for, som nu skeer, at faae dem der uddannede til gode Skole-
lærere, og vare Lappernes ivrige Talsmænd hos Regjeringen,
lappske Patrioter, naar behøvedes. Vi gjentage: det gjør os ondt
at maatte tale saa kort om saa rastløst et Daadliv, der vel, hvad
Herr Stockfleth især angaaer, er at betragte som den heldigste
Fortsættelse af Formandens i Lebesbye-Kald Herr Deinbolls, og
som maa bringe mangen gammel Præstemand i bedre Egne af
Landet, det sidste Blod i Kinderne, naar Samstillingen paatrænger
sig ham mellem disse unge Mænd og Ham Selv, der staaer be-
redt at forlade, for evigt sine Lærlinge, sine Sambygdinger lige-
saa dumme, ja maaskee -- hvilket Ansvar! -- mere uvidende,
mere usædelige, end han, for et halvt Aarhundrede siden, fik
dem. Finmarken har i lang Tid været jammerlig besat med Præ-
ster; og de Fleste, som droge derop, var enten Nøden paa Ba-
gen, eller Finnernes Sølvskillinger, og en stor Præstegaards røde
Tag nede i Landets bedre Egne, under hvilket man kunde hygge
sig siden, tilglimrede dem igjennem Snefoget. Sjelden faldt
Præster, som Ovennævnte, der forene uddannede Evner med
apostolisk Nidkjærhed i Finmarkens Lod. Bundfaldet fra de theo-
logiske Læresale søgte derhen. Nu derimod kunne vi, ved alle
Lappekalds Besættelse og ved Ansøgdygtiges stigende Antal, der
nu loggre ydmygeligen for de forhen sure Rognebær, være visse
paa, at Finmarken i særlig(?) Henseende for Fremtiden er hjulpen,
og at der vil blive fortbygget paa hiin Grundvold til Finmarkens
Opkomst, hvoraf Hine have Æren. -- Herr Poul Hansen Birck,
en Mand, der nu synes at foretrække Medborgernavnet for sine
øvrige Titler som Generalmajor, Generalkrigscommissær og Com-
mandør af svenske Sværdordenen, og hvis rastløse Virksomhed,
Godvilie og ædle Hjertelag, Almenheden under det Roeembede,
han har erholdt i Generalkrigscommissariatet
[ -- -- ], har ogsaa til
Finmarken udbredt sit Gavnvirke. Han didsendte nemlig ivaar
en betydelig Kasse med Bøger som Foræring -- den kraftigste
Opmuntring -- til Almuebogsamlinger dersteds, samt et lidet Bog-
trykkerie, der vil erholde sin Plads, samt, som det tiltrænger, sin
|
| d.III,b.1,s.302 |
Forbedring og Udvidelse i det fremblomstrende Tromsøe. Hoved-
sageligen bliver det vel at benytte til Aftrykningen af Bøger i
Lappsproget: men ogsaa en Tidende siges derfra enten udkom-
men, eller og at staae paa Udspranget til den finmarkske Almen-
hed. Solen vil neppe fryde denne mere, naar den endelig, efter
flere Ugers Forløb, reiser sin første Straale over Havyten.
(Fortsættes).
|
| BLA BAKOVER |