|
[TIL STUDENTERSAMFUNDET]
Samfundsbladet 1. okt. 1831.
Gaaer Punschen os i Hovdet i vore Lag, Brødre: saa er det
almindeligviis saa, at en ond Djævel under Sodoma-psalmer med-
eet bryder ud selv af sædelige Munde. Liderlige Sange begynde
da, ja jo liderligere og bryggemæssigere, jo bedre, jo mere Latter.
Nogle føle Væmmelse, men hos de Fleste reise de Haar, som
reise sig af en vis gysenblandet Forbauselse over det Enorme,
Abnorme eller endog undertiden sand Komiske og Geniemæssige,
som kan falde imellem i deslige Rundsanges epigrammatiske, con-
denserede, sammenstoppede Liderlighed, sig dog med en vis Be-
hagelighed, som kan være farlig. Fra Ord til Daad er kun eet
Skridt; og, skjøndt denne Daad ikke er saa farlig som den for-
|
| d.III,b.1,s.218 |
styrrede Ligevægt i et forhen afholdende Ynglingesind, hvilken
altid er Følgen af en saadan Ophidselse, Kamp, første Gang til
Faldet, Faldet selv og Angeren Klokken 7 om Morgenen der-
efter: saa bør man dog ikke betragte den saa letsindigen, som
maaskee slige beskidte Epigrammers Forfattere, eller De, som
pumpe ud strax ved første Glas med disse Yndlingsstumper. Det
maa støde Tilhørerne udenfore at høre Musasønnerne skifte om til
svinske Bacchantchore. Ligesaagodt var det at følge det lille saa-
kaldte Lycees Mønster og veike og utblaute og delicatere sig med
nogle Sentimentalitetens Triumfromancer, ved noget Rosenkilde-
vand og andre sidste Opkastelser af den nu aldeles af langsom-
melig Svindsot døde danske Nationalitet. Det gode Navn og
Rygte vilde lystige Musasønner da beholde, ja kanskee Ros til,
og mangtet huldt "Ak!" vilde falde under Vinduerne. Det var,
siger jeg, kanskee bedre (dersom man endelig vil have noget
Blautmørje til at kline imellem de alvorlige Sanges faste Stene,
naar vi sammen bygge paa et Glædestempel) at man da foretrak
"Kjærminder blaa ved Danmarks blanke Vove" for "at staae for
Qvintus i Gevær" og deslige Tamper bagom Musepantheonet.
Det er tilladt, at gjøre Bagen til et Vandhuus, men Munden --
sæt endog, at Lænden var en liden Livsens Blæsebælg -- skal
altid være et Tempel -- Vi maae ligesaalidt gjøre den, som Ba-
gen, til et Horehuus.
Lystige Viser vil dog Ungersvenden have paa Tunge, naar det
snurrer i Parykken. Men Lystigt og Liderligt er ikke det Samme.
Derfor -- frem med lystige Viser, ikke med Hammersborghymner!
Lystigt derimod -- især for dannede Ynglinge -- falder gjerne
ind i og sammen med det Bidende, endog med det paa Personer
og levende monstra temporis anvendelige Satiriske. Derfor --
frem med bidende Smaastumper, som give saavel noget for
Hovdet som for Mellemgulvet! En saadan særdeles heldig have
vi i det bekjendte Sangepigram:
En Nat Herr Esmark frygtelig
omkring i Sengen basked.
Han drømte nemlig tydelig
at Han med Vold blev vasket.
Slige Vers synges af Enkeltmand i Omgang; men til hvert Vers
|
| d.III,b.1,s.219 |
falder det lystige Brødrechor ind: Ecce qvam bonum osv., eller
og med følgende Omqvæd:
Fredman kom
-- Filebom!
med Musik og Flikker,
og de Lærde rendte om
som Asner og Borrikker.
Det passer godt, og giver Afvexling. Jeg vil her og i følgende
Blade foreslaae nogle Stumper og Viser til saadant Brug, op-
muntrende Kammerader til at berige Samlingen. --
Hilsen og Broderskab!
Siful
|
| BLA BAKOVER |