|
TIL U. SUNDTS, DEN PROFETES, BESPOTTER I MORGENBL.
(Indsendt).
Morgenbladet 1.okt.1831.
Af hvilken Djævel laante du din Dristighed, du Profetens For-
haaner? Saae Du efter, da vilde Du see at din Pen var ei af
den uskyldige Gaas, men Satans eget Horn, som han stak dig i
Haanden, mens han bøiede sin Mund til dit Øre, og oplod dit
Hjertes sorte Byld, for deri at dyppe som i Besudlelsens Blæk-
huus. Jeremiæ Bespotteres Skjebne vorde din! Den mørke Her-
rens Cholera-Engel nedslaa dig først og fremst i de Synderes
Hob; thi Du loe ad hans hylende Forbud! Derom bede vi --
Amen! Ja derom bede vi, skjøndt din Haan kun er Forherligelse
for denne Himmelens Udkaarne, som, liig Jonas af Leviathans
Bug, pludseligen fremgik af de ugudelige Krigeres Midte, tog
Erkeengelens Basune, satte sig paa Sølvsbjerget og blæste. Hvad
er vel Forhaanelsen mod de Hellige uden Dybenes Triumfsange?
Ak, vi unde Eder denne Tidsfordriv, der ikke forstyrrer vor Pro-
fetes medens han i Skjul piller og pirker paa Bogen med de 7
Segl! Hvad er din Spottetale i Avisen Andet end Martyrens
|
| d.III,b.1,s.216 |
Hudflettelse og de tunge Nagleslag paa hans Forherligelses Kors?
Skulde ikke Satans Synagoge ogsaa have sin Sang? Men bier
til det syvende Segl aabnes, til Solen sortner som en Haarsæk
og Maanen bliver som Blod og til at Fortærelsens Skaaler ud-
øses med Bylder, Blod og Ild og Mørke -- altsom os Udvalde
er forjettet over vore Fiender -- bier til den Tid, som os baade
af Sanct Johannes, den Evangelist, og Sanct Sundt, den Profet,
er varslet: da skal Jorden blive Eder som en Deig at staae paa,
I Vantroende, og Røster og Drager og Tordner og Lyn og tihor-
nede og syvhovdede Dyr med Horer paa, henrulle ovenover
Eder, mens vi hundredeogfireogfyrgetusinde in Alles, med Aaben-
baringslammets Faders Navn (d. e. "Saubuk" raabe I Bespottere)
i Panden, opløftes paa det evige Zion -- Amen! Den Tid kan ikke
være borte længe siden der allerede er opstanden en Profet
imellem os med Eliæ stærke Lyn og Jeremiæ Klageharpe og
Amos jernbeslagne Hyrdestav og Daniels Løvekapsun og Samuels
Slagtekniv, Esajæ Basun, Hoseæ Tamperretstamp og Zefanjæ Riis.
Ligesom I maae bøie Eders stolte Nakker under Ulykken naar
den kommer: saa ærer ogsaa dette dens hylende Vaersku!
Skjøndt I ere ævindeligen fordømte, saa ærer dog og kysser den
Trompete, som har forkyndt Eder dette, skraldende fra Sølvs-
berget, der nu er omdøbt med Profetens salte Taarer over Tiden
til det nye Zion! Den gudfrygtige Stadschirurgus F. Reiser sagde
vel: "Disse Naturalister vill jeg Inddele udi tvende Classer, nem-
lig: I de goedartige: og I de Undartige, eller Malitieuse; den
første Sort, eller de Goedartige: er fromme, Vell-tænkende, og
goede Mennisker; den 2den Sort, er slet ikke af den Goedartige
Slags; thi De tør vell understaae sig at være saa Næseviist at
Hoffmesterere Gud selv! med Lästerlige Ord"; Men dette Naade-
dele imellem Eder skal nu ikke finde Sted; men I skulle døe og
fordømmes tilhobe undtagen Vi, der ikke sætte vor Lid til Bittre-
drammer alene, men ogsaa til Psalmer som Helsemiddel mod
Choleran. Vi ere in salvo, som man siger. Men for dette stolte
Haab, der ligesom en stærk Palme fremskyder sig midt paa Elen-
dighedens Mark, og bedækker ikkun dem, der skulle frelses, med
sin Skygge, -- for dette takke og prise vi vor Profet; thi han
plantede den, at ikke alt skulde forgaae: paa samme Tid Aanden
kom over ham som en brændende Vind, og Synerne blinkede i
hans Øine som Sneppertodder, og fremtidig Jammer opfyldte
|
| d.III,b.1,s.217 |
hans Kjæber, saa at -- liig Bavianens Poser -- de sortblaanede
og oppustedes af Sorgen -- da opreiste han tillige sin Pen (der
maa være stjaalen af en Englevinge) som en Livsenspalme for de
Udvalde, og henlagde sin Varselsbog midt paa Fortærelsens dybe
Kjær som en liden svømmende Øe for de Udvalde, hvorhen vi
da ogsaa tye som Lopperne til Mikkel-Rævs Mosedot; ja Han
gav os en Bog, hvoraf den mindste Lap er et Plaster mod Dø-
den, og hvoraf Kræmmerhusene ere som skinnende Fredspau-
luner, hvorunder Livet boer med Sundt, den Profet. Paa For-
tærelsens Dag, naar Choleran udøser sin Galde over os (hvilket
er den første Aabenbaringens Skaal), naar, efter 16de Cap. l0de V.,
den 5te Engel udøser sin Skaal paa Dyrets Throne, og dets Rige
formørkes, saa de tygge deres Tunger af Pine (hvilket Alt ud-
lægges om den russiske Czar) -- da skal han opløfte sig imellem
disse sine Telte og raabe med Moses og sal. Friedrich Reiser:
"Siig Israel: Frygt ikke; Disse Ægyptier som j seer i Dag skal
j aldrig mere see; Nu da; Ifald mine ugudelige Spottefugle som
stride imod mig, og min redelige fromme-Skaare, som saa ærligen
ælsker og staaer mig bie; absolute ey vill ommvende sig; Da give
Gud, at alle Spottefugle som gjøre Nar af Folk, til en vellfortjent
Straff, maae Endelig med de unde og frekke Ægypter i det røde
Haff elendigen Døe og omkomme."
En af de 3 "Udvalde" i Gran.
|
| BLA BAKOVER |