|
FÆEDRELANDSSINDEDE FORENINGER (No.2).
Fra Odelsmand Grinder har Bestyret modtaget Efterretning
om, at i hans Hjembygd Fenstad, Annex til Store-Næs paa Øvre
Romerige, er oprettet et Sognesamfund med Bogsamling, i hvilket,
ved Samstevne i Januar "blandt flere Forslag, der kom paa Bane
baade om Luxus og Oekonomie (Overdaad og Huusgavne) een-
stemmig blev antaget, at der ikke under nogetsomhelst Paaskud
skulde ved Gjæstebud eller Sammenkomster forbruges udenlandske
Brændevine af hvad Navn nævnes kan." "Saaledes -- ender
Beretningen -- "er der i denne lille Kreds af blot læge Mænd
tændt en liden Glød, som vi haabe, af en Ild, der skal kaldes
den værdige Offerlue for vor dyrebare, besvorne Grundlov." --
Bestyret kan forsikkre, at det er noget ædlere end Kjærlighed
til den indfødte Finkel, som udtaler sig i Fenstadsogningernes
udtalte Had til den udenlandske, ligesaalidt som Gjerrighed; thi
de ere bekjendte som baade ædruelige og formuende Folk. Der
staaer nu tilbage, saafremt det rygende Bæger endnu har mange
skjulte Venner, der tænke paa en Modomveltning (speculere paa
en Contrarevolution) enten at forædle Kornbrændevinet til en al-
deles reen Spiritus, der i en saadan Skikkelse lader sig bruge
uden Modbydelighed, eller ogsaa at gaae et Skridt videre d.e.
-- afskaffe endog vort Brændeviin i selskabeligt Samqvem. Den
ærværdige løvefodede Valbirkskande med det stærke brune Øl
i, blive derimod evindelig staaende paa Bordet!
|