|
No. 4. Tirsdag den 22de Februar 1831.
Galne Folk! Millioner til Krig?
Skillinger til at opdrage Dig?
[NOGET MERE OM MAADELIGHEDSSAMFUNDENE]
En forhadt Sag bliver det altid at røre ved de Svagheder,
hvoraf Ens eget Folk i det Hele lider, og saa meget mere unyt-
tigt som disse Svagheder ere indgroede og ere for en Fleerhed
blevne næsten kjære, og som den Dadlende enten er i Besid-
delse af liden eller ingen Meningsanseelse eller ikke skjøtter om
at vise, at han troer, han har nogen ved at navngive sig under
sin Straffepræken. Men der et lønnende Behag i at kjæmpe for
Sandheden, for ikke at sige, i at give sin Ærgrelse Luft, hvilken
sandelig, uden grundet Anke over Ubillighed, kan komme i Kog,
naar man seer Forfængelighed og Armod, Letsind og Elendighed,
Overdaad og Ringeagt for alt Landets simple Eget, Dag for Dag
at udbrede sig, voxe ind i hinanden og æde sig ind i et Folk,
der baade af Naturen og Erfaringer synes at skulle opfostres
og oplæres i, og henvises til den især Frivældet egne (republi-
canske) Tarvelighed og Simpelhed, som ere de eneste Midler til
|
| d.III,b.1,s.169 |
Velstand og Lykke og en behagelig Følelse af en værdig Til-
værelse. Advarsler, Beklagelser, enkelte Mønstre -- hvad ere
de andet end de falske Udvexter af dødt Kjød i Kræftsaaret?
Hvad ere de, naar de ikke engang kunne sættes iblandt Midlerne
imod Onderne? Dog een Plads faae de: de ere ikke ødslede
som Sukket i Vinden, saalænge een Nytte af en saadan offentlig
Klage er mulig: den nemlig at udpege Midlerne imod Ondet.
Naaer saadan Daddel ikke Æren at være en levende Leder og
Fører, den naaer dog at være Milepælen. Som et Folke-Onde
nævnede vi forleden det umaadelige Brug af berusende Drikke,
og "Selskaber forat indskrænke dette d. e. Maadeligheds-Sam-
fund" som Middel derimod. Ja, vi anbefale det snart som det
eneste derimod, bestyrkende dette ved at meddele
NOGET MERE OM MAADELIGHEDSSAMFUNDENE
Det har været befrygtet, at en fuldkommen Afholdenhed fra et
tilvant Brug af stærke Drikke skulde være skadelig for Helsen;
men man har i Amerika med Opmærksomhed anstillet Under-
søgelse over denne Opgave, hvorved det Modsatte fuldkommen
er bleven beviist. Bekjendte Drankere t. Ex., som ere blevne
satte i Fængsel, have ikke seet ringeste Skade paa deres Helse
af en fuldkommen Afholdenhed; tvertimod de ere alle blevne
friskere. Derimod er det en beviist Sandhed, at 3/4 af alle For-
brydelser og af al den Fattigdom og Nød, som trykker de la-
vere Classer ere foraarsagede af et umaadeligt Brug af Brænde-
viin. Men der er et andet Misbrug af berusende Drikke, hvis
Fordærvelighed er mere skjult, men derfor ikke mindre. Vi mene
hermed den daarlige Skik ved enhver Leilighed at frembyde, ja
paanøde "en Dram" som man siger. Ved alle Leiligheder vælger
man denne farlige Mellemmand, saaat det endogsaa næsten er
bleven en Høflighedssag at hilse paa ham noget inderligere end
med et blot Kys. Skal Gjestfrihed eller Venskab lægges for
Dagen -- flux hedder det: "en Dram! drik mig til!" Kommer
man ind ad en Dør, flux: "en Dram, det er saa koldt." Skal
man ind ad flere Døre, saa er hele Dagen forloren for bare Ar-
tigheds Skyld. Vil man qvikke sig efter Anstrængelser, skal
Kjøb eller Salg besegles, skal man afgjøre hvilkensomhelst Sag,
vil man give En et Velvillighedsbeviis for gjorte Tjenester --
|
| d.III,b.1,s.170 |
flux maa der drammes; ja kommer et Barn til selve Præsten med
en Korg -- ogsaa en Dram. Skjænker Moderen Brændeviin,
undlader hun sjelden at meddele sin Diende af den herlige Guds
Gave, somom ikke den Drank, han suger af Brysterne, kunde
være den lille Stakkar farlig nok. Skal Manden til Kirke, saa
maa "Kirkesnapsen" frem! ja vel som oftest med -- kort Brænde-
viinet er fremkunstlet og fremtvunget til at være en Nødvendig-
hedsting, næsten ligesaa uundværlig som Vandet. Og dog kan
det neppe kaldes saa for Den, der slider ilde tilskogs og tilfjords
i Kulde og Væde, hvem Drammen dog langtfra misundes. Men
naar skal dette overhaandtagende Misbrug standse -- dette, der
har indtrængt sig fra Templet til Vuggen? Vor Tids Erfaring viser
os ingen Grændser, idet den lader os see Brænderier i selve
Hytterne, og at større deslige Anlæg nutildags ansees som et
nødvendigt Atpaaslæng til en nogenledes betydelig Gaard -- et
Huusvæsen, der finder veltalende og mægtige Forsvarere1. Vi
maatte fortvivle, dersom vi ikke troede at burde grunde det
Haab paa vor oplyste Tidsalder, at Denne, hvis Eftertanke især
gaaer ud paa at rette Statsmanglerne, snart vil henlede almeent i
ethvert Land, sin Opmærksomhed paa dette Folkeonde, vi her
løseligen have skildret; Dette er begyndt, som vi have hørt, i et
Land, hvor Statsmanglerne ere saa faae, at de ikke yde Folkets
Eftertanke Sysselsættelse nok, nemlig i Amerika ved Maadelig-
hedsselskaberne, til hvis Indstiftelse i vort Land vi opmuntre
Folkevenner af Anseelse, men især retsindige Folkelærere. Der
er ingen Grund til at de ikke skulle lykkes ligesaavel her som
hist over Havet og i flere europæiske Lande; thi Nødvendigheden
af saadanne Indskrænkninger er dog vel ligesaastor her? og
skulde Fædrelandskjærlighed og den sædelige Styrke være mindre?
De overordentlige Midler Amerikanerne have taget imod Mis-
bruget vidner og om at dette har maattet være overordentligt,
ligesom og Følgerne af deres kraftige Forholdsregler imod dette
Onde, som truede med at udmarve og trælke dem, ligesom det
|
| d.III,b.1,s.171 |
havde gjort med Indianerne, da de brugte det som et Vaaben
mod de stakkels Vilde, hvilke i Farlighed langt overgik disses
forgiftede Pile.
1 tilbakeVi have saavel i en svensk Bog læst, som og af en fortræffelig Jord-
bruger hørt bekræfte, at Dranken, som disse Brænderieforsvarere paaberaabe
sig, som det fortrinligste Foer og Gjødningsmiddel, udøver næsten samme for-
styrrende Virkning paa Dyrenes som paa Menneskenes Legeme. De blive smaae,
løshuldige, tabe snart Tænderne, Tarmene blive skjøre, og dobbelt saamange
Kalve kastes dødfødte af dem, som af andre Køer. |
| BLA BAKOVER |