HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833



FÆDRELANDSSINDEDE FORENINGER

   Sidste Krig gav os ikke alene vor udvortes borgerlige Selv-
stændighed; men syntes og, gjennem Nød og Qvide, at ville frem-
tvinge en indvortes. Der opstod nemlig i enkelte Bygder Sogne-
samfund og Foreninger, for at indskrænke Forbruget af fremmede
Overdaadsting, for at ophjælpe Huusfliden, vaage over Maade-
lighed i selskabelige Forlystelser o. a. dsl., saaledes som Kgl.
Rescript til Christians Amt af 28 Juni 1814, om en af Froens
Sogneselskab indgaaen, og af Almuen tiltraadt Forening til Over-
daads Indskrænkning og Tarveligheds Fremme, viser i Froen at
være skeet. Saa hæderlige Foreninger burde aldrig døe hen,
men stedse uddanne sig mere, stedse finde Efterlignere; thi vi
leve i en fortsat Krig med vor egen Sandselighed og Efter-
abelsesdrift, med Tidsalderens overvægtige Hang til Overdaad,
og alskens Flitter og Flatter1, og vi have end farligere Fiender
d.III,b.1,s.165   end i sidste Krig, i disse Sværme af Vestgöther og Handels-
karle, der


           med broget Plagg, til Flag paa Alenstag
           bestorme vore Døre Nat og Dag.

   Disse Fiender af vort Fædrenelands Lykke og Rigdom have
de brave Bygdinger af Søndre Oudalen med Kjækhed besluttet
at slaae af Marken, alt som det viser sig af et Brev til Besty-
relsen af dette Blad fra hæderlige Ole Dysterud, Forstander for
den i f. A. sammesteds oprettede Sogne-Bogsamling:

   "Indtil vi faae Sogneselskab indrettet i Forbindelse med et,
som jeg haaber, nærmere oprettendes Landhuusholdningsselskab,
ere vi blevne enige om at forene med Præstegjeldets
Læsesel
-
selskab et midlertidigt Sogneselskab, der nu i Julen er istand-
bragt med Vedtagelse af følgende:
l) Vi afgive 2de aarlige Møder, hvortil Tid og Sted nu forud
   er berammet, hvor Enhver efter Udkomme til Sogneselskabet
   yder sin Skjerv.
2) For Eftertiden skal ikke andre Klæder bruges end graat og
   sort Vadmel.
3) Ikke længere end een Dags Gilder og Forlystelser maa holdes
   af hvilketsomhelst Slags, hvortil ei maa bringes Fødevarer,
   eiheller bruges udenrigs Drikkevarer, undtagen Caffe og The
   (formodentlig for Fruentimmernes Skyld? bifaldes alligevel
   ikke. Best.Anm.).
4) Tjenernes Forpligtelser og Flyttetid bestemtes sikkrere end til-
   forn. De maa ikke lønnes med andet end med Penge.
2
d.III,b.1,s.166   5) Enhver Huusbond er nøie paalagt at have Opsyn med ulov-
      ligt Brændeviinssalg, og ikke at indtage Inderster paa sin
   Grund, medmindre Jord kan overlades til en Koes Fødsel,
   da han saaledes bliver Huusmand.
6) Regler fastsattes angaaende ulærte omvandrende Haandvær-
   kere -- Alt sigtende til Penges Besparelse og bedre Huusflid,
   og vedtaget under en Mulct af l0 Spd., det Halve til An-
   giveren, det andet Halve til Selskabets Fond, efter Afgjørelse
   paa de bestemte Møder med 2/3 Stemmer." -- Gak hen, og
   gjør ligesaa! bede vi af Hjertet.


1
  tilbakeDet er sikkerligen ingen Gjenstand, som fortjener stærkere at advares
imod, end den Skat, som Udlændingen har vidst at paalægge det norske Folk
ved Indførelsen af Alskens Manufactur Varer etc. Hvis et Folk vil være selv-
stændigt, maa Selvstændigheden ei være en blot tom Lyd, men maa vise sig i
Virkeligheden. Denne kan ikke finde Sted, saalænge man er afhængig i An-
skaffelsen af Føde og Klæder, og i Henseende til Sidste skammer sig ved

Landets egne Frembringelser. Landsmænd af den hæderlige Bondestand! Lader
Eder nøies med de Klædestykker Eders Jordbund giver Matrialier til og Eders
Qvinder virke. Søger at producere det dertil og i øvrigt til Livets Fornøden-
heder Uundværlige, og bliver derved fri og uafhængige. Sandt nok, naar man
seer vore Storembedsmænd og endel Officierer især Adjutant-Corpset, skulde
man fristes til at spørge om de ere hidkomne fra Potosis Guldgruber? Sandt, at
det gaaer med Luxus ligesom med en smitsom Sygdom. Fra oven af udbreder
Luxus sig som en ødelæggende Feber ned ad; den Ene vil ei være ringere
eller staae tilbage for den Anden, og Mangel samt deraf flydende Laster bliver
Følgen. Und Embedsstanden og dens Efteraber i Luxus deres fade Pragt:
Maaskee mange desuden troe sig nødte til at erstatte i det Udvortes, hvad de
monne mangle i indvortes Gehalt.

Red. Anm.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE