HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


FOLKEBLADET
No. 1. Tirsdag den 1ste Februar 1831.

Der vil meer til at styre Plougefæst,
end "Ho, vil du gaae!" til Hest.

FOLKEBLADET

   V
i vide ikke at mønsternævne noget Land, der besidder et
Blad, svarende aldeles til ovenanførte Navn; men kunne ikke
troe Andet end at Englands og Amerikas Frihed, der er trængt
belivende ind i enhver medborgerlig og offentlig Færd, og Op-
lysning, der har naaet saaatsige Bunden af Folkemængden selv,
ikke har været og ikke er saadanne Midler foruden, som sande
Folkeblade, hvis Hovedmaal er: at lede statsborgerlig og almeen-
menneskelig Oplysning ned til selve Mængden, til det egentlige
Folk
. Men Erkjendelsen af noget Godt behøver ikke Mønstere
d.III,b.1,s.162   for at udøve dette; og det vide vi, at saavel Statsforfatningen
og Landets egen Beskaffenhed som bestaaende af afsondrede
Bygdelag, som og det Trin af Oplysning og den Stræben efter
denne, som udvikler sig hos mange af disses hæderlige Beboere
gjør et norsk Folkeblad nødvendigt. Dog jevntmed Overtydelsen
om Gavnligheden og Nødvendigheden af et Folkeblad for os
Normænd, hvilken saa klarligen staaer os for Øine, at vi ikke
længer dvæle med at udsende et saadant, teer sig ogsaa Vanske-
ligheden i at kunne gjøre det til et sandt Folkeblad d. e. saaledes
at kunne vedligeholde det i simpelformet Gehalt, at de Læsere,
det nærmest er bestemt for, de nærende Stænder, maae erkjende,
at de i det have et blad for Sig: et, der alene er skrevet for
disses Behov.
   At Bladet, om endog et forøget Antal af Undertegnere tillod
at udvide det, aldrig skal vige af fra denne Bestemmelse, aldrig
aflade at betegne sig med Simpelhed, Sandhed og Kraft -- kort,
aldrig høre op med at være et Folkeblad, herfor vil Bladets Be-
styr af al Evne bestræbe sig. Men ikke alene paa Bestyrets
redelige Villie og Kraft, som foreløbigen lægges for Dagen, idet
Bladet sættes igang med saaliden Understøttelse, som den det
endnu har, beroer dette Folkeblads Vedbliven som saadant; thi
skal det vedblive med et Folkeblads eiendommelige Kraft, da
maa det ogsaa, ligesom Folket selv, virke ved en Slags Masse-
eller Antal-styrke -- med andre Ord: Mange maae holde det,
at det virkeligen kan trænge ind til Folket.

   Opmuntring og Bevæggrund hertil, til at undertegne sig som
et Folkeblads Læser, som Fremhjælper af et Taleredskab for
Folkevel og Folkeoplysning -- disse Begreber, som i vore Dages
Begivenheder fremtræde af Hjerterne med vældige Fordringer --
finder vel Enhver, hvem disse Menneskehedens vigtigste An-
liggender, Fædrelandssind og Borgeraand ligger paa Hjerte i oven
saa løseligen omridsede Begreb om et Folkeblad, men forat dette
vort norske Folkeblad kan naae hiin Ære, vi ovenanførte var
nødvendig, forat det kan svare til sit Navn, at blive almeent,
vil Bestyret af Bladet i Nedenanførendes oplyse, at det vil sørge
forat opfylde de Betingelser, under hvilke det alene kan blive
almeent, idet det vil gjøre Bladet saa omfattende og billigt, at
det endog med Hensyn til de andre tildeels meget dyre Tidender,
kan siges at være fordeelagtigt at holde Folkebladet.

d.III,b.1,s.163      Skulde de ernærende Stænder, Borger og Bonde, Statens
Styrke, og, naar de udviklede de aandige Kræfter, der i dem
hidtil have dulgt sig velmeget, meest formaaende Stænder være
uden et eget Redskab for deres Tanker og Daad? bevæge sig
stumme i deres Sysler alene forat ernære sig og os Alle? --
Nei! derfor vil Folkebladet vorde:
1) et ubesmittet Meddelelsesredskab for Folkets Trang i enhver
Henseende
, for Borger til Borger.

   Skulde Norges Mænd paa deres Fremstræben med aandig og
borgerlig Selvstændighed ikke kunne opmuntrende og belærende
tilraabe hverandre, om de end sysle i fjerne eenskilte Samfund?
-- Jo! Derfor vil Folkebladet vorde:
2) et Forbindelsesmiddel imellem fædrelandssindede Foreninger,
   f. Ex. Sognesamfundene og Bogsamlingerne, der hist og her i
   Bygderne oprettes.

   Skulde norsk Mand i fjerne Dal, der gjerne vil det, ikke vide,
hvorledes det staaer til i Verden? -- Jo! derfor vil Folkebladet
3) meddele de vigtigste Tidens Begivenheder samt korteligen de
vigtigere Øvrighedens Bekjendtgjørelser
.

   Bladet er altsaa omfattende; thi det vil omhandle enhver Gjen-
stand, som kan ansees vigtig for dets Hovedplan, som ovenfor
er angivet. At Betalingen 1 Spd. Aargangen er usædvanlig billig,
maa vel indrømmes, ligesom den og viser, at Bladet er beregnet
paa et stort Antal Undertegnere
, uden at derfor dets Bestyrere
ville kunne berige sig; men alene for, som berørt, at kaldes med
Sandhed, og virke som et Folkeblad.

   -- Her, brave, norske Bonde og Borger har Du da et Blad,
som Du kan kalde udelukkende Dit, alene afpasset efter dit
Krav og Behov! Gjengjeld dets Hilsen med Velvillie! Maa det
end stundom, som Odins Ravnebud bære den mørke Alvors
Farve, sanddru klinge dets Tunge, lysende Runer ryste det fra
Vinge videnom i Dalene!



   Folkebladet udkommer engang ugentlig, hver Tirsdag fra Schiwes
Prenterie, i nærværende Skikkelse; men udvides eller udkommer
oftere, eftersom Flere tiltræde Undertegningen, uden at derfor
Betalingen forøges. Saafremt en betydelig Postfrihed ikke ind-
vilges, vil man ved Leilighed søge det fortbragt hvor dette kan
d.III,b.1,s.164   skee, hvortil man haaber at enhver af Bladets Holdere, men især
dets Besørgere i Stæderne ville være behjælpelige. Hvem disse
Sidste ere skal bekjendtgjøres, naar Undertegningsplanerne ind-
kaldes.
   Bidrag til Folkebladet indsendes postfrie eller afleveres, med
Paaskrift: "til Folkebladet" i Schiwes Prenterie, hvorhos kun i
Tilfælde, at de maae have Plads i Bladets faste Rubrik "Politie-
vennen". Navnet maa opgives paa Indsender eller Forfatter,
hvilket dog helligen skal forties. Ikkun Bekjendtgjørelser af
Kjøb og Salg paa faste Eiendomme modtages til Indrykkelse mod
nedsat Betaling. Ved Modtagelsen af 1ste No. i hver Fjerding-
aargang erlægges Betalingen 30 ß til Indehaveren af Paategnings-
listen, som velvilligen ikke vil undlade at indsende den samlet
fra alle hans Paategnere til

Folkebladets Bestyrelse
i Christiania. Add. Boghandler Schiwe.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE