|
|
| d.III,b.1,s.153 |
PEBERNØDDER TIL JUUL
(Slutning fra forrige Nummer).
Nyeste Skilderie 31. des. 1830.
Fra Winthers Presse kan i disse Dage ventes den berømte
"La Parisienne" Folkehymne fra sidste Revolution i Paris af
Casimir Delavigne, med Musik af Nourrit. Oversætteren er Mes-
sias's Forfatter, der bragte den med fra Stockholm, hvorifra vel
sjelden(?) Normænd bringe lignende Sager. Det er af denne
Sang, der svarer til Marseillanerhymnen fra forrige Revolution
og maaskee overgaaer denne, vel ikke i Kraft men i Tankerigdom
og Ynde, at Lafayette (le grand citoyen) har erholdt sit ophøiede
Navn: la liberté des deux mondes. Vi ville, idet vi henlede Al-
meenhedens Opmærksomhed paa denne smukke Julegave fra
Hr. Winther, der hermed aabent lægger sit Frisind, for ei at sige,
sin Republicanisme for Dagen, som vi haabe, med Oversætterens
Villie, der skjænkede Compagniet en Afskrift, nedskrive det nyde-
lige Vers, hvoraf hiint Tilnavn er taget:
Pour briser ces masses profondes,
qui conduit nos drapeaux sanglans?
C'est la liberté des deux mondes,
Lafayette en cheveux blancs!
Hvem er det som med Bann'ret stævner,
i Blod igjennem tætte Flok?
Man ham to Verdners Frihed nævner:
de la Fayette med Sølverlok.
Denne lille Prøve godtgjør altsaa, at Hr. Winther til Juul har
forsynet sine Anchiovis (saasom Anviisning til at spille Boston
-- formodentligen udkommen i Forbindelse med Farcen: Boston-
spillet -- den lille moersomme Juleven o. a. sl. af samme Søe)
med veritable Laurbær.
Thore & Comp.
Paa samme Tid, som vor høitærede, geniefulde Advocat Hjelm
har svært nok for at sætte sit almindelige norske Maanedsskrift
igang, driste et Par puurunge, fremmede Lapser sig til at frem-
byde sig som Redacteurer af et "Repertorium for Æsthetik,
|
| d.III,b.1,s.154 |
Historie og Geographie" hvortil de have forudskikket en latterlig,
svulstig Indbydelse. Grunden til at Maanedsskriftet, for hvis
hæderlige Plads i vor Literatur Redacteurens blotte Navn er en
Sikkerhed, kun har et tarveligt og vanskeligt Udkomme, tør vi
ikke søge i noget Andet end i de forknytte Tider, og deri at
man engang har givet en Strøm af danske, fremmede Tidsskrifter
Indpas, som det falder vanskeligt at give et pludseligt Afløb; men
Grunden til at desuagtet Udygtige, Unge, Udlændinger, hverken
Kundskaber eller Sprog mægtige, eller deelagtige i den Aand,
der maa udtale sig i et selvstændigt norsk Tidsskrift, der ikke
skal blive (efter Tendenzen) en fremmed Indpodning, en Misvæxt
paa vor Literatur, ville overtage det vigtige Hverv at forestaae
et Tidsskrift, der, som et af vor Literaturs Første, maatte eller
burde være af Indflydelse, søge vi i den Uforskammenhed, der
ofte er hos Personer af saadanne Egenskaber den meest over-
legne Evne, ja den eneste, hvormed de fremstille sig i Livet og
gjøre deres Personlighed gjældende, deres Ubetydelighed be-
mærket, samt i en Plan, der er denne Evnes Affødning og gaaer
ud paa, at levere en Modvegt imod den Norskhed, den Selv-
stændighed i aandig som borgerlig Henseende, der befrygtes ud-
talt i det norske Maanedsskrift; ja maaskee den er saa dristig,
at den, støttende sig paa den Kjendsgjerning at den norske Lite-
ratur Dag for Dag ødelægges af danske Tidsskrifter og Romaner,
gaaer ud paa, endnu hurtigere at nedbryde den ved at anlægge
et Etablissement, et propaganda for den danske Copie-Literatur
i vort eget Land -- kort, ved at lade et dansk Skrift udkomme
i Norge. Riises Archiv for Historie og Geographie, der medrette,
saalænge ingen Normand vil udgive et ligesaagodt, er vel mod-
taget hertillands, gjør desuden det tiltænkte Repertorium over-
flødigt, omendog en . . . . . .dreng1 ikke skulde blive dets Redac-
teur og Befordreren af et Par fremmede og vannorskede lite-
raire Pygmæers Fingerkløe.
Thore & Comp.
1 tilbakeDa Forfatteren her havde lagt lidt for tykt paa af Peberen, troede vi vel
at burde kradse den af.
Red. Anm. |
| BLA BAKOVER |