|
NOGLE SIFUL SIFADDAS STROPHER TIL NIDRIMEREN I
MORGBL. NO. 227 OG FREMDELES
Morgenbladet 3.okt. 1830.
De Lyn
Du siger, skjød sig undertiden
forbi hans Blik fra Skyen,
har dog saa stærke været, arme Krop:
at de har gjort dit Syn
bestandig skælende til Siden.
De Mannagryn,
Du siger faldt fra Himlen i hans Skjød,
er blevne dog saa tyk og sød en Grød,
at endnu Du bestandigt kaster op.
Den Mand, som Du Sanchoen gav, til Ridder af Mancha Du slaaer.
Men Du, som han fegter imod, siig: fegted han ikke mod Faar?
|
| d.III,b.1,s.147 |
Hvo Speil mig rækker,
der dølger ei selv mindste Flekker,
Hvo mig med ærlig Kindhest vækker,
naar jeg blandt Heste er tilfods,
Han er, hvor lidt han synes dette end,
min Ven,
og jeg er hans igjen.
-- Men Den, som klorer mig tilblods,
men Den, som hyle vil mig taus,
fordi min Lire klinger ei,
som alle de Andres, der faae Applaus
paa Alfarvei,
Han er en Kat og ei min Ven.
|
| BLA BAKOVER |